Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Sådan kan imidlertid næppe sammenstille disse forskellige tilgange. Forståelsen af stamcellebiologien vil
nemlig give information og viden, som kan hjælpe os vedrørende forebyggelse af andre sygdomme og
opretholdelse af et højt funktionsniveau med alderen.
Dermed vil forskningen indenfor stamceller reelt kunne bidrage til forbedring af sundhedstilstanden i
hele befolkningen.
Det er oplagt, at der skal regnes på både forventninger til øgede udgifter og effekter som følge af forskning
og behandling med stamceller. Gennem cost-benefit lignende vurderinger kan vi få en bedre forestilling
om niveauet for ekstra ressourcebehov og gevinsterne ved en satsning på området i Danmark.
Hvordan integreres stamcellebehandlingen i sundhedsvæsenet, så den giver størst mulig nytte indenfor
de givne betingelser
Man kan forestille sig at behandling med stamceller gradvist vil blive et af mange tilbud i fremtidens
sundhedsvæsen, som også vil omfatte bl.a. genterapi og ny farmakologisk behandling – baseret på den
enkelte patients egen profil.
Det vil kræve både koordination og information for at sikre valg af den rigtige behandling i forhold til
den enkelte patients sygdoms genetiske og kliniske stade. Og for at sikre patienten valgmuligheder
m.h.t. behandlingsalternativer.
I de kommende årtier skal sundhedsvæsenet reorganisere sig selv for at give plads til disse diagnostiske
og behandlingsmæssige tilbud. Og for at understøtte indførelsen af de moderne metoder – lige fra forskningslaboratorium
til klinik.
I Danmark er vi godt med internationalt set. Vi har gode muligheder for at sætte humane ressourcer ind
og satse indenfor dette felt. Vi har tradition for et godt samarbejde mellem klinisk praksis og grundforskning.
Og det er uden tvivl væsentligt indenfor dette område. Det er særdeles væsentligt, at denne behandling
i starten vil blive koncentreret til de forskningsmiljøer, som har erfaring, struktur og midler til at
gennemføre troværdige kliniske forsøg.
Med afsæt i et offentligt sundhedsvæsen er det muligt at rekruttere også motivere patienter for deltagelse
i forsøg. Det viser erfaringerne – også sammenlignet med udlandet. Som led i den igangværende proces
med at øge danske patienters sikkerhed vil oprettelse af et register for patienter behandlet med stamcelleprodukter
kunne medvirke til dokumentation for effekter af behandlingen over tid. De unikke muligheder
vi – også internationalt set – har for at etablere landsdækkende registre, der via CPR kan sikre et
follow-up bør udnyttes også indenfor dette område.
Dens tørste udfordring bliver dog at skabe en ny generation af læger og forskere, som kan anvende sådanne
de nye metoder i dagligdagen. Og her må det nyligt besluttede initiativ med en landsdækkende
forskerskole i stamceller – placeret i Odense i regi af Syddansk Universitet – ses som et væsentligt skridt.
Det kræver et tæt samarbejde mellem medicinske fakulteter, hospitaler og industri for at lykkes.
Hvordan bør godkendelsesproceduren for stamcellers anvendelse i forskning og behandling foregå
Vi har i dag stor erfaring omkring organisation af knoglemarvstransplantation til patienter med blodkræft
og kræft i lymferne og andre kræftsygdomme. Anvendelsen af embryonale stamceller til behandling
skal have en tilsvarende organisation under supervision af en ny central instans, som jeg har
foreslået under Sundhedsstyrelsen. Det for at sikre både rådgivning og godkendelse af produkter, som
kan inkludere celleterapi, genterapi, stamceller m.v. I den sammenhæng vil et regiuster være et nyttigt
redskab.
157