Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 har altså både hver deres normale balance mellem tab og nydannelse af celler, og hver deres egen følsomhed for skade i form af større eller mindre evne til at erstatte af tabte celler. For alle væv- og celletyper gælder dog, at skaderne og tabet af celler kan blive så store, at organismens egne reparationsmuligheder ikke slår til i den akutte fase og måske heller ikke senere. Det er her allerede eksisterende og kendte eksempler på vævs- og celletransplantation kommer ind, med blodtransfusion (transplantation af blodets celler) ved blodtab og svær blodmangel, transplantation af bloddannende knoglemarv til personer med knoglemarvsskader, transplantation af hud til større brandsår og transplantation af knogleceller til større knogledefekter. Og det er i disse situationer, ved tab af dopaminerge nerveceller i hjernen hos svært syge Parkinsons patienter, tab af insulin-producerende ø-celler ved svær sukkersyge, svære leverbeskadigelser eller -forgiftninger, og degenerative muskelsygdomme, at den stamcelle-baserede celleterapi har sin potentielle anvendelse. Hvilken stamcelleforskning findes der i Danmark? Stamceller og stamcelle-baserede behandlingsformer skal, som det er gjort ovenfor, ses i sammenhæng med stamcellers naturlige forekomst og naturlige funktioner i det tidlige fosteranlæg og i vævene, og i sammenhæng med de sygdomsprocesser og naturlige reparationsmekanismer, der aktuelt findes ved de tilstande, hvor stamcellebaseret terapi kan være en mulighed. Set med denne indfaldsvinkel er Danmark godt med indenfor stamcelleforskning og stamcelle-relateret forskning. Det forhold, at danske forskergrupper ofte har baggrund og tager udgangspunkt i den normale udvikling og forholdene i de syge væv, er en styrke i forhold til flere udenlandske grupper på stamcelleområdet. En stor del af dansk stamcelleforskning eller stamcelle-relateret forskning er repræsenteret i Dansk Center for Stamcelleforskning og den nye Forskerskole for Stamcelleforskning og relaterede Teknologier, samt samarbejdspartnere til deltagerne i centret og forskerskolen. Det drejer sig bl. a. om forskning i den tidlige fosterudvikling; in vitro fertilisering (humant og veterinært); transgene teknikker på dyr; genekspressions-teknologier; proteomanalyse; udvikling af markører for stamceller; etablering af cellelinjer fra mesenkymale stamceller i knoglemarvsstroma og neurale stamceller fra umodent hjernevæv; isolering og karakterisering af vævsderiverede bloddannende stamceller fra blod og knoglemarv, knogle-, bindevævs- og fedtceller fra knoglemarvsstroma og navlestrengsblod, leverstamceller fra forskellige typer af leverskader, muskelstamceller efter muskellæsion; udviklingen af bugspytkirtlen og de insulinproducerende ø-celler; endodermale stamceller fra tarm og tidlige anlæg af bugspytkirtlen med muligt potentiale som insulin-producerende celler; opformering og uddifferentiering af embryonale stamceller fra mus til insulin-producerende celler; forekomst og regulering af dannelse, migration og differentiering af nerveceller i hjernen studeret i skivekulturer af hjernevæv (dyr); opformering og uddifferentiering af neurale stamceller fra vævsderiverede celler fra gnavere og humane cellelinjer. Hertil kommer klinisk forskning i relation til blodcelle- og knoglemarvstransplantation, samt basal forskning med overlap til cancerforskningen vedr. normal og patologisk celledifferentiering og udvikling. Forskning i humane embryonale stamceller og udvikling af disse fra overskydende befrugtede æg er for nærværende ikke tilladt i Danmark. Dette må betragtes som en svaghed for dansk forskning, da det udelukker en reel sammenligning af de forskellige stamcelletypers potentiale, sammenlignende afprøvninger af stimulationsprotokoller for uddifferentiering af stamceller, og udnyttelsen af den synergieffekt der ellers vil være mellem forskningen i embryonale og “voksen” stamceller her i landet. Strukturmæssigt og geografisk foregår den danske stamcelleforskning, som præsenteret ovenfor, på institutter ved Aalborg, Aarhus, Syddansk og Københavns Universiteter, ved en række hospitalsafdelinger og -klinikker, ved i hvert fald én sektorforskningsinstitution, og i den biomedicinske industri (NsGene A/S, Hagedorn Research Institute). Nogle vil nok mene, at det er en svaghed ved dansk forskning, herunder stamcelleforskningen, at den findes på spredte miljøer. Efter positive erfaring med konstruktionen “center uden mure” under biotekprogrammerne i 1980 til 90’erne, er det min klare opfattelse, at dette ikke behøver at være tilfældet. Hvis de deltagende grupper, som forventet, arbejder forpligtigende sammen om det forskningsprojekt, man 135
