Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Såfremt de kliniske undersøgelser overbevisende bekræfter, at cellebehandling gavner patienter, skal der
gennemføres en medicinsk teknologivurdering af cellebehandling på baggrund af sundhedsvæsenets og
samfundets øvrige opgaver. Hvis man eksempelvis vil indføre cellebehandling af hjertesvigt, skal resultaterne
af behandlingen ikke blot være mindst ligeså gode som anerkendt behandling med lægemidler
eller kirurgi (hjertetransplantation). De skal også være økonomisk forsvarlige og kunne indpasses hensigtsmæssigt
i sundhedsvæsenet som helhed. I det her valgte eksempel er der yderligere det forhold, at
hjerteinfarkt og dermed de fleste tilfælde af hjertesvigt uden udgift for offentlige kasser vidtgående kan
forebygges i hele befolkningen ved at flytte subsidier fra produktion af mælk og kød til produktion af
frugt og grønt 24 . Overfor sådanne rationelle overvejelser kan imidlertid stå hensyn til ønsker i befolkningen
om dramatiske og teknologisk avancerede behandlingsformer, og ikke helt sjældent ser man bort fra
en sådan medicinsk teknologivurdering. Fremgangsmåden er særdeles kritisabel.
Godkendelsen af anvendelsen af stamceller i klinisk forskning og behandling skal som anført foregå i det
videnskabsetiske komitésystem. Folketinget behandler i denne tid et forslag til ny lov om det videnskabsetiske
komitésystem, og dele af lovforslaget har særlig betydning for denne hørings emne.
Det videnskabsetiske komitésystems har til opgave at sikre beskyttelsen af forsøgspersoner, der deltager i
biomedicinske forskningsprojekter, samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny, værdifuld
viden. Iflg. gældende lov skal biomedicinske forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker,
levende eller døde, eller på menneskedele, herunder celler, anmeldes til og godkendes af den regionale
komité for det område, hvori den projektansvarlige har sit virke. Komitéen skal især påse, at risici er nøje
vurderet, at forsøgspersoner er velorienterede om projektet, at “deres frie og udtrykkelige samtykke” vil
blive indhentet og almindeligvis givet skriftligt, at samtykke på ethvert tidspunkt kan tilbagekaldes, at
forsøgspersoner har indblik i forskerens økonomiske forhold, at projektet repræsenterer god videnskabelig
standard og at der er tilstrækkelig grund til at gennemføre det.
Hidtil har opgaverne for de videnskabsetiske komitéer således begrænset sig til forholdsvis jordnære
vurderinger. Stamcellebehandling indebærer teoretisk set visse særlige risici, herunder afstødning og
dannelse af svulster, og det er muligt, at stamcellebehandling af hjertet kan fremkalde forstyrrelser af
hjerterytmen, evt. hjertestop. Forudsat at almenetiske problemstillinger fortsat ikke indgår i komitéernes
bedømmelse af undersøgelser af stamcellebehandling, vil sådanne undersøgelser imidlertid næppe byde
komitéerne på opgaver udover de traditionelle. Den nuværende lov indeholder nemlig ingen bestemmelser
om, at de regionale videnskabsetiske komitéer eller Den Centrale Videnskabsetiske Komité (CVK) skal
forholde sig til almenetiske problemer, en virksomhed som har været henlagt til Det Etiske Råd. Med
forslaget til ny komitélov ser denne skarpe opdeling af opgaverne ud til at blive mindre skarp, hovedsageligt
som følge af debatterne om stamcelleforskning.
I lovforslaget nævnes celler men ikke stamceller, og i §6 stk. 3 bestemmes, at forsøg på cellelinier, der
stammer fra videnskabsetisk godkendte undersøgelser, ikke skal anmeldes til komitésystemet. Såvidt så
godt, men i den foreslåede §23 inddrages komitésystemet i de overordnede etiske overvejelser. Heri bestemmes,
at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, efter indstilling fra CVK, kan udstede regler
om suspension (moratorium) af den videnskabsetiske behandling af forsøg indenfor specifikke, nye
forskningsområder, hvori der ikke indgår lægemidler, for en nærmere angivet periode, indtil en almen
etisk eller videnskabsetisk afklaring har fundet sted.
Godtnok er de etiske problemer, som stamcelleforskning indebærer, allerede velbeskrevne i Det Etiske
Råds stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om regulering af forskning i og anvendelse af
stamceller 25 , men det er vanskeligt at forestille sig, at den fortsatte stamcelleforskning ikke vil give anledning
til nye problemer. I sit bidrag til høringen om forslaget til ny komitélov har Det Etiske Råd foreslået,
at der udstedes generelle, bindende retningslinjer for de regionale komitéer for hvorledes de skal
tage stilling til forsøg omfattende bl.a. stamceller (men også gendiagnostik, genterapi, kunstig befrugtning,
og xenotransplantation). Sådanne retningslinjer kunne ifølge Rådet udstedes af CVK eller af ministeren
efter konsultation med CVK og Det Etiske Råd.
24 Nissinen, Berrios, et al. 2001 810 /id
25 Rapport til Folketing og regering af 26.11.02
153