Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
udgangspunkt for forskningen. Over halvdelen af patienterne på plejehjem har Alzheimers sygdom, og
mange af dem har behov for en anden behandling end med de kemiske lægemidler, der findes i dag. Derfor
mente han, at det ville være uetisk ikke at anvende de overskydende befrugtede æg, som i dag destrueres.
Lars Wahlberg lagde desuden vægt på, at stammecelleforskningen ikke kun skal bruges i forhold til
celletransplantation, men også vil være til gavn for behandlingen af nye sygdomme.
Dagens sidste oplæg var fra afdelingslæge, dr.med., ph.d. Moustapha Saad Kassem, Odense Universitetshospital.
Ifølge ham er paradokset i debatten, at man skal kende anvendelsesmulighederne for de embryonale
stamceller for at kunne overskue fordele og ulemper ved forskningen. Forskningen er imidlertid
på et så tidligt stadie, at man ikke kan forudse, hvornår det kan anvendes til behandling. Moustapha
Saad Kassem mener, at det er vores pligt at generere ny viden om stamcellernes biologi og mulige anvendelse.
Og det kræver, at vi aktivt deltager i forskningen i embryonale stamceller, og ikke blot læser om,
hvad andre har gjort.
Hvad angår de etiske spørgsmål, mener han, at det er misvisende at tale om det tidlige fosteranlæg som
et potentielt menneske. I så fald har enhver celle principielt potentiale til at udvikle sig til et helt menneske
ved hjælp af kloning. I stedet betegnede han det tidlige fosteranlæg som en gruppe af celler med en
specifik funktion, hvis moralske værdi er baseret på, hvad de er, og ikke på, hvad de kunne blive. Således
tillader vi fx spiral som antikonception og skabelse af flere befrugtede æg for derefter at destruere de
overskydende, uden at det betragtes som drab på mennesker. Desuden støttede han ideen om et nationalt
register for humane, embryonale stamceller.
Både forebyggelse og behandling
I den afsluttende debat uddybede Moustapha Saad Kassem fordelene ved også at forske i embryonale
stamceller ved kernetransplantation. Ifølge ham ville den optimale behandling være, at man bliver i
stand til at styre de stamceller, der findes i kroppen, til at udføre funktionerne. Hvad angår de videre
fremtidsperspektiver for embryonale stamceller, nævnte Lars Wahlberg skabelsen af mere komplekse
strukturer som fx væv til en hjertemuskel og en større forståelse af den immunologiske del.
Hvad angår det etiske, spurgte Naser Khader (RV), hvorfor et tidligt fosteranlæg skal regnes for et menneske.
Peter Øhrstrøm henviste her til Det Etiske Råds formulering om, at menneskeligt liv begynder ved
befrugtningen. Tove Videbæk (KRF) spurgte Ole Hartling, om det ikke er en farlig form for nytteetik at
opfatte fosteranlæggets etiske status som stigende. Ifølge Ole Hartling er det imidlertid en folkelig, almindelig
opfattelse af, hvad et ventet barn og et fosteranlæg på cellestadiet er. Derimod er det ikke en
almindelig opfattelse, at et menneske i koma ikke skulle være et menneske af den grund. Desuden vendte
han tilbage til tanken om, at hvis man på verdensplan kan nøjes med 4000-5000 befrugtede æg, vil det
for Danmarks vedkommende svare til fem æg.
Svend Andersen kritiserede både Ole Hartling og Peter Øhrstrøm for at anvende begrebet ”man mener”.
Han tilsluttede sig Naser Khaders spørgsmål om, hvem ”man” er, og om ethvert menneskeligt liv har en
beskyttelsesværdi. Til det sagde Peter Øhrstrøm, at princippet om beskyttelse er så væsentligt og basalt
for vores kultur, at det ikke bør forkastes, med mindre der er meget gode grunde.
Hanne Severinsen (V) spurgte, om de grunde netop ikke kunne være en 6-årig dreng, der har mulighed for
at blive helbredt. Hun var desuden uenig i, at det enten handler om forebyggelse eller behandling, eftersom
de nye behandlingsmetoder både kan vise sig at gøre det billigere og måske også være forebyggende.
Moustapha Kassem var enig og mente på den baggrund, at det er for tidligt at diskutere prioriteringsspørgsmål
og medicinsk teknologivurdering.
Lene Koch tvivlede på, at det ville blive billigere, når Novo Nordisk regner med at få dækket sin milliardudgift
ved at sælge kuren til diabetes. I stedet for at betale for behandlingen vil sundhedsvæsenet komme
til at betale for kuren. Sundhedsvæsenets udgifter er steget drastisk i takt med den nye behandlingsmæssige
og teknologiske udvikling, og spørgsmålet er ifølge Lene Koch, hvor stor en andel af vores bruttonationalprodukt
vi fremover skal bruge på sundhedsydelser.
13