Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
de her fosteranlæg, som også Kerstin Hoffman var inde på, jamen de kan jo ikke, hvis vi spørger dem. Vi
kan jo ikke spørge dem. Vi kan ikke få at vide, om de har interesse i at leve, så vi må som samfund sige,
jamen de, som ikke selv kan tale, de, som ikke kan tale for sig, dem må vi som samfund beskytte og tale
for.
Ordstyrer:
Svend Andersen.
Svend Andersen:
Bare en lille ting. Jeg tror det er meget vigtigt, når man overvejer disse ting. Jeg indrømmer, jeg synes ikke
det er nemt, og jeg er ikke sikker på, at min konklusion er rigtig. Det er bare den konklusion, som jeg finder
mest overbevisende, som jeg virkelig mener, der er begrundelser nok til at fremføre. Men jeg synes,
det er meget vigtigt, at man skelner mellem det begyndende menneskeliv, der så at sige er anbragt i en
sammenhæng, hvor det udvikler sig i retning af at blive født, altså et foster, der sidder i kvindens livmoder.
Det er noget andet end et befrugtet æg, der ligger kølet ned i et laboratorium. