Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Forskningen i knoglemarvsstamcellers og andre voksne stamcellers potentiale er derfor flerstrenget.
Hvad er det, der styrer en tilsyneladende spontan, allerede forprogrammeret målingsproces af en specialiseret
stamcelle, og kan man påvirke det her forudbestemte repertoire af udviklingsmuligheder for en
given voksenstamcelle, dvs. udvide repertoiret for evt. at dække flere sygdomme?
Modsat så er den embryonale stamcelle unik på grund af dens pluropotens. Den kan altså deltage i alle
celletyper, men den enorme kompetence, som ligger i de her celler, er altså også grundlaget for en enorm
og formidabel forskningsmæssig udfordring. Hvilke sekvenser af påvirkninger skal sådanne celler udsættes
for, for at vi kommer frem til den celletype, vi er interesserede i? Det er netop denne vekselvirkning
mellem forskning i voksne og embryonale stamceller, der vil være af helt afgørende betydning for at
afdække de fremtidige anvendelsesmuligheder af stamceller generelt. Vi skal gå på to ben, som Jens sagde.
Det er højst tænkeligt, at de voksne stamceller vil blive det foretrukne udgangspunkt for behandling
af nogle sygdomme, men at embryonale stamceller vil blive det for andre sygdomme.
Som konklusion vil det således være af afgørende betydning, at den fremtidige lovgivning vil tillade
denne vekselvirkning ved at lovliggøre forskning i humane, embryonale stamceller.
Som slutkommentar vil jeg gerne nævne, at Dr. Lafy’s epokegørende etablering af voksne stamceller med
det hidtil usete, største udviklingspotentiale nok formentlig er det tætteste, man kommer på de embryonale
stamcellers egenskaber. Og selv om disse resultater er yderst overbevisende, så er de stadigvæk ikke
reproduceret i andre laboratorier, og som Dr. Lafy selv udtaler, så ser hun, at disse stamceller er et vigtigt
supplement til de embryonale stamceller og netop ikke en erstatning. De to celletyper er meget forskellige
med hensyn til dyrkningskrav og til håndtering, og igen må man konkludere, at en parallel forskning i
begge typer stamceller højst sandsynligt vil resultere i forskellige anvendelsesmuligheder. Tak.
Ordstyrer:
Tak til Ole Madsen, og så skal jeg beklage, der er var lidt uro, men I har nogle forpligtelser. Det er vi klar
over.
Vi har små 20 minutter til den åbne høring og første spørgsmål kommer fra Tove Videbæk, Kristeligt Folkeparti,
vær så god.
Tove Videbæk:
Ja, tak. Jens Zimmer Rasmussen, du nævner i dit oplæg, at der er en række positive konsekvenser, hvis
lovgivningen vil tillade forskning i embryonale stamceller, og de positive konsekvenser, du så nævner er,
at det styrker dansk forskning, at det stiller danske forskergrupper bedre i konkurrencen, at der hurtigere
skabes resultater i forskningen, at det promoverer samarbejdet med andre nationale osv. osv., og så er der
lidt økonomi også.
Altså, de positive konsekvenser af en tilladelse, det vil altså have noget med forskning, forskere og økonomi
at gøre. Jeg regner med, at du synes, der er nogle andre også. Du må have nogle andre konsekvenser
også, som du synes er gode, men du nævner intet om de negative konsekvenser. Du nævner ikke et ord
om ulemperne, og der vil jeg da gerne, om du vil sige et par ord om ulemperne, f.eks. kræftrisikoen, at
man kan påføre mennesker kræft, hvis man behandler dem med disse celler og også risikoen for afstødelse,
at de her mennesker, som bliver behandlet, faktisk resten af livet skal have immunundertrykkende
medicin, fordi ellers får de svært ved at klare infektioner. Vi skal jo have ulemperne med, de negative
konsekvenser også.
Og så til Ole D. Madsen der vil jeg gerne stille dig et spørgsmål. Du skriver, at de befrugtede æg, som allerede
nu findes i overskud, at de vil være rigeligt til at dække det fremtidige behov. Mener du dermed, at
50