Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Svend Andersen:
Ja, jeg vil godt tage noget op, som Ole Færgeman sagde i sit oprindelige indlæg, nemlig du bragte medicinsk
teknologivurdering, MTV, på banen. Og med fare for, at diskussionen bliver endnu mere forvirrende,
så tror jeg, det er vigtigt, at det instrument til regulering i videste forstand af ny biomedicinsk
teknologi er vigtig at få ind. Jeg har selv haft erfaring med et projekt på Skejby Sygehus omkring præimplantationsdiagnostik,
som er forskning på fosteranlæg, og der kunne man jo f.eks. se, at komitésystemet
fungerer tvivlsomt. For Skejbys sag blev behandlet i CVK, som er meget restriktiv, Rigshospitalets fuldstændig
parallelle projekt blev behandlet i en regional komité på en helt, helt anden måde, så der er noget,
der tyder på, at det ikke fungerer optimalt. Det er komitésystemdelen af det.
Men mit egentlige spørgsmål til dig og til andre det er: Mener du, at MTV, Medicinsk Teknologivurdering,
fungerer rigtigt og optimalt for øjeblikket? Mit indtryk er, at det er noget, der bruges, men dem der er
involveret i det, de ved egentlig ikke rigtigt, hvorfor det lige præcis foregår under overskriften Medicinsk
Teknologivurdering.
Ordstyrer:
Ole Færgeman.
Ole Færgeman:
Jeg skal ikke opkaste mig som dommer over MTV’s institution, smagsdommer. Det skal jeg altså ikke. Jeg
vil bare sige, at det er vigtigt, at MTV bringes i anvendelse, når man taler om så store og vigtige ting, som
virkelig kan påvirke de faglige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Der skal man altså i hvert fald
sørge for, at man har en MTV vurdering.
Ordstyrer:
Mette Hartlev.
Mette Hartlev:
Ja, det er mere en opfølgende kommentar til Anne Grethe Holmgaards og Ole Færgemans bemærkninger
vedrørende komitésystemets rolle inden for det her område. Altså, man må sige, man kan ikke forestille
sig, tror jeg, at man i Folketinget vil vedtage en lov, som siger, at man må forske med henblik på at opnå
viden om - og så vil man opliste en række sygdomme - fordi så vil man jo på forhånd have taget stilling til
det. Hvad er det for nogle sygdomme, som vi synes er så alvorlige, at de kan begrunde, at vi går ind og
forsker på et etisk kontroversielt område. Så det man kan forestille sig er, at man vil skrive, at man vil
acceptere det, for så vidt der er tale om alvorlige, uhelbredelige sygdomme, som vi i dag ikke kan behandle.
Og så er der så nogen, der skal vurdere, hvornår vi står med noget, som man kan betegne som en alvorlig,
uhelbredelig sygdom, og det er ikke nogen enkel sag.
Det så vi f.eks. i komitésystemet, da man skulle tage stilling til - som Svend Andersen var inde på - præimplantationsdiagnostik,
som også er knyttet til en vurdering af, om der er tale om en alvorlig sygdom.
For alvorlig, det er ikke noget, man kan slå op i et eller andet lægemiddelkatalog eller en medicinsk lærebog.
Hvornår er noget alvorligt eller ej? Det er faktisk en etisk vurdering, hvornår noget er så alvorligt, at
det kan begrunde, at man griber ind i forhold til et befrugtet æg. Og det kræver så nogle andre kompetencer
end dem, som komitésystemet hidtil har været baseret på skal være til stede i systemet til at håndtere
nogle andre etiske problemer, som går mere på en risikovurdering i forhold til nogle forsøgspersoner og
tilstrækkelig information.
Ordstyrer:
Ja, Jens-Otto Jeppesen, du havde også en bemærkning.
86