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 har samlet sig om, har “centre uden mure” den store styrke, at hver gruppe ved vekselvirkning med sit lokale “geografiske” bagland (og andre samarbejdspartnere i ind- og udland) kan tilføre disse en viden og informationer, de ellers ikke ville få og tilsvarende føre viden herfra og ind i centret. I et land af Danmarks størrelse er “centre uden mure” og landsdækkende forskerskoler en måde, hvormed man på én gang kan sikre både et fokuseret, tværgående samarbejde og en hurtig spredning af resultaterne af samarbejdet til andre forskningsmiljøer. Kan dansk stamcelleforskning gøre sig gældende internationalt? Typisk for de danske grupper med relation til Dansk Center for Stamcelleforskning og Forskerskolen for Stamceller (og mange andre danske forskningsgrupper) er samarbejde med en eller gerne flere grupper i udlandet indenfor samme eller komplementerende områder. Ud fra dette kriterium gør dansk stamcelleforskning sig helt klart gældende internationalt. En klar hovedregel indenfor forskningssamarbejde er således, at man skal kunne yde og levere noget for at være en interessant partner og blive inviteret med, f. eks. i større EU-støttede eller andre internationale forskningsprojekter. Der er også i udlandet blevet lagt mærke til de nuværende initiativer vedr. dansk stamcelleforskning. I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen til Forskeruddannelsesrådet om støtte til etablering af forskerskolen, var det således slående, at der kom meget hurtige og positive svar tilbage fra de internationalt førende forskere, der blev bedt om at indgå i et rådgivende panel. Direkte forespurgt om årsagen til de hurtige reaktioner, var svaret, at konceptet var helt rigtigt og tidspunktet for initiativet perfekt netop nu. Når det gælder udviklingen af bestemte celletyper fra andre umodne celler, er stamcelleforskningen internationalt reelt ved sin begyndelse. Ingen har endnu, hverken når det gælder embryonale eller “voksen” stamceller, været i stand at lure naturen af, og frembringe et så højt udbytte af celler, at protokollerne og metoden direkte kan danne basis for en egentlig celleterapi. De i udlandet etablerede, humane embryonale cellelinjer er for de fleste stadigvæk ikke ordentlig karakteriserede, og nogle cellelinjer er direkte uegnede til terapeutisk brug p. gr. a. tidlig dyrkning sammen med museceller. Der er således for de embryonale stamcellers vedkommende gode muligheder for at dansk forskning, med en ændring af den eksisterende lovgivning, kan gøre sig internationalt gældende også på dette område. Omvendt skal det også pointeres, at forholdene internationalt er i konstant bevægelse på det forskningspolitiske plan. Hvis briterne, som det har forlydt, er ved at tage initiativ til en særlig europæisk “liga” for forskning i embryonale stamceller (mens den statslige forskning i USA er begrænset til et antal eksisterende cellelinjer) er der således god grund til hurtigt at få den danske holdning til forskning i embryonale stamceller afklaret. Hvilke krav stiller forskning i stamceller til forskningspolitikken? Forskningen i stamceller i Danmark har fået et løft gennem den bevilling fra forskningsprogrammet Større Tværgående Forskergrupper der gjorde det muligt at etablere et center for stamcelleforskning og derefter, med støtte fra Forskeruddannelsesrådet og de deltagende fakulteter, en forskoleskole i stamceller. En forskningspolitik, der sikrer yderligere støtte til en intensivering af de pågældende initiativer, er således naturlig, hvis man ønsker et yderligere løft i forskningen og en hurtig effektuering af resultaterne, som de kommer ind. Specielt en sammenligning af de forskellige stamcelletypers genekspression og test af deres potentialer er ressourcekrævende. Forskningspolitisk bør de nuværende initiativer endvidere følges op med en ændring af lovgivningen, så forskning i embryonale stamceller også (under regulerede former) bliver muligt i Danmark. Det vil som konsekvens styrke dansk forskning både indadtil og internationalt og med ét slag stille danske forskergrupper bedre i konkurrencen om internationale offentlige og private forskningsmidler. Dette vil igen som konsekvens have, at der hurtigere kan skabes resultater i forskningen omkring både de embryonale stamceller og “voksen” stamceller. Samtidig bør dansk forskningspolitik støtte dansk stamcelleforskning 136
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90: Embryonale stamceller - høring om
Page 139: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?