Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Etiske problemer ifm. udnyttelsen af fosteranlæg til forskning og udvikling af ny sygdomsbehandling Af Peter Øhrstrøm, professor, dr. scient., medlem af Det Etiske Råd Genteknologiudvalget har i rapporten, Fremtidens bioteknologier, muligheder og risici, præsenteret syv spørgsmål, som udvalget ønsker debatteret bredt i samfundet. I Det Etiske Råd har de syv spørgsmål været indgående diskuteret, og der er som resultat heraf offentliggjort en række begrundede svar fra rådets medlemmer. Jeg skal her præsentere svar de, som har været fremført af et mindretal af rådets medlemmer. Den etiske uenighed ifm Genteknologiudvalgets spørgsmål angår spørgsmålene om forskning i stamceller udtaget fra fosteranlæg. Er det etisk acceptabelt at udtage stamceller fra et fosteranlæg, som derved går til grunde, hvis man på den måde vil kunne gennemføre forskning og udvikling af nye lægemidler og behandlingsmetoder, som ville kunne hjælpe alvorligt syge mennesker? Og hvis man tillader en sådan forskning, hvilke regler bør der så gælde for den? Det sidste er sådan set ikke så svært at forholde sig til. Hvis man på trods af alle argumenterne imod det beslutter, at forskning i stamceller fra fosteranlæg skal tillades, må det forventes at ske ud fra en afvejning af hensynet til respekten for de tidligere menneskelige liv på den ene side og på den anden side udsigten til betydningsfulde resultater og lægemidler. Man vil i givet fald sige, at disse gode formål trods alt gør det legitimt, at man lader fosteranlæg gå til grunde ved at høste stamceller fra dem. En sådan afvejning indebærer et skøn. Det par, der i givet fald donerer fosteranlægget, bør på den baggrund oplagt inddrages, når det skal bestemmes, hvilke formål, der skal kunne opveje respekten for fosteranlæggets liv. Parret bør derfor give informeret samtykke ikke bare til selve udtagningen, men også til de formål, som stamcellerne derefter kan bruges til at søge at få opfyldt. Her bør det ikke gøre nogen som helst forskel, om der er tale om stamceller udtaget fra fosteranlæg i Danmark, eller om stamcellerne er udtaget fra fosteranlæg i udlandet, dyrket i udenlandske laboratorier og senere eksporteret hertil. De store etiske problemer angår imidlertid udnyttelsen af fosteranlæg til forskning og udvikling af medicinsk behandling. Problemerne er tæt forbundet med spørgsmålet om fosteranlæggets etiske status. Det Etiske Råd skal ifølge lovgivningen om rådet i sit virke bygge på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet. Ud fra denne efter min mening helt rimelige forudsætning skal det tidlige fosteranlæg altså anses for et nyt menneskeligt liv. Hvis man desuden anerkender, at ethvert menneskeligt liv bør beskyttes, således at det f.eks. ikke er acceptabelt, at andre beslutter lade det gå til grunde for at bruge dets celler til at frembringe lægemidler for andre, så følger det, at det tidlige fosteranlæg skal beskyttes mod den type overgreb, som vi her taler om. Ud fra de forudsætninger vil det være uetisk at udnytte fosteranlæg til forskning og udvikling af medicinsk behandling. – Og så enkelt er det faktisk for os i den gruppe af rådsmedlemmer, som kategorisk vil afvise udnyttelsen af fosteranlæg til forskning og udvikling af medicinsk behandling. – Andre rådsmedlemmer ønsker at skelne mellem brug af fosteranlæg ud fra den måde, hvorpå de er blevet til. De mener, at det er etisk acceptabelt at udvikle ny medicinsk behandling ved at udnytte fosteranlæg opstået på bestemte måder, mens det er uetisk at bruge fosteranlæg opstået på andre måder. Lad os derfor se lidt på denne argumentation. 163
