Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Lars Wahlberg (Direktør, ph.d. M.D, NsGene):
Ja, kort bare på Tyskland og USA. Jeg synes, at man skal være forsigtig med at se dem som gode eksempler
og sørge for, at Danmark gør noget mere værdigt og ikke et politisk kompromis. Tyskland, som jeg forstår,
tager også nye celler ind, så selv ting, der laves i dag, kan man godt bruge i Tyskland, selv om man ikke
tillader sin egen forskning, og det er ligesom svensk alkoholpolitik, hvor man vil regulere drikkeri i sit
eget land, men sælger vodka i hele verden, og jeg synes det ville være ulykkeligt, hvis Danmark kom i den
situation.
Ordstyrer:
Meget kort kommentar, Anne Grethe Holmsgaard.
Anne Grethe Holmsgaard:
Ja, jeg synes næsten, jeg må komme med en kommentar til dig, Peter Hokland, fordi det er utilstrækkeligt
at sige, at man søger, og at det er kvaliteten, der afgør det. Fordi alle lande i Europa og i hele den vestlige
verden har jo en politik med at få flere private midler ind i forskningen, så alene det gør jo, at vi alle
sammen ved, at det er ikke et argument, der holder.
Jeg vil også sige, at min egen erfaring fra at have befundet mig på et universitet de seneste 7 år er, at det
er altså en forsimpling at sige, at det kun er kvaliteten. Det er jo vores ideelle forestilling, og det er det, vi
går efter, men pengene bliver jo også målrettet.
Ordstyrer:
Tak, så vil jeg afslutte det her programpunkt, det forskningsmæssige potentiale og sige tak til Jens Zimmer
Rasmussen, Ole D. Madsen, og gå over til den åbne debat, hvor vi har en 20 minutters tid, og der vil
jeg altså give deltagerne mulighed for at stille spørgsmål. Der kommer en mikrofon rundt. Vi har allerede
en markering her. Og hvis I vil være så venlige lige at præsentere jer, evt. også sige hvilken organisation
eller institution I kommer fra. Tak.
Finn Kristensen (Juvenile Diabetes Research Foundation Danmark):
Tak, jeg hedder Finn Kristensen, jeg er far til en dreng på 6 år med type 1 diabetes. Jeg vil starte med at
sige, at jeg har afgjort respekt for det tidlige liv på embryonstadiet, og dermed så befinder jeg mig i det
dilemma, som Kerstin Hoffman så inderligt ønskede, at hun aldrig kom til at befinde sig i, nemlig at skulle
vælge, hvis af de to livs rettigheder og interesser, jeg mener det er mest korrekt at varetage. Dem for et
to dage gammelt fosteranlæg, et embryon, eller dem for en 6-årig livsglad dreng, hvis liv risikerer at blive
domineret af synskomplikationer, amputationer, og meget mere, og som oveni købet ifølge statistikken
vil få forkortet sit liv 15 år i forhold til sine legekammerater. Det imponerer mig ikke stort, når man vælger
til fordel for embryonet, når man samtidig indrømmer, at man ville vælge anderledes, hvis det var
ens egne slægtninge, der var berørt.
Jeg mener af et ærligt hjerte, at jeg kan påstå, at selv om denne 6-årige dreng ikke var min søn, så ville
mit valg ikke falde svært. Jeg vælger til fordel for den 6-årige dreng, som oveni købet i sin livstid vil kunne
få fordel af den forskning, der er i gang lige nu, og jeg betragter det nærmest som uetisk ikke at gøre
det samme. Tak.
Ordstyrer:
Er der andre spørgsmål? Der er en markering lige derovre.
Louis Montana (Forebyggelses- og Patientrådet)
Jeg hedder Louis Montana, og jeg er sekretær i Forebyggelses- og Patientrådet. Først vil jeg sige tak til
BIOSAM og Teknologirådet for, at de har arrangeret denne her høring. Det er dejligt, at almindelige men-
55