Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
betyder på den anden side ikke, at det op til 6 dage gamle fosteranlæg er et menneske. Anvendelsen af et
sådant tidligt fosteranlæg til forskning eller behandling er derfor ikke en tingsliggørelse af et menneske
og således heller ikke et overgreb mod et menneske. Fosteranlæggets etiske status må derfor være stigende
fra befrugtningstidspunktet og gennem graviditeten frem til det levedygtige barn, ligesom moderens
bevidsthed om, at hun venter et barn, er det.
Selv om livet begynder ved befrugtningen, betyder det ikke, at det er virkeliggjort. Den egentlige livsmulighed
opstår først, når undfangelsen i betydningen ”modtagelsen” i livmoderen finder sted. Ganske vist
har fosteranlægget allerede unikke egenskaber (genetisk individualitet), og det virker styrende for moderens
krop, men det modsatte er også tilfældet, og vi ved ikke meget om, hvilke informationer et foster
modtager fra moderen under graviditeten.
I overvejelserne om fosteranlæggets etiske status indgår, at den folkelige opfattelse knytter sig til graviditet
og moderskab. En ensidig livstydning bundet til det befrugtede æg allerede før optagelsen i livmoderen,
forstås ikke let, fordi embryonet i manges bevidsthed kun vanskeligt kan tillægges samme værdi
som det ventede barn.
Det etiske dilemma
Det etisk forsvarlige i at udforske og anvende stamceller fra det tidlige fosteranlæg skal da overvejes, dvs.
skal vejes op imod fosteranlæggets etiske status og dermed dets beskyttelsesværdighed.
Der bliver derfor tale om at løse et dilemma, som det netop er vilkåret for etik: Kan ”det gode”, som opnås
gennem erkendelse af sygdomsmekanismer og muligvis deraf følgende sygdomsbehandling opveje ”det
onde”, som er, at fosteranlæg må destrueres. Eller kort sagt: kan det tidlige fosteranlægs beskyttelsesværdighed
opvejes mod substantielle fordele ved at udforske og bruge dets stamceller.
-----
I det følgende tages stilling til Genteknologiudvalgets syv hovedspørgsmål i overensstemmelse med de
synspunkter, som i hovedtrækkene deles af et flertal i Det Etiske Råd, idet Peter Øhrstrøm refererer mindretallets
synspunkter.
Skal det være tilladt at udtage stamceller fra befrugtede æg/tidlige fosteranlæg (embryoner), som bliver
tilovers fra en IVF-behandling, for at muliggøre grundlæggende udforskning af stamcellerne og, i
det omfang det viser sig muligt, udvikle nye behandlingsformer?
Forskning i embryonale stamceller sigter på at opnå substantielle fremskridt i behandlingen af alvorlige
sygdomme, som ikke hidtil har kunnet behandles effektivt. Det begrunder synspunktet, at det bør tillades
at anvende overskydende befrugtede æg til forskning. Det forudsættes, at anvendelsen af sådanne
fosteranlæg skal godkendes af en offentlig myndighed, hvis opgave det er at vurdere, om eksempelvis et
forskningsprojekt har en sådan faglig lødighed og udsigt til at kunne føre frem til de omtalte fordele for
sygdomsbehandlingen, at det kan retfærdiggøre tilsidesættelsen af beskyttelsen af fosteranlægget. Det
kan yderligere være en støtte for dette synspunkt, at overskydende fosteranlæg alligevel vil blive destrueret.
Skal befrugtning af æg med IVF-teknik være tilladt, selv om det ikke er et led i fertilitetsbehandling?
Befrugtning af et æg alene med henblik på dannelse af embryoner til forskningsformål er i dag ikke tilladt.
Såfremt det politisk ønskes at skabe mulighed for denne fremgangsmåde, vil det kræve en ændring
af befrugtningsloven og en ændring af Danmarks ratificering af Europarådets konvention om menneskerettigheder
og biomedicin.
Spørgsmålet er her hovedsageligt, om det gør en etisk forskel, om de fosteranlæg, der i givet fald skal
bruges til forskning, er blevet tilovers i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, eller om
ægget befrugtes direkte med henblik på forskningsformål.
160