Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 protokoller for at kunne udvikle embryonale stamceller til insulinproducerende betaceller. Fremtidsperspektivet er frembringelse af betaceller til transplantationsbehandling af insulinkrævende diabetes (type 1-diabetes). Netop baseret på en mangeårig basal forskningsindsats i forståelsen af den insulinproducerende betacelles udviklingsbiologi – så ønskes denne viden nu brugt til at udvikle kvalificerede dyrkningsprotokoller, som har til formål at instruere den embryonale stamcelle til at undergå det samme udviklingsforløb, som når den normale betacelle udvikles. I første omgang planlægges dette gennemført på stamceller fra mus, og dernæst er det håbet, at dansk lovgivning snarest vil gøre det muligt at overføre denne viden og metoder til stamceller fra mennesker. Et nyligt internationalt gennembrud med organdonor-betacellepræparationer i transplantationsbehandling af type 1-diabetes er yderst lovende, da sådanne patienter med høj frekvens bliver uafhængige af daglige insulininjektioner. Vigtigst får disse patienter et normaliseret blodsukker – og dermed en behandling, som forudses helt at bremse eller forhindre udvikling af sendiabetiske komplikationer. Sendiabetiske komplikationer (nyresvigt, blindhed, amputationer, neuropati, kardiovaskulære følgesygdomme) forårsages af forhøjede blodsukkerniveauer igennem for mange år. De sundhedsmæssige omkostninger ved en livslang behandling af diabetes domineres af udgifterne til behandling af sendiabetiske komplikationer (70–80%). Betacelletransplantation som behandling af type 1-diabetes er således revolutionerende med det perspektiv, at sendiabetiske komplikationer helt vil kunne forhindres. Kilden til disse nye betacelletransplantationer er organdonation fra typisk trafikofre, men der kan kun behandles forsvindende få patienter pga. mangel på egnede donorbugspytkirtler. Manglen på betaceller fra organdonorer sætter fokus på alternative kilder til at kunne frembringe fuldt modne betaceller. Ingen kendte ’voksne stamcelle’-præparationer besidder potentialet til at kunne modnes til betaceller. Kun pluripotente embryonale stamceller vides med sikkerhed at besidde dette udviklingspotentiale. Det er derfor af yderste vigtighed, at der opnås mulighed for at udforske humane embryonale stamcellers potentiale med henblik på at producere fuldt funktionelle betaceller. Dr. Verfaillies laboratorium på University of Minnesota har som de eneste rapporteret etableringen af knoglemarvsafledte voksne stamceller, som besidder et meget bredt udviklingspotentiale (cellerne kaldes MAPC). Fremtidige forsøg vil vise, om sådanne celler kan være et alternativ eller supplement til de embryonale stamceller (se også sidste afsnit). Kan dansk forskning gøre sig gældende internationalt inden for stamcelleforskning? Nationale forskningssamarbejder inden for stamcelleområdet – eksemplificeret i Dansk Stamcelle Center inden for voksne stamceller – er væsentlige også i opbygningen af internationale forskningsrelationer. Jeg mener, at en kommende lovgivning skal sikre, at dansk forskning SKAL kunne gøre sig gældende internationalt inden for stamcelleforskning – inklusive forskning i embryonale stamceller. Danske forskere deltager i dag i mange internationale forskningssamarbejder, som omfatter deltagere fra lande med en liberal lovgivning på det embryonale stamcelleområde. Helt konkret har det 6. rammeprogram under EU inviteret til fælleseuropæiske forskningsinitiativer, hvor mange fremtidige projekter omfatter ønsket om brugen af humane embryonale stamceller. Dansk lovgivning bør således sikre, at danske forskeres deltagelse i sådanne initiativer kan blive en realitet. På linje med det veloverståede EU-topmøde under det danske formandskab, så bør Danmark også her fremstå som et foregangsland med udarbejdelse af et overskueligt lovgrundlag på stamcelleområdet, som kan være model for den række af EU-lande, som endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. Hagedorn Research Institute deltager i planlægningen af en omfattende forskningsansøgning til det 6. rammeprogram. Det vil selvfølgelig være spildt arbejde, hvis lovgivningen ikke kommer på plads i 2003. 139
