Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Jesper Norus, institutleder, lektor, Copenhagen Business School:
Ja, tak for indbydelsen. Det er jo ikke hver dag, at vi bliver inviteret uden for Handelshøjskolens vægge til
at tale om noget, som vi både på den ene side ved noget om og så på den anden side ikke ved så satans
meget om. Så derfor så kan man sige, at mit oplæg, det går sådan set på sådan noget, der hedder to bekendelser,
tre erkendelser og tre problemstillinger.
Og man kan sige de to bekendelser det er, – jeg er jo samfundsforsker, kan man sige - så jeg skal starte
med at sige, dette er ikke forskning, dette er forskningsformidling. Så er det i hvert fald gjort.
Og den anden ting, det er, at det har været ekstremt stimulerende at få den her opgave, og jeg har brugt
ekstremt meget tid på det - også langt mere tid, end jeg egentlig troede jeg skulle komme til.
Og det hele det startede med, at jeg fik henvendelsen, om jeg ville holde det her oplæg, og jeg mente, at
det kunne jeg ikke sige nej til, for jeg har forsket i bioteknologiske virksomheder og deres udvikling og
organisering i Danmark og i USA de sidste 14 år, så noget måtte jeg kunne sige om det.
Og det med stamceller, det har sådan fulgt med i, for det var da en interessant del af det, men jeg har ikke
sådan været nede og se, hvad var det for noget, så det skulle jeg altså til at begynde at gøre, og så gjorde
jeg mig et par forestillinger om, hvad kunne vi egentlig lære, hvis vi ville lære noget om genmodificerede
fødevarer, genmodificerede planter, og så begyndte jeg sådan at lave sådan en hel masse ting på min blok
til at starte med og sige, hvad var det egentlig vi kunne lære af det, og den korte historie det er, at vi kan
sikkert lære en pokkers masse.
Fordi det, som jeg synes, har været kendetegnet, det har været, at man har lavet en type af regulering
omkring et område alt, alt for sent, fordi man ikke helt var klar over, hvad man ville med gensplejsning,
hvor meget gensplejsning, hvor måtte man sende det ud osv. osv. osv. Det er ikke det tekniske i det, men
mere sådan at stå og kigge på debatten.
Det er vel ikke der, vi gerne vil stå en gang til, så vil vi gerne lære noget af debatten. Og så begyndte jeg så
at skrive, at nogle af de ting, som jeg har lagt mærke til, det er, at de her plantevirksomheder, som har
været meget dominerende, specielt Monsanto. Hvis man går ind på deres hjemmeside og klikker ind, så
kan man se lige præcis, hvor deres genmodificerede planter med marker osv., ligger henne, og de ligger
alle andre steder end i EU-området, altså i den forstand vi har EU-området i dag. Og det vil sige, at hvis vi
går til Polen, Ungarn osv., så har de altså de her ting. Det kan godt være de ikke forsker i dem, men de har i
hvert fald udsat de her planter for at se, om de kan få noget ud af det. Og det samme vil ske her, og nu
kommer jeg så til de tre pointer.
Man skulle tro, at vi havde snakket sammen på forhånd. Det har vi faktisk overhovedet ikke, fordi den
første pointe, som jeg synes er utrolig vigtig, når man kigger på den bioteknologiske industri, det er, at
bioteknologiske virksomheder udvikler sig i et globaliseret netværk, både hvad angår deres teknologiudvikling,
teknologi- og videnoverførsel og deres finansiering. Det vil sige, at hvis vi står herovrefra og kigger,
så er det altså noget med - kan vi fra lille Danmark regulere det her, eller skal vi ud i en større
sammenhæng, hvis vi vil påvirke noget?
Den anden pointe er, at bioteknologisk viden, den er mobil, og den er altså også at betragte som en vare.
Og mange af de her virksomheder, som er skudt op de sidste 20 år, hvor bioteknologien har været, er virksomheder,
som har nydt godt af at sælge projekter til store virksomheder, at blive opkøbt af store virksomheder.
Og der er jo sket en hel arbejdsdeling, som jeg er sikker på, at flere her kan bekræfte. Jeg ved i
hvert fald, at nogen herinde har investeret kraftigt både i USA og andre steder for at kunne være med på
68