Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Interessante Homepages: www.fda.gov www.geron.com http://web.ing.dk/apps/pbcs.dll/oversikt?kategori=tema-bioteknologi http://www.mesibo.dk/noflash/menudk.html www.nih.gov www.tosk.com 151
Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Sundhedsmæssige perspektiver Af Ole Færgeman, professor, dr.med., Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Århus Universitetshospital Embryonale stamceller kan teoretisk set anvendes i behandling af en række sygdomme, som har det tilfælles, at der er sket tab af celler i et eller andet organ. Visse former for kræft, neurodegenerativ sygdom, sukkersyge og muskelsygdomme vil i fremtiden måske kunne behandles med en eller form for stamceller eller celler, som er videreudviklede fra stamceller. Et eksempel på en udbredt muskelsygdom er hjerteinfarkt, det vil sige tab af hjertemuskel som følge af tillukning af en kranspulsåre. Hvert år får ca. 12.000 danskere et hjerteinfarkt (“blodprop i hjertet”). Hos en tredjedel af disse mennesker er skaden på hjertemusklen så betydelig, at dens pumpekraft er påvirket. Tilstanden kaldes hjertesvigt, og den vil engang måske kunne behandles ved at erstatte tabte hjertemuskelceller med celler, der kan udvikles til nye hjertemuskelceller. Fornylig har to tyske forskergrupper faktisk offentliggjort forsøg med anvendelse af voksne stamceller fra blod eller knoglemarv til behandling af patienter med akut hjerteinfarkt. Forskerne mente at kunne konstatere forbedring af hjertefunktion som følge af cellebehandlingen, men enten manglede kontrolgruppe 21 , eller den var forkert sammensat 22 , og forskernes resultater var, trods publikation i et særdeles respekteret tidsskrift, slet ikke troværdige. Et af mange problemer var, at forskerne indgav patienter alt for få voksne stamceller (allerhøjst en tusindedel af de celler, der mistes i et hjerteinfarkt). Hvis man fremover derimod kunne anvende celler, som er udviklede fra embryonale stamceller, vil man måske kunne indgive så mange hjerteceller, at det vitterligt gør en forskel. Før man når så vidt skal der imidlertid betydelig mere grundforskning til. Blandt andet skal det afklares, hvorledes man får stamceller til at udvikle sig til egnede hjerteceller (differentiering af embryonale stamceller eller transdifferentiering af voksne stamceller), og man skal kunne bevise, at man har fået de transplanterede hjerteceller til at fungere sammen med det syge hjertes egne celler. Man skal også kunne undgå, at de transplanterede celler afstødes eller udvikler sig til svulster. 23 Såfremt disse mange problemer overhovedet kan løses, skal cellebehandling (regenerativ medicin) afprøves som enhver anden ny behandling. Der skal gennemføres veltilrettelagte kliniske undersøgelser med ordentlige kontrolgrupper, og undersøgelserne skal forinden vurderes af bl.a. de regionale videnskabetiske komitéer. I visse særlige situationer kan læger godtnok undlade anmeldelse til den videnskabsetiske komité, fordi den udokumenterede behandling anvendes som en sidste udvej for den enkelte patient fremfor som middel til opnåelse af ny, systematisk og generaliserbar viden (Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet). Men i en diskussion af, hvorledes vi skal godkende anvendelse af stamceller i forskning og behandling, er kravet om veltilrettelagte undersøgelser og anmeldelse til komitésystemet ufravigeligt. 21 Assmus B, Schachinger V, Teupe C, Britten M, Lehmann R, Dobert N et al. Transplantation of Progenitor Cells and Regeneration Enhancement in Acute Myocardial Infarction (TOPCARE-AMI). Circulation 2002; 106(24):3009-3017. 22 Strauer BE, Brehm M, Zeus T, Kostering M, Hernandez A, Sorg RV et al. Repair of infarcted myocardium by autologous intracoronary mononuclear bone marrow cell transplantation in humans. Circulation 2002; 106(15):1913-1918. 23 Gepstein L. Derivation and potential applications of human embryonic stem cells. Circ Res 2002; 91(10):866-876. 152
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106: Embryonale stamceller - høring om
Page 155: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199: Embryonale stamceller - høring om
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?