Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Resumé
I hvilken grad og under hvilke betingelser skal det være tilladt at forske i embryonale stamceller i Danmark?
Det var hovedemnet på høringen den 23. januar 2003 om anvendelse af stamceller i forskning og
behandling.
Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander sagde indledningsvist, at spørgsmålet om
stamceller er så komplekst, at politikerne har haft behov for at gå mere i dybden. Baggrunden for høringen
var blandt andet de syv spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har rejst i sin
redegørelse fra 24. oktober 2002, og Folketingets forespørgselsdebat om stamceller fra befrugtede æg og
fosteranlæg i november 2002, F19.
Dagens høring var delt op i seks blokke med en række ekspertindlæg. De tre første blokke handlede om
vores nuværende viden om stamceller, de etiske og reguleringsmæssige spørgsmål og det forskningsmæssige
potentiale. De tre sidste blokke handlede om de erhvervsmæssige perspektiver, de sundhedsmæssige
perspektiver og de samfundsmæssige rammer. Efter hver blok havde politikerne mulighed for at
stille spørgsmål til eksperterne. Desuden var der 20 minutters åben debat i salen henholdsvis midt og
sidst på dagen.
Hvad er stamceller?
Stamceller er celler med varierende potentiale til at danne forskellige typer af modne celler. De er samtidig
selvfornyende, det vil sige, at de kan danne flere nye stamceller over længere tid. Sådan lød den korte
definition på stamceller fra dagens første oplægsholder, professor, MD, ph.d., Sten Eirik Jacobsen, Lund
Universitet, som redegjorde for vores nuværende viden om stamceller og deres kliniske potentiale.
Man skelner mellem embryonale og voksne stamceller. De embryonale er pluripotente d.v.s at de kan i
princippet danne alle typer celler i kroppen. De er imidlertid kun til stede meget tidligt i fosterudviklingen.
Voksne stamceller, de såkaldte vævsstamceller eller organstamceller, dannes også på fosterstadiet,
men eksisterer fortsat i voksenlivet, hvor de regenererer celletab i de færdige organer. Det kan fx være i
knoglemarven, som danner de nødvendige blodceller hele livet igennem, og erfaringerne med knoglemarvstransplantation
har her vist, at celleterapi er en vej at gå. Ifølge Sten Eirik Jacobsen vil der dog gå
flere årtier, før vi ser et gennembrud for de virkelig store folkesygdomme med et potentiale for helbredelse.
Samtidig understregede han vigtigheden af, at der forskes i både embryonale og voksne stamceller. I de
seneste par år har der været publiceret undersøgelser om voksne stamcellers potentiale, men der er siden
sat spørgsmålstegn ved dataene og ved effektiviteten af fx en bloddannende stamcelle. Ifølge Sten Eirik Ja
cobsen er der ingen beviser for, at voksne stamceller kan lige så meget som de embryonale, og rent klinisk
og videnskabeligt mener han ikke, at der er nogle argumenter for kun at forske i voksne stamceller. Kun
forskning i begge typer stamceller kan vise deres kliniske potentiale, ligesom embryonale stamceller kan
være et vigtigt redskab til at forstå menneskets biologiske udvikling og sygdomsprocesser.
Tre skridt frem og to tilbage
Overlæge, dr.med. Peter Hokland, Århus Amtssygehus, betegnede udviklingen inden for stamcelleforskning
som tre skridt frem og to tilbage. Debatten har været sensationspræget, og det har været svært at
reproducere resultaterne fra nogle af de første forsøgsrapporter, som blev publiceret for 4-5 år siden. I dag
er der imidlertid en række kriterier, som skal være opfyldt. Stamcellerne skal være veldefinerede, så man
2