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Giver det mening at skelne etisk mellem udnyttelse fosteranlæg frembragt på forskellig vis? Alle i Det Etiske Råd er enige om at afvise brug af kunstig befrugtning alene for at skabe et fosteranlæg, hvorfra man kan udtage stamceller. Alle i rådet mener, at det er etisk uacceptabelt, hvis et fosteranlæg skabes udelukkende som et middel og ikke også som et formål i sig selv. Skabelsen af et fosteranlæg med det ene formål at høste stamceller fra det til forskningsbrug, hvorved fosteranlægget går til grunde, er for alle medlemmer af rådet udtryk for en uacceptabel tingsliggørelse af menneskeligt liv. Efter min mening må der være tale om præcis den samme type af uacceptabel tingsliggørelse, hvis man frembringer fosteranlæg ved kloning alene for at høste stamceller fra dem. Det er ikke til at få øje på noget forhold, der skulle gøre det etisk set mere acceptabelt at bruge kloning for at skabe fosteranlæg til stamcellehøst end at bruge sædvanlig reagensglasbefrugtning for at opnå det samme. For mig at se er der også tale om uacceptabel tingsliggørelse af menneskeligt liv, når det drejer sig om fosteranlæg, der er blevet til med henblik på kunstig befrugtning, men som af en eller anden grund er blevet til overs. Også her gør man jo menneskeligt liv til udelukkende et middel for andre. Den respekt, vi skylder et menneskeligt liv, afhænger ikke af, under hvilke omstændigheder det er blevet til, og heller ikke af andre menneskers planer i forbindelse med dets tilblivelse. Kan det etisk forsvares at se bort fra den fundamentale respekt for menneskeligt liv? I vor kultur anses for det noget helt fundamentalt, at ethvert menneskeligt liv bør beskyttes, således at det f.eks. ikke er acceptabelt, at andre beslutter lade det gå til grunde for at bruge dets celler til at frembringe lægemidler for andre. Hvis nogen vil hævde, at denne helt fundamentale forudsætning alligevel ikke gælder for visse typer af menneskeligt liv, er det dem, der hævder sådan, der har bevisbyrden. Det er dem, som må levere overbevisende argumenter for, at det i visse tilfælde er etisk acceptabelt at fravige den grundlæggende forudsætning om beskyttelse af menneskeligt liv. Lad os se på nogle af de argumenter, som hyppigt benyttes i denne forbindelse: a) Nogle siger, at det forhold, at vi alligevel har besluttet at lade nogle fosteranlæg (de såkaldt overskydende) gå til grunde, i sig selv betyder, at man vi kan tillade os at bruge disse fosteranlægs celler til nyttige formål. – Men det argument er oplagt utilstrækkeligt. Sådan vil vi helt bestemt ikke sige om menneskelige liv i øvrigt. Det forhold, at vi har opgivet at redde et menneskeligt liv, berettiger os ikke til at udnytte dets celler til medicinsk forskning og udvikling. b) Andre siger, at eftersom man sandsynligvis kan opnå nogle meget vigtige resultater og evt. frembringe nogle meget vigtige lægemidler ved at bruge disse menneskelige liv, må det være legitimt. Formålet helliger midlet, siger man. Men dette argument er også utilstrækkeligt. Vi vil ikke i almindelighed acceptere at legitimere overgreb mod mennesker selv ved henvisning til meget gode formål. Det forhold, at nogle mennesker kan opnå betydelige goder, hvis der ses bort fra beskyttelsen af et fosteranlægs liv, kan naturligvis ikke begrunde, at respekten for menneskeligt liv sættes over styr. c) Andre vil henvise til, at vi i forvejen har accepteret provokeret abort i Danmark, og at det derfor her til lands er etisk acceptabelt at lade menneskelige liv (og altså også tidlige fosteranlæg) gå til grunde for at opnå bestemte formål. Men dette abortargument holder ikke. For det første bliver noget ikke etisk rigtigt bare, fordi det er lov. For det andet begrundes den frie abort som regel med et nødløsningsargument, idet man mener, at en kvinde må have ret til at sige, at det i en given situation ikke går at føde et barn. Men det må være oplagt, at dette nødløsningsargument ikke kan begrunde, at der høstes stamceller fra et fosteranlæg til produktion af lægemidler. Situationen omkring udnyttelsen fosteranlægget svarer ikke til den uønsket gravides situation. Derfor kan samme type af nødløsningsargumentation slet ikke komme på tale her. 164
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118: Embryonale stamceller - høring om
Page 167: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199: Embryonale stamceller - høring om
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?