<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Ordstyrer: Godt, så vil jeg sige. Det kan godt være, at man kan stille hurtige og korte spørgsmål, men det er umuligt at svare kort, og det er ikke det, der er meningen, så jeg synes, vi skal holde pause nu frem til kl. 11.10. Jeg vil sige tak til Svend Andersen, Kerstin Hoffman, Mette Hartlev og altså 11.10, og vær så gode at være her mindst et minut før, for vi skal videre præcist. Pause Ordstyrer: Så tror jeg, vi skal fortsætte. Der er allerede taget 5 minutter af vores diskussion her. En lille praktisk bemærkning. I stedet for at benytte den dør, Margrete Auken kommer ind af nu, så hvis man undervejs skal ud, så beder jeg jer benytte den dør der står åben dernede i hjørnet. Tak. Nu skal vi så videre med det forskningsmæssige potentiale, og vi har to eksperter i stolen. Der får de ikke lov til at blive siddende, fordi vi har hørt, at der er for meget hørespil i dag. De vil gerne se, hvad der sker, også nede på de bageste rækker. Så jeg vil bede professor dr.med. Jens Zimmer Rasmussen fra Dansk Center for Stamcelleforskning om at rejse sig op, medens han kommer med sit indlæg. Vær så god. 43
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Det forskningsmæssige potentiale Jens Zimmer Rasmussen, professor dr.med., Dansk Center for Stamcelleforskning: Nu skulle den virke. Allerførst vil jeg gerne takke for muligheden for at deltage i dag i denne her høring under punktet ”Det forskningsmæssige potentiale i Danmark”. Og som man vil kunne se af mit skriftlige oplæg, så har jeg der som indledning valgt at give en oversigt over stamcellers naturlige forekomst og opgaver fra det tidlige fosteranlæg, under fosterets videre udvikling, efter fødslen og i den udvoksede organisme, og det er der faktisk to grunde til. For det første mener jeg, det er vigtigt at slå fast - som andre faktisk har gjort i dag – at ordet stamcelle rent faktisk dækker over en række forskellige typer af celler med forskellige naturlige evner og potentialer. Men det gælder om i det hele taget at forstå, hvad stamcellebegrebet dækker over biologisk set, forstå at stamceller – voksne stamceller, embryonale stamceller – det er naturligt forekommende celler med et naturligt potentiale til at blive til og erstatte andre celler. Og lidt som reaktion på det, der er blevet sagt tidligere i dag, vil jeg så sige, at der bliver brugt ord som omprogrammering. Man kan egentlig sige, som cellerne ligger der – de embryonale stamceller – så følger de en bane, de har alle muligheder, og så er det så, man kan sige, at omstændigheder, omgivelser, tidssekvensen, interaktionen med andre celler gør - ikke at de bliver omprogrammeret - men at de vælger et bestemt program. Som hvis man går ind i et bibliotek og siger, det er genmaterialet, og så hvis man skal være en levercelle, så er det altså de og de bøger, der bliver taget ud – de bliver nu også taget ud i nogle andre celler – men er det leverceller, så er det dem på den og den hylde, der kommer frem og bliver læst. Men hvis det nu var en insulinproducerende celle, så er det også meget grundlæggende bøger og gener, der bliver læst, men så er det også nogle andre, man tager frem i den sammenhæng. Der er der ikke tale om en omprogrammering. Det er et spørgsmål om, at man lurer naturen af og bruger de programmer, der er. Altså spiller lidt bibliotekar og finder ud af hvilke bøger det er, man skal hive frem. Det er faktisk først, når man taler om de stamceller, der er i vævene, de vævsvoksne stamceller og siger, nu er det en levercelle. Kan den mon danne blodceller? Så kan man sige, ja så skal den måske omprogrammeres, og det bliver den måske, måske ikke, hvis den er under de og de omstændigheder i en vævskultur. Så synes jeg først, det er der, man kan tale om omprogrammering. Hvad viser det, jeg siger her. Det viser, at det er jo egentlig meget vigtigt, at vi bruger de samme ord, den samme nomenklatur, så vi ved, hvad vi hver især siger, og hvad det er, vi alle sammen taler om. For det andet, når jeg har taget det oplæg med den naturlige forekomst og opgaver af stamcellerne, så er det også, fordi det er sådan, at dansk stamcelleforskning, danske stamcelleforskere typisk har deres udgangspunkt i den naturlige og normale biologi, der hvor stamceller optræder, eller de situationer med beskadigelse eller sygdomme i vævene, hvor stamceller spiller en naturlig rolle for reparation. Men hvor der også, hvis skaderne er for store, for langvarige, eller der rent faktisk er for få stamceller, så er de i den situation, at de ikke magter opgaven. 44