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Herudover er Hagedorn Research Institute en integreret del af det internationale ’JDRF Center for Beta- Cell Therapy’ in Europe med hovedsæde i Bruxelles. Dette center støttes med 10 mio. amerikanske dollar over fem år af den amerikanske Juvenile Diabetes Research Foundation med det formål at videreudvikle betacelle-transplantationsbehandlingen for type 1-diabetes, herunder også jagten på brugbare voksne stamceller, som ville kunne udvikles til betaceller – og som et alternativ/supplement til organdonation. Det amerikanske forskningsråd NIH har i løbet af 2002 støttet etableringen af ’Beta Cell Biology Consortium’ – en satsning, som bygger på et unikt samarbejde mellem mange ledende universiteter i USA med det overordnede mål at kunne aflure betacellens udviklingsbiologi for at omsætte denne viden til at kunne producere stamcelleafledte betaceller i transplantationsbehandling af diabetes. Afdelingsleder Palle Serup, Hagedorn Research Institute, koordinerer – som eneste ikke-amerikanske partner – en europæisk deltagelse (Gentofte, Strasbourg, Bruxelles og Hamburg) i samarbejde med ovennævnte dr. Verfaillie, University of Minnesota (pluripotente voksne stamceller). Dette arbejde fokuserer primært på brugen af mus som dyremodel. Det er et klart ønske fra NIH, at dette arbejde skal kunne opgraderes til at omfatte brugen af humane embryonale stamceller. Hagedorn Research Institute er således et eksempel på en dansk forskningsinstitution, som har et klart behov for en afklaring på stamcelleområdet for også i fremtiden at kunne agere konkurrencedygtigt i international sammenhæng. Hvilke krav stiller forskning i stamceller til forskningspolitikken? I lighed med flertallet i Etisk Råd mener vi, at der skal laves en lovgivning, som sikrer mulighed for donation af overskudsbefrugtede æg fra IVF-behandling til forskningsbrug med henblik på at kunne etablere humane embryonale stamcellekulturer. Donationen skal ske ved skriftligt informeret samtykke. Ligeledes skal det være muligt at importere allerede eksisterende humane embryonale stamcellekulturer/linjer. Det er således en klar og absolut første prioritet at kunne få adgang til at forske i helt almindelige humane embryonale stamceller. Endvidere støtter vi, at forskningsprojekter omfattende brugen af humane embryonale stamceller skal godkendes og registreres i det etiske komitesystem. Den nuværende lovgivning har taget sit udspring i de nye behandlingsformer af barnløshed, især reagensglasbefrugtning og nedfrysning af embryoner. Ideelt set vil en fremtidig lovgivning på stamcelleområdet anerkende, at dette efter alt at dømme bliver et meget stort og betydeligt medicinsk og grundvidenskabeligt forskningsfelt, hvilket vil berettige en selvstændig lovgivning på området. Derfor vil en fremtidig lovgivning forhåbentlig vise sig visionær til sikring af et felt i rivende udvikling, hvor fremtidig styring af sådanne aktiviteter kunne planlægges efter engelsk forbillede. I England er hele området vedr. humane æg/embryoner, assisterende befrugtningsmetoder, kloning og stamcelleområdet reguleret af et dedikeret videnskabeligt/etisk organ (Human Fertilisation and Embryology Authority, HFEA). Men lovgivning er kun en del af forskningspolitikken. Det vil være bydende nødvendigt, at der ligeledes fra centralt hold satses midler til denne type forskning, som i særdeleshed vil omfatte tre centrale områder: 1) Etablering af nye humane embryonale stamcellekulturer. 2) Sygdomsrelaterede udviklingsbiologiske forskningsprojekter. 140
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94: Embryonale stamceller - høring om
Page 143: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?