Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Valg i et dilemma
Af Ole J. Hartling, overlæge, dr.med., formand for Det Etiske Råd
Loven af 1987 om Det Etiske Råd indeholder i første paragraf den forordning, at ”rådet i sit virke skal bygge
på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet.” Ved lovens
fremlæggelse sagde sundhedsministeren, at ”hensigten med formuleringen af §1, sidste pkt., i L 76
ikke (har) været at give en definition på menneskeligt liv og dettes begyndelse. Hensigten med formuleringen
har været at slå fast, at det etiske råd bør virke ud fra den forudsætning, at det ikke i etisk eller
juridisk henseende er et argument for ubegrænset handlefrihed over for det befrugtede menneskelige
æg, at dette ikke er menneskeligt liv, eller udtrykt omvendt: at fra og med befrugtningstidspunktet foreligger
der en situation, hvor det etisk og juridisk er nødvendigt at overveje og måske indføre særlige begrænsninger
i handlefriheden.” 26
Alligevel er det netop om definitionerne på ”menneskeligt liv og dettes begyndelse”, at der er divergerende
meninger. Nogle vil lægge vægt på, at ordene ”…at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet…”
betyder, at et menneskeliv begynder på dette tidspunkt, og at det derfor skal
beskyttes og respekteres som et menneskes liv. Andre opfatter ordene som dækkende for, at dette nye liv,
som begynder, stammer fra mennesker, og at dette liv skal beskyttes og respekteres, fordi det er menneskeligt
liv i modsætning til dyrisk liv.
Efter begge opfattelser fordrer det nye liv således beskyttelse og respekt, men det er tydeligt, at beskyttelsen
og respekten efter den førstnævnte opfattelse er mere ufravigelig – det er et menneskeliv, som skal
respekteres og beskyttes - end efter den anden opfattelse, hvor respekten og beskyttelsen begrundes i, at
dette liv er menneskeligt og ikke dyrisk.
Man har omtalt den første opfattelse som absolut (et menneskeliv er begyndt, et menneske er skabt). Den
anden opfattelse er blevet kaldt relativ eller gradualistisk (kimen til et menneske er lagt, muligheden for
et menneskeliv er skabt).
Det Etiske Råd blev som bekendt dannet som en følge af, at det var blevet muligt at udføre befrugtning
kunstigt, dvs. uden for kvindens krop (”reagensglasbefrugtning”) og derefter lægge det befrugtede æg
(fosteranlægget) op i livmoderen. Den anførte fortolkning havde således allerede dengang relevans med
hensyn til ”handlefriheden” over for fosteranlæg, idet befrugtningsteknikkerne bl.a. indebærer, at man
håndterer fosteranlæg på mange forskellige måder (evt. med nedfrysning) og desuden, at overskydende
fosteranlæg ofte vil blive destrueret som led i disse teknikker.
Anvendelse af embryonale stamceller til forskning og behandling af alvorlige sygdomme hos mennesker
betyder, at man på ny stilles over for behovet for at overveje den forudsætning, at der ikke er ubegrænset
handlefrihed over for fosteranlæg. Og den overvejelsen må naturligvis ske i lyset af, hvilken etisk status,
man anser fosteranlægget for at have.
Fosteranlæggets etiske status efter den gradualistiske opfattelse (som i hovedtræk deles af flertallet i
Det Etiske Råd).
Ved sammensmeltningen af æg- og særcelle dannes det befrugtede æg, og kimen er således lagt til et nyt
liv. (I kraft af ny teknologi kan kimen til nyt liv dog måske også blive til gennem kloning). Fosteranlægget
vil under de rette betingelser - herunder, at det anbringes i en livmoder - kunne blive til et menneske. Det
26 Karnovs Lovsamling, note til lovens §1.
159