Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Forskellige kilder til stamceller – forskellige politiske og etiske overvejelser Af Peter Hokland, professor, overlæge, dr. med., Århus Amtssygehus Hvorfor forskellige kilder til stamceller? Ét af de vigtigste delemner i debatten om stamceller har været vægtningen af de forskellige slags stamceller, der alle – inden for en overskuelig fremtid – kan anses at kunne anvendes til behandling af en række sygdomme, hvor gendannelse af et organs funktion kan være af vital betydning, fx. hjerteinfarkt, sklerose og andre nervelidelser. Både i Danmark og i udlandet har det været ivrigt debatteret i forsknings- og politiske kredse, hvorvidt voksne stamceller før (allerede i dag?) eller senere kan erstatte de embryonale, og i hvor høj grad den samling af embryonale cellelinjer, som blev offentliggjort af den amerikanske regering, vil kunne fylde samme funktion ud. Siden den første stamcellehøring i november 2001 er dette emne blevet om muligt mere aktuelt, dels på grund af nye videnskabelige resultater, men også fordi anvendelsen af embryonale celler har delt både befolkning og de politiske beslutningstagere. Her forsøger jeg at vægte de forskellige stamcellekilder mod hinanden baseret på vor biologiske viden om dem. Hvad nyt forskningsmæssigt siden den første høring? Omprogrammering af stamceller er ikke så let, som oprindelig antaget! Da de første fund om stamcellers utrolige evne til omprogrammering fra et organsystem til et andet (”blod til hjerne” og ”hjerne til blod”) blev offentliggjort i 1998 gav det anledning til stor opmærksomhed og livlig debat. Flere forskergrupper, der ellers ikke beskæftigede sig med emnet, begyndte forsøg på at eftergøre de første fund, og en bioteknologisk industri inden for stamcelleforskning sprang op som trold af en æske, specielt i USA. Hvor står vi så nu, små 5 år efter? Som i andre tilfælde af epokegørende videnskabelige nyheder, er stamcelleforskningen også blevet lettere ”samspilsramt.” Den første optimisme er afløst af en selvransagelse inden for forskningsfeltet, som har haft følgende komponenter: A. Kan de første fund reproduceres? Dette har i flere tilfælde vist sig svært, og for nogle delområders vedkommende er det kun rimeligt at konkludere, at den første optimisme er afløst af en naturlig skepsis, som forhåbentlig kan føre til en ny platform for eksperimenter og viden, der er baseret på et mere solidt grundlag. B. Nye ”krav” til de omprogrammerede stamceller 115
Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 I lyset af denne mangel på reproducerbarhed har en gruppe fremtrædende forskere foreslået en række standarder, som kan danne baggrund for en mere ensartet opsætning og vurdering af stamcelleeksperimenter. For mig at se, vil overholdelse af disse gøre det lettere for kolleger at fortolke nye data, men også danne grundlag for klarere politiske beslutningsprocesser. • stamcellerne skal være veldefinerede, dvs. de skal ikke gemme sig i ”en suppe” af celler, som overføres til et andet individ. På denne måde undgås, at omprogrammering i virkeligheden blot består i overførsel af nogle få celler, der ikke har noget med det oprindelig tiltænkte organ at gøre (overførsel af levervæv med det formål at opnå forbedret bloddannelse skal ikke bare være overførsel af nogle få blodstamceller der var i blodkarrene i leveren). • stamcelleoverførslen skal bidrage til funktionen af et organsystem, dvs. det er ikke nok, at levercellerne kan omdannes til blodceller, det skal fx. bidrage til at afhjælpe en blodmangel. • stamcellerne skal være bæredygtige, dvs. de skal ikke repræsentere et forbigående fænomen, men også gøre gavn på længere sigt. C. Fokus på voksne stamceller Siden første høring har en enkelt amerikansk gruppe vist, at voksne stamceller kan omprogrammeres. Nærmest ved et tilfælde blev det af dr. Catherine Verfaillie´s gruppe i Minneapolis vist, at en ændring af dyrkningsbetingelser for stamceller førte til oprensning af, hvad hun selv har kaldt ”voksne forstadieceller,” som har en forbavsende evne til omprogrammering, vel at mærke på en måde, der i høj grad opfylder de opstillede kriterier nævnt oven for. Dr. Verfaillie har selv over for den amerikanske kongres betonet, at der er tale om meget, meget sjældent forekommende celler, hvis anvendelse terapeutisk ligger mange år fremme i tiden. D. Menneskekloning – ingen forbindelse med dagens emne! Den 27. december 2002 offentliggjorde den religiøse sekt, Raélianerne, at det var lykkedes dem via et bioteknologisk firma, at klone et menneske. Denne meddelelse førte til stor bestyrtelse ikke alene i offentligheden, men også blandt stamcelleforskere. Der er rejst alvorlig tvivl om rigtigheden af denne meddelelse. Dette til trods er det vigtigt at betone, at dette emne ikke har forbindelse til terapeutisk kloning og til de seriøse tiltag, der Verden over gøres for at udnytte den ny viden om stamcelle omprogrammering i det felt, man har døbt regenerativ medicin. Hvad kan vi lære ved at studere embryonale stamceller? Dette var oprindelig den eneste kilde til stamceller, som man mente var i stand til programmering til alle organsystemer i kroppen. Det er også stadig den kilde, der er bedst studeret og som lettest kan bringes til omprogrammering. Fordele ved embryonale stamceller Disse celler fås fra veldefinerede kilder, de kan opnås i høj grad af renhed, og de kan let spores i et andet individ (de opfylder med andre ord de nævnte skærpede krav til stamceller – se oven for). Embryonale celler har yderligere den fordel, at de kan opnås i et rimeligt antal, der gør opformering i laboratoriet i en mængde, der er terapeutisk relevant, mulig. 116
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70: Embryonale stamceller - høring om
Page 119: Embryonale stamceller - høring om
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?