Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Sundhedsmæssige perspektiver af stamcelleforskningen Af Jens-Otto S. Jeppesen, områdedirektør, Odense Universitetshospital Humane embryonale stamceller er så nyt et begreb, at vi knapt har vænnet os til. Det er et nyt forskningsfelt som tegner sig lovende for behandlingen af en række sygdomme, som hidtil har været belastende for patienterne og omkostningskrævende for samfundet. Det er karakteristisk for ny viden indenfor sundhedsområdet, at der er spændende og lovende perspektiver. Men at det samtidigt er vanskeligt at fremvise dokumentation i stort omfang. Og det embryonale stamcelle-området er ingen undtagelse i den sammenhæng. En MTV-baseret tilgang ville være ønskelig, når der skal vurderes på de sundhedsmæssige perspektiver af den embryonale stamcelleforskning. Men vi har altså at gøre med tidlig varsling i et stadie som ikke gør det muligt at belyse og godtgøre alle de relevante aspekter i tilstrækkeligt omfang. Der er ikke udvundet behandlingsprodukter som følge af forskningen indenfor humane embryonale stamceller. Mit indlæg vil derfor koncentrere sig om principper fremfor konkrete eksempler. Det er imidlertid vigtigt som led i at kunne træffe beslutninger indenfor dette område netop at være tidligt ude. Derfor er denne høring også både hensigtsmæssig og vigtig på nuværende tidspunkt. Vi må m.a.o. suge al den viden til os, som kan findes frem. Hvilke sundhedsmæssige problemer kan behandling med stamceller løse Transplantation af embryonale stamceller kan først og fremmest bruges til behandling af de såkaldt generative sygdomme. D.v.s. diabetes mellitus (sukkersygefremkaldt øjensygdom), Parkinsons sygdom, blodkræft, andre svære kræftlidelser efter kemoterapi og osteoartrose (slidgigt). I dag er disse sygdomme belastende for patienterne. Og samtidigt samfundsøkonomisk krævende. Der findes aktuelt ingen behandling, som kan kurere disse sygdomme. Men der bruges mange ressourcer til hyppige behandlingsbestræbelser og kontrol. Ligesom der er nedsat livskvalitet og funktionsevne for patienterne. Hvis behandling med embryonale stamceller kan lykkes vil det være et stort fremskridt indenfor biomedicin. Perspektiverne for behandling synes derfor ganske lovende. Men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at det vil virke endnu. 155
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Man kan måske udtrykke det på den måde, at behandling med embryonale stamceller forventes at blive en realitet såfremt der finder en tilstrækkelig intensiv forskning på feltet. Og at der er bred international enighed om perspektiver for en succesfuld behandling indenfor en overskuelig tid. Hvordan vil introduktion og godkendelse af stamceller til forskning og behandling skulle foregå Med det ovenfor beskrevne udgangspunkt er det væsentligt at sikre en på alle måder forsvarlig – også i etisk forstand – procedure for igangsætning og godkendelse af stamceller til forskning og behandling. Stamcellebehandling skal i udgangspunktet starte med protokollerede forsøg, som kan gøres til genstand for evaluering. Som al øvrig medicinsk forskning skal stamcelleforskning og behandling være forenelig med lov om biomedicinsk forskning, der administreres af det etiske komitésystem. Projektet – som indebærer behandling af patienter med stamcelleprodukter – skal godkendes af de lokale videnskabsetiske komitéer og hvis nødvendigt også af den centrale videnskabsetiske komité. En af udfordringerne for human embryonal stamcelleforskning før den kan anvendes i klinikken er, at forskningen skal løse en række problemer, som er en forudsætning for patientsikkerheden i forbindelse med deltagelse i de påkrævede behandlingsforsøg. Dette inkluderer bl.a. kvalitetssikring med krav om kontrol af ensartede metoder for isolering, opformering og differentiering af stamceller. Men også problemer med immunologisk afstødning (blodet) og tumordannelse(svulster) skal løses før embryonale stamceller kan anvendes til patientbehandling. Disse forhold kræver stillingtagen og kontrol. Behandling med stamceller skal baseres på den såkaldte ”gyldne standard” for biomedicinsk forskning, d.v.s. dobbeltblindede kliniske forsøg, hvor behandlingseffektiviteten såvel som patientudvælgelsen og behandlingsprotokol er veldokumenteret – også i.f.t placeboeffekt. P.g.a. alle disse aspekter er der behov for at de centrale sundhedsmyndigheder involveres, som samfundets garant på området. Rådgivning, kontrol og godkendelse af stamcelleprodukter kunne hensigtsmæssigt finde sted i en særskilt eller afdeling eller ”styrelse”– organisatorisk placeret under Sundhedsstyrelsen. I lighed med Lægemiddelstyrelsen. Foruden de ovennævnte opgaver kunne en sådan central instans også sikre, at de bioteknologiske firmaer, som fremstiller stamcellebaserede produkter udfører kvalitetssikring på deres produkter. D.v.s. fremstiller disse efter regler for god laboratoriepraksis. Samt at de etiske regler respekteres i forbindelse med erhvervelse og udtagning af stamceller. Hvilke sundhedsøkonomiske prioriteringsspørgsmål vil der komme som konsekvens af et evt. udbud af stamcellebehandling Hvis stamcellebehandling bliver mulig vil det være økonomisk krævende – især i en projektperiode. Perspektiverne er som nævnt lovende. Det stiller krav om ekstra bevillinger på sundhedsbudgettet hertil. Såfremt der ikke tilføres midler til dækning fuldt ud af et sådant nyt indsatsområde vil der skulle prioriteres gennem omfordeling indenfor sundhedsbudgettet. Der vil være fornuft i at tilføre ekstra midler i en indkøringsperiode af f.eks. 5 år. Dette ud fra en forventning om, at der vil være gevinster at hente. Gevinsterne skal først og fremmest hentes gennem afvikling af hidtidige behandlingsprocedurer for de kroniske sygdomme. Det skal medtænkes, at der i givet fald må forventes stigninger i patientunderlaget. Ganske enkelt fordi nye muligheder skaber øget patientunderlag og dertil en generel øget forekomst af netop kroniske sygdomme. Nogle vil måske foreslå, at et relevant alternativ til stamcellebehandling er en intensiveret forebyggelse og forbedring af miljø, ernæring og social standard for hele befolkningen. 156
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110: Embryonale stamceller - høring om
Page 159: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199: Embryonale stamceller - høring om
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?