Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
faktisk have noget andet medicin hele livet. De skal have immundæmpende behandling, og du skriver jo
også her, at det giver øget risiko for svært behandlelige infektioner og kræft. Og forældre, der så står med
sådan nogle børn, hvad skal de så vælge - pest eller kolera?
Ordstyrer:
Godt, Mads Krogsgaard Thomsen først.
Mads Krogsgaard Thomsen:
Ja, den tyske situation er jo bl.a. affødt af historiske faktorer, hele det tragiske forløb for over 50 år siden,
der har givet en meget speciel tysk lovgivning i det hele taget, som gør, tror jeg, at tyskerne har taget en
anden indfaldsvinkel til det her.
Med hensyn til det at arbejde med importerede embryonale cellelinjer eller celler i det hele taget der kan
man sige, at hvis man må arbejde med importerede cellelinjer, hvorfor er det så ikke ligeså etisk ud fra en
rent filosofisk synsvinkel at arbejde med egne cellelinjer. Og jeg tror den korte version omkring forsyningsproblematikken
er – at vi - og det er jo blevet mere og mere klart også efter George Bush’ udmeldinger
– er kommet til den erkendelse, at man kan ikke løse sygdomsgåden bag de her mange, mange
forskellige sygdomme ved hjælp af de meget få højkvalitetscellelinjer, langt fra. Så der er et reelt behov.
Med hensyn til din sidste kommentar omkring den immundæmpende medicin: Der er det fuldstændig
rigtigt, at de få privilegerede mennesker eller patienter, som har haft mulighed for overhovedet at få en
celletransplantation fra hjernedøde donorer, der har doneret deres bugspytkirtel til oprensning af betaceller,
de skal have en meget kraftig immundæmpende medicin, og det er den immundæmpende medicin,
der giver risikoen for infektioner og potentielt cancer, så det skal vi udenom. Så vi gør det, at samtidig
med at vi forfølger stamcelleforskningen, forfølger vi også forskningen i, hvordan vi kan snyde immunsystemet,
så det accepterer disse nye betaceller, disse nye insulindannede celler, uden at skulle give den
kradse medicin og derved de bivirkninger. Så det er to parallelle forløb, og det kræver gennembrud inden
for begge, og det er vi også fortrøstningsfulde med vil ske inden for den årrække, som jeg omtalte.
Ordstyrer:
Godt, Mette Kirstine Agger.
Mette Kirstine Agger:
Ja, jeg har egentlig samme kommentar som Mads for så vidt, at jeg ikke kan se differencen andet end, at
så har vi ligesom syndet en gang, og så må vi så gerne bruge det, vi nu er kommet til at lave. Min intuitive
fornemmelse er, ikke så meget baseret på min viden inden for det her, men fra anden forskningsmæssig
sammenhæng - men så kan spørgsmålet måske stilles videre til panelet – at når vi kommer længere i
forståelse af det her, vil vi nok opdage, at nogle af de stamceller, der er derude i dag er lavet på en bestemt
måde, som måske ikke er bedst egnet til at lave de stamceller eller de cellelinjer, vi virkelig vil arbejde
med i terapeutisk sammenhæng. Vi kommer til at lære noget undervejs, så nogle af dem viser sig
formentlig slet ikke at være brugbare på det niveau. Når vi når længere frem, så kan vi gøre det meget
bedre, end vi kan i dag.
Ordstyrer:
Godt, vi skrider allerede i tid, men altså Khader, et meget hurtigt spørgsmål.
Naser Khader:
Mads, du anbefaler en selvstændig lovgivning på området og ikke en revision af gældende lovgivning.
Kan du ikke præcisere, hvad er fordelen ved en selvstændig lovgivning?
75