Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Der er stadig mulighed for at være med, og når jeg så mener, at man skal være med – for at gå tilbage til
det – så er det fordi, det faktisk kan være til gavn for os alle sammen, og så kommer vi til formålene, og de
må præciseres. Jeg ved, det var meget bredt, det jeg skrev under det der punkt, men det væsentlige er jo
egentlig bare, at jeg mener, det skal være reguleret. Hvis du læser det, jeg skriver der. Men jeg mener også,
at man skal specificere nogle formål. Jeg mener så til gengæld ikke, man skal indvikle sig i nogle ting,
hvor man kan sige – eller for slet ikke at tale om - at man skal tilbage, hvis tingene har udviklet sig. Og nu
kan man også danne celler, man kan bruge til insemineret sclerose, men det spurgte vi ikke om i det informerede
samtykke, og så skal man tilbage. Man må jo ikke komme i den situation. Det er overdrevet,
jeg ved det godt, eksemplet. Men vi må ikke komme i den situation, for der må jo også være en vis grad af
anonymitet omkring det.
Men jeg mener formålene, ja, skal præciseres, jeg mener formålene skal præciseres, når man søger central
videnskabsetisk komité udvalg om det. Helt klart, enig om det med formålene, absolut.
Ordstyrer:
Tak til Jens Zimmer Rasmussen. Så et meget kort præcist spørgsmål fra Naser Khader.
Naser Khader:
På den ene side siger I, det er et ukendt land, stadigvæk i en sådan søgefase, og der er ikke ret mange ting,
der er sikre. På den anden side siger I, at det er vigtigt at gå på to ben, for der er sådan en synergieffekt.
Der er nogle celler, der kan noget, og nogle andre kan noget andet. Hvor sikre er i på den der synergieffekt?
Mister vi meget ved ikke at sige ja til den anden del af forslaget?
Ordstyrer:
Ole Madsen
Ole Madsen:
Altså, jeg vil gerne kommentere på det med de embryonale stamceller. Usikkerheden ligger jo i, at man
ikke har de her protokoller, som kan sige, at du kan komme fra den her celle til den her celle. Men sikkerheden
ligger i, at du har det biologiske bevis på, at cellerne besidder den her egenskab, og det er derfor, at
den grundvidenskabelige udfordring ligger i at aflure, hvad er det for nogle mekanismer, som kroppen
bruger, når den udvikler den celle, vi gerne vil have, og hvordan kan vi eftergøre den i en cellekultur. Det
er det arbejde, som er nødvendigt at gøre, og det er her, vi kan få en dialog med de voksne stamceller.
Viden, vi høster fra de her forsøg, vil også kunne omsættes til afprøvning med voksne stamceller for at se,
om man kan få dem til at lave noget andet. Men det er helt klart, at det er viden om, hvordan den embryonale
stamcelle, når den befinder sig som den indre cellemasse i sekvenser af ting, den bliver udsat for,
når den deler sig og ender op som de forskellige celletyper i vores krop. Det er det, vi arbejder på at aflure,
og det er det, vi mener, at der skal satses på også videnskabeligt, forskningsmæssigt set.
Ordstyrer:
Godt, har du en kort kommentar, Peter Hokland?
Peter Hokland:
Det var hængepartiet med Anne Grethe Holmsgaard med hensyn til, hvis vi laver embryonal stamcelleforskning,
bliver der så penge til de voksne stamceller. Jamen det er jo frie ansøgninger. Det kommer an
på kvaliteten af ansøgningerne, og det plejer man nok at kunne finde ud af. Jeg tror ikke, det dør hen.
Ordstyrer:
Godt, Lars Wahlberg, havde du en kommentar?
54