Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Ordstyrer:
Tak Mette Hartlev. Så har vi godt 20 minutter til spørgsmål, og Tove Videbæk, Kristeligt Folkeparti, lægger
ud.
Tove Videbæk:
Ja. Jeg vil gerne stille et par spørgsmål til Svend Andersen. Og du skriver i dit oplæg, at når vi taler om
retten til at leve, så giver det kun mening i forbindelse med væsener, der har en interesse i at leve. Det
synes jeg jo egentlig er en temmelig barsk sætning, og den kan jo føre tankerne i rigtig mange retninger.
Men det vanskelige i den her situation er jo, at vi kan ikke så godt spørge fosteranlægget, om det har lyst
til at leve. Så det er jo lidt svært at sige, om det har interesse i at leve, så det må vi jo gå ud fra, at det har.
Du siger så, at du vil ikke gennemtvinge nogen bestemt tolkning, men er det egentlig ikke det, du foreslår,
at vi gør?
Så vil jeg gerne lige høre omkring dit gradualistiske syn. Du foreslår, at eftersom fosteranlæg vokser og
får flere funktioner osv., så vokser også dets krav eller ret til beskyttelse eller til, at vi synes det er værdifuldt.
Men kan vi ikke lave en parallel til det, hvis vi taler om afslutningen af livet. Hvis vi nu siger, at
jamen eftersom funktionerne ved livets afslutning sådan aftager, har det menneske så ikke også mindre
krav på og ret til beskyttelse. Kan vi også bare gøre ved menneskelivets afslutning, hvad vi har lyst til, når
sådan funktionerne efterhånden forsvinder?
Og når du siger med det befrugtede æg, hvad det betyder, hvad der er i det, og at det skal udvikle sig osv.
Jamen er det ikke sådan - er det ikke rigtigt, at i de befrugtede æg, der ligger alt det, der skal til, for at det
kan blive et lille menneskebarn med øjne og ører og hår og tæer og det hele?. Ligger det ikke i det befrugtede
æg, eller skal der mere til?
Så et sidste spørgsmål. Det er vedrørende, at du siger til at starte med, at du går meget op i grundprincipperne
for et demokratisk samfund. Så kan jeg ikke lade være med at slå ned på det her, hvor du siger, at
vedrørende brugen af embryonale stamceller, ”her er ingen person involveret heller ikke den kvinde, der
donerer overskydende embryoner”. Altså hvis der skal doneres æg, så mener du, at der overhovedet ikke
er nogen, der skal spørges om det her, hverken kvinden eller nogen. Altså, jeg vil da påstå, at der mindst
er to personer, der er interesseret, og det er da både manden og kvinden, som har produceret – været med
til at producere det her æg. Men du foreslår, at der overhovedet ikke er nogen, der skal spørges.
Heldigvis, så er rækken af oplægsholdere i dag uenige med dig, men jeg synes da, det er temmelig udemokratisk
det, du foreslår der, og jeg hører også på dig, at du helst ikke vil, at jurister og politikere skal
involveres. Er det her, du siger ikke al magt til forskerne? Slut.
Ordstyrer:
Svend Andersen, jeg talte fire spørgsmål.
Svend Andersen:
Ja tak. Spørgsmålene de bekræfter mig i, at det læste afhænger af øjnene, der læser dem. Det er meget
overraskende for mig, at du kan læse alle de der ting ind i det, jeg har skrevet, men jeg går ud fra, at det er
min manglende evne til at formulere mig klart.
Med hensyn til interessen i at leve. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det jeg siger, det er, at jeg har set en
retskyndig argumentere på den måde, at det kun giver mening at tale om ret til liv hos væsener, der har
interessen. Altså, jeg gengiver et argument, som forekommer mig at være overbevisende, og at det er en
del af forklaringen på, at vi alle sammen er enige om, at der er forskel mellem et to dage gammelt befrugtet
æg, og et nyfødt barn. Og spørgsmålet er så, hvori består forskellen. Og et bud er interesser og rettig-
37