Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Peter Hokland:
Ja, den første høring vi havde, var der en gynækolog til stede, som fortalte om det problem man har med
hensyn til overskydende æg. Der er overskydende æg, men de skal destrueres efter to år. Problemet nu er,
at den hormonbehandling kvinder får for barnløshed er meget mere skånsom og derfor ikke genererer så
mange befrugtede æg, men ifølge de opgørelser, som jeg har set, så er der rigeligt med befrugtede æg
verden rundt. Om så der er nogen, der vil komme og spørge dig, om de også må bruge æg, der er dannet på
anden måde. Det kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, men det er den mest optimale kilde, de befrugtede
æg.
Ordstyrer:
Fik du svar på dit spørgsmål?
Sophie Hæstorp Andersen:
Har forskningen brug for et utal af befrugtede æg for at sikre kilder til stamceller, eller er det sådan, at
man kan putte et eller andet tal på, hvor meget det drejer sig om, hvis man tager dansk forskning alene.
Og hvor mange af dem forventer man, at man ville skaffe i Danmark og hvor mange i udlandet.
Ordstyrer:
Det er Ole Madsen fra Hagedorn Research Institute
Ole Madsen (Forskningschef, ph.d., Hagedorn Research Institute):
Jeg kunne godt tænke mig at kommentere det synspunkt, at det er jo sådan, at når først det er lykkedes at
etablere en funktionel embryonal stamcellekultur fra et embryo og så med den egenskab, som vi også
hørte her, at de celler kan vokse i en uendelighed, så har du i princippet fra det ene æg nok til forskning
og udvikling lige netop for den vævstype, som det her foster måtte have - i princippet for denne verdens
forskere, fordi du har det her uendelige potentiale. Så man kan sige, det der sætter begrænsningen på
hvor mange, der bliver behov for, det er i princippet, hvor mange vævstyper skal vi dække. Og der er der
nogle estimater, som også står i bogen her, hvor man kigger på omkring 4000 som maksimum. Og hvis
det bliver en international effort til at få de her samlet sammen, så er der slet, slet ikke nogle problemer i
at forestille sig, at overskudsbefrugtede æg vil være rigeligt tilstrækkeligt.
Ordstyrer:
Er der nogle kommentarer til det spørgsmål i øvrigt? Nej, så går vi videre til Birthe Skaarup, Danske Folkeparti.
Birthe Skaarup (DF):
Ja tak. Jeg vil godt høre de to oplægsholdere, hvilke garantier har vi på nuværende tidspunkt for, at de
embryonale stamceller er bæredygtige. Og lige sådan kan de blive til blod, kan de blive til væv, er det
bevist, og er der garantier for det? Og ligeledes er der enighed blandt forskere omkring det spørgsmål?
Sven Eirik Jacobsen:
Jeg tror, når det gælder hvilke garantier, så tror jeg ikke vi har nogle garantier. Og jeg tror ikke, at der er
nogle forskere som kan give garantier, der er realistiske, men nogle forskere synes måske – og det er nok
rigtigt - at der kommer et gennembrud inden for de næste 10-15 år. Det tror jeg, man kan sige, men der
findes ingen garantier. Og det er derfor der må forskes. Der må forskes for at se, om der findes muligheder.
Jeg vil ikke vove at påstå, at embryonale stamceller kommer til at betyde noget klinisk, men jeg ville
blive overrasket, hvis det ikke kommer til at betyde noget. Det er en anden sag.
Ordstyrer:
Der er kommentarer fra Jens Zimmer Rasmussen.
22