Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
i Finland, er nu direktør for den del af WHO, som beskæftiger sig netop med ikke-kommunikerbare sygdomme,
dvs. kroniske sygdomme som hjertesygdomme, og han prøver så på EU-plan at få en politik i
gang, der baserer sig på de finske erfaringer. Det var sådan set baggrunden for, at jeg bringer det op.
Så vil jeg sige altså det der med stamceller og differentiering. Jeg er simpelthen ikke kvalificeret til at sige
noget om det. Men med den smule jeg har læst - og der må Ole Madsen eller Jens Zimmer Rasmussen
korrigere - man kan godt få embryonale stamceller til i reagensglas – så at sige – at differentiere sig til
noget, der ligner hjertemuskelceller. Om de så rent faktisk vil fungere som hjertemuskelceller, når de
kommer ind i kroppen på en patient, det ved man ikke. Er det korrekt?
Ordstyrer:
Jeg tror, vi skal have Jens Zimmer Rasmussen på banen.
Jens Zimmer Rasmussen:
Jo, det var det, jeg egentlig havde en kommentar til og ville sige, at det er jo ikke uvant, at celler, når de
ellers får lov til at cirkulere rundt omkring, patruljere rundt omkring, at de så sætter sig bestemte steder.
Det er jo faktisk - så vidt jeg er orienteret – basis for hele vores immunsystem og hvide blodlegemer, der
går og angriber bestemte ting. Sådan er det. Og det gælder faktisk også over i de umodne celler - vi kunne
kalde dem stamceller, og der er der altså noget der tyder på, det hedder vel homing eller homing in, og der
er eksempler på inden for nervesystemet, at det uden man egentligt kender de nøjagtige mekanismer og
molekyler, er lykkedes dem at komme det rigtige sted hen. Der er eksempler – så vidt jeg er orienteret –
også inden for skader i muskelvæv – nu var det hjertemuskel, men her var det skeletmuskler, at celler –
og så i øvrigt særligt, når de er på et bestemt udviklingsstadie i modsætning til de umodne celler – men
når de er differentieret lidt. Og netop de der undersøgelser, du kommer op med, har vi faktisk drøftet inde
i Stamcellecentret. Ja det er netop spørgsmålet om, at de ikke skal være helt umodne, de skal differentieres
lidt, så ved man fra undersøgelser på beskadiget muskelvæv, at mange flere af dem sætter sig. Men
det er jo det, vi skal finde ud af. Jeg siger jo bare, at der findes altså åbenbart sådanne mekanismer også i
den normale tilværelse.
Ordstyrer:
Havde du en kort kommentar, du ville give hertil, Ole Madsen?
Ole Madsen:
Det var en kort kommentar, som ikke fokuserer på de embryonale stamceller, hvor man kan sige, at baseret
på 20 års erfaring med arbejdet med mus, hvor de blev opdaget første gang, der er det faktisk kun
inden for de sidste få år, hvor man virkelig har studeret deres evne til at kunne blive til en bestemt celletype.
Og der er der altså eksempler på, at man kan lave betaceller, dvs. insulinproducerende celler, som
rent faktisk kan gå ind og kurere diabetes i mus. Og på samme måde har man kunnet lave dopaminproducerende
neuroner, som kan gå ind og gøre en forskel for Parkinson-lignende tilstande i mus.
Ordstyrer:
Anne Grethe Holmsgaard, SF.
Anne Grethe Holmsgaard:
Ja, Det er til dig Ole Færgeman. Jeg var glad for, at du tog det lovforslag til de videnskabsetiske komiteer,
som har været førstebehandlet, men ikke er andenbehandlet endnu, op.
Efterhånden som dagen er skredet frem, så er jeg i hvert til fald blevet mere og mere i tvivl om, hvorvidt
vi ikke angriber det her bagvendt. Altså vi har siddet og snakket om, at der skal være lovgivning på det
her område, der skal gøre det klart, hvad vil vi acceptere, hvad vil vi ikke acceptere både på spørgsmålet
84