Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
anden side de voksne, og kunne de voksne gøre det, de embryonale kan, jamen så ville man da vælge de
voksne af de etiske grunde, som vi skal tale om senere i dag.
Men jeg har forsøgt i mit skriftlige indlæg at gøre lidt rede for fordele og ulemper ved de forskellige celler,
og jeg kan ikke betone nok, at hvis vi f.eks. ser på, hvad der skete i USA, nemlig det, at man i august 2001
gav tilladelse til, at forskere i USA ansatte nogen, der kunne forske i det man kunne kalde embryonale
cellelinjer, så er det heller ikke noget, som jeg personligt anser for et alternativ, som der er her og nu.
Mange af de cellelinjer har faktisk vist sig enten ikke at eksistere. Man havde fundet dem i litteraturen,
men de var der rent faktisk ikke, og andre er så ustabile, at de faktisk ikke kan anvendes. Så vi er i en situation,
hvor vi – og det er også det, der skal ske – skal tage en politisk beslutning, og det skal I gøre, og der
må man gøre sig klart, at vi kan altså ikke hverken fra forskerside, og efter min mening heller ikke fra
politikerside gemme os bag de voksne stamceller. De voksne stamceller er gode at kunne forske i, men de
er ikke noget alternativ, og der må man sige, at vi i Danmark på mange måder står klart rustet til - som
det også vil komme ind i indlæg senere i dag - at påbegynde forskning i embryonale stamceller.
Det er så en sag mellem den enkelte forsker, hvad det er for nogle celler, man kunne tænke sig at beskæftige
sig med, og der vil jeg allerede gerne nu sige, at personligt mener jeg ikke, at jeg nogensinde vil
komme til at forske i celler fra et embryo, som er dannet udelukkende med det formål, at der skal være
forskning, altså embryonaldannelse. Det mener jeg er etisk fuldstændig uansvarligt. Men det er min helt
personlige mening, og det er den ene ting.
Noget andet er så, om vi er klar i Danmark, og der kan jeg, som står på sidelinjen kun sige, at med min
viden om, hvad der er i Danmark af forskningspotentiale og faktisk også lige på den anden side af Øresund,
så står vi utrolig stærkt i det øjeblik der er en lovgivning der tillader det.
Så jeg vil fra min lille sidelinje sige, at der skal tages en beslutning politisk. Beslutningen skal være, selvfølgelig,
en beslutning, som kan holde rent lovgivningsmæssigt, og lovgivningen skal kunne holde sammen,
men man skal gøre sig klart, at stamcellebehandling, det er ikke bare som at tage en codimagnyl,
når man har hovedpine, det er et spørgsmål om, at vi, når behandlingen forhåbentlig ad åre går i gang, så
er rustet til det. Det er ikke noget, hvor vi skal starte et arbejde, der har adskillige år foran sig, før vi kan
være med. Man skal yde for at nyde fuldstændig på linje med, hvis vi ser på organtransplantation, hvor vi
også skulle kunne levere organer til andre lande for, at vi får nogle. Så jeg håber, at jeg med de her få bemærkninger
har kunnet give anledning til, at vi kan få en debat om i hvert fald det med hensyn til de
forskellige kilder til stamceller.
Ordstyrer:
Du skal have tak for dine ord i første omgang. Vi har allerede nogle spørgsmål herovre fra vores spørgepanel.
Hanne Severinsen (V).
Hanne Severinsen (V):
Ja tak, du siger, eller I siger begge to, at der er særligt stort potentiale på de embryonale stamceller. Jeg
ville godt høre, om I kunne uddybe lidt mere, hvad man er nået frem til i de lande, hvor man rent faktisk
godt må forske i embryonale stamceller, og så ville jeg høre, skal der være nogle specielle formål med
hensyn til den grænse vi skal sætte. I dag der er grænsen jo, at man må godt forske, når det er barnløshed.
Skal man sådan sætte navn på, hvad man ellers må forske i, eller skal det være til grundforskning. Hvad
vil I anbefale?
20