Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
af det pågældende projekt i den regionale komité, men at man ikke – netop af hensyn til hastigheden
hvormed sagsbehandlingen skal foregå i komitésystemet – direkte fra den centrale komité kan påvirke
den regionale komités behandling af f.eks. et stamcelleprojekt. Det, jeg vil sige med det, er bare, at det er
helt klart, at den lov, vi arbejder under nu, og det lovforslag, der foreligger, ikke efter min opfattelse i helt
tilstrækkelig grad tager hensyn til de perspektiver, vi har drøftet her.
Og jeg vil mene, at man i Folketinget burde overveje, f.eks. at – nej det ved jeg ikke, hvordan I ville gøre –
altså man bør overveje en anden sagsbehandling, måske en anden struktur, måske nogle af de ting, vi har
drøftet her. Mette Hartlev har jo været inde på det, måske et udvalg under Den Centrale Videnskabsetiske
Komité, der skal tage sig af forskningsprojekter af den her art, et samarbejde mellem Etisk Råd og CVK,
måske en selvstændig mere teknokratisk institution á la det der Fertilisation Embryology Authority, som
vi kender det i England - hvad ved jeg. Men en eller anden organisation, der lettere kan behandle de her
spørgsmål, evt. i henhold til en selvstændig lovgivning, som også har været nævnt. Op med den til politikerne
også.
Ordstyrer:
Tak, Ole Færgeman. Har du et spørgsmål nu, Holmsgaard, et opklarende spørgsmål, eller er det senere. Så
lad os vente. Områdedirektør Jens-Otto S. Jeppesen fra Odense Universitetshospital, vær så god.
Jens-Otto S. Jeppesen, områdedirektør, Odense Universitetshospital:
Ja tak for det. Det har været en utrolig spændende dag indtil nu, synes jeg. Jeg vil gerne lige sige, jeg
kommer her ikke kun på egne vegne – det gør jeg selvfølgelig også – men jeg kommer på vegne af Amtsrådsforeningen,
hvor jeg er blevet bedt om at stille op, og jeg kan sige, at jeg samtidig sidder i udvalget,
som prøver at arbejde med en model for tidlig varsling i Danmark, og jeg synes egentlig, det er meget
passende at fremhæve i den her sammenhæng, for er der noget der er tilfældet for det her emne, så er det
tidlig varsling. Og jeg har siddet og lyttet lidt og haft lyst til at sige noget mange gange, men jeg har lyst
til læse noget op, som jeg har skrevet her undervejs i formiddag.
Jeg har skrevet. Vi tror – med understregning - at vi ved at styrke forskningen i noget, som vi kunne betegne
som den grundlæggende stamcelle i menneskene, altså det vi kalder embryonale stamceller, kan
opnå ny viden, så vi kan behandle sygdomme, som er kroniske og svære. Det er vel dybest set det, det
handler om. Og jeg vil godt drage tre ting ud af det.
Det ene det er, at vi tror, dvs. vi ved det ikke præcis. Det andet er, at målet er at få ny viden for at kunne
behandle svære sygdomme. De to ting tilsammen, der er det felt, vi diskuterer her, ikke specielt i forhold
til så mange andre felter, det er i øvrigt fuldstændig identisk. Det er ganske ofte – hvis man kigger historiebogen
igennem frem til dags dato – at vi har indført behandlinger oveni købet uden at vide helt præcist
og uden fuld dokumentation for, at de virker. Der er også taget mange politiske beslutninger om
handleplaner på det grundlag. Men det, der måske er helt særligt i dag, som gør sig gældende her, er det,
der adskiller dette felt fra andre, det tror jeg er forskningens genstand. Fordi det er intet mindre end
grundcellen ved livets begyndelse. For hvornår starter vi med at kalde det en stamcelle. Det gør vi fra det
tidspunkt, hvor ægget bliver befrugtet. Det er jo det, der egentlig gør det lidt særligt.
Men hvad betyder det, jeg har sagt indtil nu, og det er egentlig det, der er grundlaget for det, jeg har skrevet.
Det betyder for mig at se, at vi kan diskutere etik, dvs. måden er vigtig. Og hvordan gør vi det? Og der
vil jeg i hvert fald anbefale, at vi arbejder med komitésystemet, uanset om det er under revision eller ej,
fordi det er en måde at få den dimension med på hele tiden. Det er vigtigt, at det vi gør, gør vi ordentligt.
79