Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
For mig bør konsensus være baseret på rationelle overvejelser og så overensstemmelse med den øvrige
nuværende praksis i vores samfund. Er tidlige fosteranlæg et menneske, og kan udtagning af stamceller
fra fosteranlæg sammenlignes med at anvende et voksent menneske som organreservedel? Mit svar er,
at det er svært at gøre embryoner ækvivalente med et menneske af følgende årsager.
Først, menneskeliv er continuing, og et befrugtet æg og embryoner repræsenterer et stadie af et menneskes
livscyklus. Vi har hørt om det gradualistiske synspunkt. Argumentet, at tidlige fosteranlæg potentielt
er et menneske, er misvisende, da enhver celle principielt ved hjælp af kloning har potentiale til at
udvikle sig til en hel organisme altså et helt menneske.
Tredje. Tidlige fosteranlæg repræsenterer en cellemasse og ikke et menneske. Vores sprog er svært for os,
fordi vi taler om disse embryoner som personer, og dette skaber forvirring og problemer. I virkeligheden
er tidlige forsteranlæg en gruppe af celler med en specifik funktion. Deres moralske værdi er baseret på,
hvad de er og ikke på, hvad de kunne blive. Dette er i overensstemmelse med vores nuværende moralske
praksis. F.eks. vi tillader anvendelse af spiralen som antikonception, og vi tillader at skabe flere befrugtede
æg i forbindelse med in vitro fertiliseringsprogrammer for at øge succesraten for proceduren. Vi tillader
ligeledes destruktion af overskydende embryoner i IVF-programmer. Vi tillader dette, uden at vi
synes, at vi tillader drab på et menneske.
Skal vi forske i embryonale stamceller ved kernetransplantation? Det er vigtigt, at vi forsker i embryonale
stamceller ved kernetransplantation, da dette forskningsfelt kan give os mulighed for at forstå nogle af
de basale processer - hvordan man kan reprogrammere cellerne således, at de efter behov kan fungere
som stamceller, dvs. med stor modstand mod funktionstab og stor evne for regeneration. Argumentet
imod forskning på dette felt er, at det kan fungere som glidebane, som leder os til reproduktiv kloning,
som ikke er moralsk korrekt.
Opfattelsen blandt læger og videnskabsmænd er, at den reproduktive kloning ikke er et godt behandlingstilbud
for et fertilt par, og at der findes mange bedre metoder, som er tilgængelige i øjeblikket. Der er
en del biologiske risici forbundet med de klonede organismer, f.eks. problemet med muligt tidligere aldring
og forkert programmering af DNA. Derfor fraråder læger anvendelsen af reproduktiv kloning som
behandling, men disse argumenter har intet at gøre med forskning i kloning. At et forskningsfelt kan
misbruges er ikke et godt etisk argument for, at det skal forbydes.
Hvordan skal vi koordinere forskning og den mulige behandlingsaktivitet omkring humane, embryonale
stamceller i Danmark? Fra et nationalt synspunkt er det meget hensigtsmæssigt at skabe et nationalt
register for humane, embryonale stamceller. Formålet med registret er at skabe overblik over de humane,
embryonale stamceller, som findes, og over deres karakteristika. Dette vil hjælpe med at udnytte cellerne
optimalt.
Til sidst vil jeg gerne kommentere to andre spørgsmål. Det første - skal vi importere humane, embryonale
stamceller i stedet for at udvikle dem selv her i Danmark? Import af humane, embryonale stamceller vil
ikke løse vores moralske og etiske dilemma, men vil udsætte det. Moralsk set kan jeg ikke se forskellen
mellem at anvende humane embryonale stamceller, som er udviklet andre steder i verden og dem, som
er udviklet her i landet.
Det andet – skal vi forske i voksne stamceller i stedet for i humane, embryonale stamceller? Da forskningsfeltet
i biologien af stamceller er meget ungt, er det i øjeblikket vanskeligt at vælge det ene forskningsfelt
frem for det andet. De er komplementære og kan give os svar på forskellige spørgsmål. Det er
ikke hensigtsmæssigt at fravælge et bestemt forskningsfelt på nuværende tidspunkt.
96