Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
ket til at få den nye behandling og halvdelen får den gamle behandling, og så ser man efter et stykke tid,
om den ene behandling eller den anden virker bedst.
Det er den slags undersøgelser, som vi i det videnskabsetiske system er temmelig vant til at vurdere, og
det er det, som komitésystemet siden dets start for efterhånden mange år siden, på mange måder er bedst
til at håndtere. Når så – jeg vil gerne vende tilbage til det spørgsmål – når så man har fastslået, at behandlingen,
når man når dertil, faktisk virker, så skal man jo finde ud af, om man skal indføre den, dvs. der
skal være det, som man kalder en medicinsk teknologivurdering, og det er altså for at se, om denne her
behandling med dens omkostninger er værd at indføre, evt. på bekostning af etablerede behandlinger,
evt. til fordel for andre ting, man kunne gøre i sundhedsvæsenet. Og der ligger der altså en tendens til, at
når spørgsmålene virkelig bliver vigtige, så laver man ikke medicinske teknologivurderinger.
Senest her for en uge siden i Dagens Medicin har et par hjertelæger pointeret, at hele omstruktureringen
af det danske sygehusvæsen ikke har været underkastet den sædvanlige medicinske teknologivurdering,
og at undersøgelsens resultater endnu ikke er blevet publiceret. Og det er altså et problem, hvis man
springer det led over, og det håber jeg, når vi forhåbentlig når frem til, at stamcelleforskning giver kliniske
resultater, giver anledning til overvejelser om indførelse af behandling, så gennemgår man også den
medicinske teknologivurdering, uanset at man derved kunne komme til at overveje, om behandlingen
skulle komme til at vige for mindre sexede, mere jordnære alternativer.
Og netop spørgsmålet om hjertesygdomme er et sådan emne. Type 2 sukkersyge er det også. For i begge
tilfælde er der jo ting, man kunne gøre for at forebygge, at man i det hele taget fik hjertesvigt. De fleste
tilfælde af hjertesvigt kommer af blodprop i hjertet, og de fleste tilfælde af blodprop i hjertet skyldes ikke
genetiske forhold, men de skyldes den måde, vi har indrettet vores samfund på.
Finnerne har vist for 30 år siden, at ved at omlægge subsidieordningerne fra kød og mælk og tobak til
frugt og grønt, så kan man nedbringe forekomsten af hjertesygdomme i den finske befolkning, og det kan
vi selvfølgelig også gøre her, hvis vi ville. Det skal man også gøre på EU-plan. Men der er altså sådan nogle
– hvad skal man sige – meget jordnære betragtninger om, skal vi det her eller skal vi det ikke.
Jeg ved, at Lene Koch kommer ind på nogle af de her emner senere hen, og jeg tror, at hun kan formulere
det mere elegant end jeg kan. Men lige præcis med den type af sygdomme, type 2 sukkersyge, som ikke
skyldes en betacelledefekt, eller hvor betacelledefekten er meget mere kompliceret sammensat med de
øvrige ting, der gør sig gældende med den sygdom. Og lige præcis med hjertesvigt, som i de fleste tilfælde
skyldes blodprop i hjertet, der har man denne her konfrontation mellem – hvad skal man sige – en avanceret
bioteknologiskbaseret behandlingsmulighed og så meget mere jordnære, politisk bestemte tiltag,
som man også kan lave.
Vi har i formiddag diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en selvstændig lovgivning for det
her område, og nu har man ikke nævnt ret meget. Men der er en lov, som Folketinget behandler i øjeblikket,
eller et lovforslag, som Folketinget behandler i øjeblikket, det er nemlig revision af det videnskabsetiske
komitésystem. Og lovforslaget er blevet til på baggrund af en lang række hensyn, som jeg egentlig
ikke vil komme ind på her, men noget af det har at gøre med EU’s krav om, hvordan man gennemfører
lægemiddeludvikling. Og der er nogle krav om hurtigere salgsbehandling i det videnskabsetiske komitésystem
hovedsagelig af hensyn til lægemiddeludviklingen. Disse krav bevirker, at den sagsbehandling,
som man forudser i lovforslaget om revision af det videnskabsetiske komitésystem vanskeliggør præcis
en bedre håndtering af de spørgsmål, som vi har beskæftiget os med her i dag. Og der er til dels taget højde
for det, for hvis Den Centrale Videnskabsetiske Komité finder ud af, at man i en regional videnskabsetisk
komité behandler et spørgsmål om – lad os sige stamcelleforskning – så kan CVK, altså Den Centrale
Videnskabsetiske Komité, ifølge lovforslaget indstille til ministeren, at han bør suspendere behandlingen
78