Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Lars Wahlberg, direktør, ph.d. M.D., NsGene:
Ja tak for ordet. Jeg taler blandet svensk-dansk. Jeg håber I forstår det. Men jeg kommer fra en virksomhed,
en biotekvirksomhed på ca. 25 mennesker, og vi arbejder med embryonale stamceller til forskning til
behandling af bl.a. Parkinson sygdommen. Vi er naturligvis også interesseret i udviklingen af embryonale
stamceller. Det er derfor vi er repræsenteret her og snakker om den mulige anvendelse også til industrielle
formål for at behandle syge.
Den foregående snakkede om, der virkelig er behov for det her. Der findes så mange andre ting, man kan
bruge ressourcer på i samfundet, og behovet er jo ikke kun at forske for forskningens skyld her, at tage
nogle embryonale stamceller og bare for sjov finde ud af, hvad de laver. Altså der findes jo en grund, lægende
forskning, som har lagt grund til, at de her celler er meget interessante, og man har altså arbejdet i
mange, mange år og er kommet frem til, at man kan faktisk sætte celler i hjernen på Parkinson patienter
fra fostre. Man kan se en effekt neurologisk så afstødes de ikke. Der findes ny data på diabetes, som vi
allerede har gennemgået, at der findes faktisk et rigtigt potentiale for celleterapi. Altså vi kan jo ikke
bruge fostre, en samling fostre, til at behandle mange, mange Parkinson patienter, men man kan danne
nogle cellelinjer, som kan lave det samme, så er det rigtig godt.
Så det vi siger her er, at der findes altså behov for at skabe nogle cellelinjer, som kan lave det samme på
dem, proof of principle, som er skabt igennem gennem mange års vedholdenhed, og det er vel der, vi står i
dag og snakker om, hvad er det for behov vi har. Og jeg selv synes, at der er et stærkt behov, og var der
ikke det, så ville vi overhovedet ikke arbejde med dem, men der findes altså patienter – over halvdelen af
patienterne på plejehjem er Alzheimer syge, og der findes mange, som behøver en anden behandling end
de kemiske lægemidler, som findes i dag.
Cellerne, de embryonale stamceller, som vi snakker om i dag. Der er altså et formål med at danne de celler
til at skabe børn, og det er et godt formål, og den diskussion gik man igennem og afvejede fordele og
ulemper ved at skabe befrugtede æg i reagensglas og derefter implantere dem, så resultatet er godt. Men
der bliver altså celler tilbage, og i dag destrueres de, og jeg synes, at det er uetisk ikke at kunne bruge dem
til andre formål. Derefter kan man altid begrænse antallet, som skabes med det gode formål at skabe et
barn, men bare at smide dem ud ligesom man gør med et aborteret foster, synes jeg er uetisk, når man
kan hjælpe en masse patienter på sigt.
Vores holdning eller min holdning er vel, at donationen af befrugtede æg fra in vitro fertilisering er godt i
det store hele. Man skal jo afveje fordele og ulemper, men altså jeg synes også at donationen skal have
godkendelse af forældrene, som har været med. Man behøver ikke tvinge mennesker til at opgive de befrugtede
æg.
Industriel forskning, det er ikke bare, at man skal danne nogle celler fra stamcellerne og transplantere
dem til mennesker. Vi kan også lære enormt meget af de proteiner, de faktorer, de gener, som styrer regnerationen
af vævet i det hele taget, og det er de vigtige opdagelser, som også bliver til gavn for behandlingen
af nye sygdomme. Så det er ikke bare at tage nogle celler og transplantere dem, men også
videnskaben omkring det. Og når man taler genteknologisk og siger, at der er ingen genterapi kommet
frem ud af alt det arbejde, der er gjort igennem mange år, er det rigtigt, at der ikke er nogle færdiggjorte
terapier, men det er kunnen, som er blevet udviklet, det at kunne manipulere arvemassen lægge nye
gener ind, skabe de vektorer for at kunne danne rigtige celler hænger godt sammen også med celleterapi.
Så jeg synes det ville være en dum idé i et langsigtet perspektiv at stoppe den udvikling, som er i gang, og
som allerede har foregået, og som vi forhåbentlig kan drive videre og skabe nogle rigtige behandlinger.
Og i det kræves der også en industrialisering, så vi både kan patentere og sælge produkterne for at kunne
94