Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Men der findes jo også andre, der er grupper, der arbejder – både i København og Århus – med hudens
stamceller, og der er ikke mindst væsentlige grupper ved Forsøgsstationen i Foulum, som arbejder også
med tidlig embryonaludvikling og altså også kloning på større dyr.
Og så findes der en række grupper på hospitalerne, som arbejder med knoglemarvens stamceller. Der
findes ortopædiske grupper, der arbejder med brusk, og der er jo også firmaer herhjemme, der arbejder
med celledyrkningsmedier og et firma, der arbejder med opsamling af navlesnorsblod.
Så kunne man jo mene, også vedrørende centret og den præsentation, jeg giver her: Jamen, det er dog en
svaghed ved dansk forskning, at de grupper sidder så spredt Men selv har jeg faktisk positive erfaring
med konstruktionen center uden mure under bioteknologiprogrammerne fra 1980 til 1990’erne, hvor
grupperne blev siddende hvor de var, kan man sige, men de samarbejdede om et fælles forskningsprogram.
Og når det er sådan, at de deltagende grupper, som inden for Dansk Center for Stamcelleforskning og
Forskerskolen, arbejder forpligtende sammen om det forskningsprogram eller forskeruddannelsesprogram,
man nu har samlet sig om, så har centret uden mure faktisk den store styrke, at hver gruppe ved
vekselvirkning med sit lokale, geografiske bagland og faktisk også med andre samarbejdspartnere i ind-
og udland, så kan de tilføre viden til centret og ud til de grupper lokalt, og de kan også derfra føre viden
ind i centret. Det er for et land som Danmark både med hensyn til forskningscentre med de spredte miljøer
også med forskerskoler inden for - må man sige - et lille afgrænset emne, så er det nogle gode konstruktioner.
Så er spørgsmålet - kan dansk stamcelleforskning gøre sig gældende internationalt? Der må man så sige,
men det gør de enkle grupper allerede. Det er typisk for de grupper, vi her taler om, at de har både nationalt
og internationalt samarbejde, og det er et kvalitetskriterium, fordi – som Peter Hokland sagde – og
som jeg vil sige igen: Når man har et samarbejde med folk i udlandet, så er det fordi man kan yde noget,
ellers er man ikke med, og så kan man så også få lov at nyde noget. Det er en klar hovedregel i forskningssamarbejde,
og det er også nødvendigt – kan man sige – at man har noget for, at man skal være interessant,
også under det 6. rammeprogram nu her inden for EU. Der er også i udlandet lagt mærke til de
initiativer, der har været.
Vi har for at nævne et eksempel ved Forskerskolen et internationalt panel. Vi skrev ud til en række prominente
personer faktisk i international forskning, og vi fik hurtige og positive svar. Hvorfor gjorde vi
det? Ja, det spurgte vi da også nogle af dem om, for vi var da lidt overraskede. Og de sagde, det er fordi, I
gør det rigtige, og I gør det på det rigtige tidspunkt. Så der er faktisk fokus på, hvad vi gør her i landet.
Og så må man sige. Jamen, kører det ikke bare? Er de ikke allerede langt fremme, og så må man sige, som
også andre har sagt, jamen den internationale forskning er jo – om ikke ved sin begyndelse – så er den i
begyndelsesfasen. Der er jo ikke nogen, som har protokoller og andre metoder, så de ud fra f.eks. embryonale
stamceller, voksne stamceller kan frembringe så store mængder af celler af en bestemt type, så de
kan bruges til en bestemt terapi. Jo, det er der jo allerede inden for nogle allerede etablerede områder,
inden for knoglemarv og blod er der, men inden for de nye områder af celleterapi, der er der endnu ikke
nogen, der har gjort det, så der er tid til at stige på toget. Det er ikke kørt. Men det bevæger sig, og det skal
man også være klar over. Det er i konstant bevægelse, og når – som jeg har hørt – man fra England – måske
endda officielt fra England – begynder at ville samle en europæisk liga, som ligesom er inden for den
fremmeste forskning, som de vil sige, og inden for embryonal stamcelleforskning, så gælder det jo også
for os nu at være med, hvis vi vil være med. For det tog begynder jo at køre. Men det kører ikke hurtigt
endnu.
46