27.07.2013 Views

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003

Anne Grethe Holmsgard:

Jeg har det sådan, at der er nogle typer af billeder, der altid hos mig vækker de røde lamper, og til dig Jens

Zimmer Rasmussen, der vil jeg sige, at når du taler om toget – godt nok i afdæmpede vendinger – at toget

kører ikke så hurtigt endnu, og at vi har mulighed for at stige på det, så er det et af de billeder, der altid får

de røde alarmknapper til at ringe i mit hoved. Fordi billedet associerer til, at toget er sådan noget, der er

uden for os. Det er noget, der ligesom skaber sig selv, og kører af sig selv, men sådan er det jo ikke. Toget

er jo noget, som vi i fællesskab på tværs af landegrænser skaber. Dermed har vi faktisk en valgmulighed,

nemlig for enten at skabe den ene bevægelse eller skabe den anden bevægelse.

Du sagde så – jeg vil egentlig godt bruge et billede, som går et par tiår tilbage, men som jeg egentlig synes

illustrerer det meget godt. Jeg har beskæftiget mig meget med miljø- og energipolitik. Da vi endnu havde

den aktive atomforskning på Risø, og vi endnu ikke havde nogen beslutning om, at Danmark ikke skulle

producere energi ved A-kraft, der var det fuldstændig de samme billeder, der blev brugt, at toget kører,

hvis vi ikke er med. Det viste sig så, at efter vi havde haft en meget, meget lang og meget bred debat i

mange år og endelig traf en beslutning herinde i ’80’erne om, at vi ville ikke anvende A-kraft til energiformål,

så skabte det rum for, at vi koncentrerede os om en anden type af forskning.

Hvis jeg nu skal prøve at bruge det her billede videre, så mener jeg jo, at vores langsigtede mål i det her

må være at bruge så mange af vores kræfter som muligt på de voksne stamceller. Vi udelukker ikke, at

man vil kunne bruge embryonale stamceller til forskningsformål, men vi mener, det er vigtigt, at man

gør det klart, hvad er det så for nogle forskningsformål, man kan acceptere, at man bruger embryonale

stamceller til, og hvor kan man få dem fra. Det må være de to centrale ting. Vi udelukker ikke, at man kan

få dem fra de celler, der bliver til overs ved kunstig befrugtning. Det accepterer vi, men vi mener, det er

vigtigt samtidig at stille et formål op, hvilken type forskning må de anvendes til?

Der er mange gode formål i den her verden, og hvis vi overlader det fuldstændig til det videnskabsetiske

komitésystem, så tror vi faktisk, vi sætter dem i en temmelig umulig situation, hvis vi ikke som politikere

også har defineret nogle formål. Jeg har så vores bud på og mit bud på, hvordan man kunne definere det

formål – det ville være til egentlig grundlæggende forskning i cellers biologi eller opførsel med henblik på

også at erhverve større viden om de voksne stamceller. Men jeg vil godt høre om – du sagde undervejs, ja

det skal ske under regulerede former, men er din måde, hvis du skulle beskrive regulerede og etiske former,

ligner den min eller er det en anden?

Nu spurgte jeg Hokland tidligere, som sagde, at det er på inputtet, du ville foretrække at regulere og ikke

på outputtet. Der er jeg så uenig med dig. Jeg mener også man skal regulere på outputtet, men hvad er

din holdning til det? Ja, undskyld det blev langt, men altså, jeg er jo politiker.

Ordstyrer:

Det ved jeg godt, men vi har kun 5 minutter inden den åbne høring, så forholdsvis kort, hvis det kan lade

sig gøre.

Jens Zimmer Rasmussen:

Jeg vil sige, at – ja det er jo det med ord, de bliver sagt og sagt i en mening, og kan så høres i den samme

eller i en anden mening, og derfor vil jeg da sige, at hvis du hører og opfatter det tog på den der måde, så

var det ikke meningen. Meningen var faktisk med det jeg sagde, og jeg tror også det – der står ikke tog i

det jeg har skrevet - at denne her proces andre steder egentlig ikke er så langt fremme, at vi herhjemme

faktisk ikke har nogle muligheder, ikke kan yde noget væsentligt, noget værdifuldt. Og det var i den

sammenhæng, jeg ville sige, det kan vi faktisk, for vi har mulighederne for det, vi har en struktur til det,

vi har også den der baggrund, som jeg siger, hvor det er vores forskere kommer fra, og det var på den måde,

det var ment, så man kunne ikke argumentere og så sige, det er allerede gjort.

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!