Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003<br />
kan se, hvor de kommer fra. Desuden skal overførslen bidrage til funktionen af et organsystem, fx evnen<br />
til at afhjælpe blodmangel, og endelig skal stamcellerne være bæredygtige, altså virke på langt sigt.<br />
Peter Hokland var enig med Sten Eirik Jacobsen i, at de voksne stamceller har et potentiale, men at forskningen<br />
befinder sig på et meget tidligt stadium. Voksne stamceller forekommer meget sjældent og vil<br />
have utroligt svært ved at erstatte de embryonale stamceller - ”guldstandarden for stamceller”. Den<br />
voksne stamcelle vil således ikke kunne udvikle sig til et komplet individ, som den embryonale kan. Men<br />
var voksne stamceller i stand til det samme som de embryonale, ville næsten alle stamforskere ifølge<br />
Peter Hokland vælge dem af rent etiske årsager.<br />
Peter Hokland advarede imod en delløsning som i USA, hvor man kun må forske i de embryonale stamcellelinier<br />
(et udviklingsforløb af celler, som fx er opdyrket på baggrund af en tidligere udtaget embryonal<br />
stamcelle, red.). Flere af disse cellelinier har siden vist sig ikke at eksistere eller at være så ustabile, at<br />
de ikke kan anvendes. Så hverken forskere eller politikere kan gemme sig bag de voksne stamceller, sagde<br />
han. Danmark har et stærkt forskningspotentiale inden for stamceller, men det kræver en politisk beslutning,<br />
hvis det skal kunne udnyttes. For at nyde skal man yde, ligesom det er tilfældet inden for organtransplantation,<br />
hvor vi skal kunne levere organer til andre lande for selv at få nogle.<br />
Antallet af befrugtede æg<br />
I den efterfølgende debat spurgte Hanne Severinsen (V) til de foreløbige resultater af embryonal stamcelleforskning<br />
i andre lande og behovet for eventuelt at afgrænse forskningen. I den forbindelse understregede<br />
Sten Eirik Jacobsen, at det først og fremmest handler om et potentiale. Kun grundig, langvarig<br />
forskning kan vise, om det kan realiseres. Han mente derfor, at grundforskningen er mindst lige så vigtig<br />
som den kliniske forskning. I forhold til udviklingen i andre lande sagde Peter Hokland, at det i USA er<br />
biotek-industrien, som er toneangivende inden for stamcelleforskning. Det skyldes, at den statslige<br />
forskning er stramt reguleret i modsætning til de private virksomheders forskning, hvor man har mulighed<br />
for at købe sig til embryonale stamceller.<br />
Sophie Hæstorp Andersen (S) rejste spørgsmålet om, hvorvidt der er nok overskydende befrugtede æg til<br />
at dække det forskningsmæssige behov. Hertil svarede Ole D. Madsen, Hagedorn Research Institute, at<br />
eftersom cellerne kan vokse i en uendelighed, er ét befrugtet æg i princippet nok til at dække al forskning<br />
og udvikling inden for den vævstype, som det pågældende foster måtte have. Begrænsningen ligger således<br />
i, hvor mange vævstyper man ønsker at dække, og her er 4000 blevet nævnt som et maksimum. Det<br />
kræver dog, at de efter dannelsen opfører sig stabilt og kan bevare deres pluripotente egenskaber. Hvad<br />
angår antallet af overskydende befrugtede æg, anslås der at være omkring 70.000 alene i Australien, som<br />
har tilladt forskning i embryonale stamceller.<br />
Voksne eller embryonale stamceller<br />
På et spørgsmål fra Birthe Skaarup (DF) om de embryonale stamcellers bæredygtighed og evne til omprogrammering<br />
svarede Sten Eirik Jacobsen, at der allerede er bevis for, at celleterapi fungerer godt i forbindelse<br />
med Parkinsons sygdom og diabetes. Problemet er, at cellerne skal doneres fra afdøde fostre, og<br />
derfor er der kun et begrænset antal af dem tilgængeligt. Derfor er der behov for andre kilder til den type<br />
transplantation, og her er embryonale stamceller måske de mest lovende.<br />
Tove Videbæk (KRF) spurgte, hvorfor nogle forskere ville vælge de voksne stamceller, hvis de havde haft<br />
samme potentiale som embryonale. Peter Hokland sagde, at det ville han gøre dels ud fra et etisk synspunkt<br />
og dels på grund af risikoen for, at noget går galt. Hvad angår det etiske, satte Sten Eirik Jacobsen<br />
spørgsmålstegn ved, om det er mere forsvarligt at forske i embryonale stamceller i forbindelse med barnløshed<br />
– som det er tilladt i Sverige - end en potentiel kurativ behandling for Parkinsons sygdom og diabetes.<br />
3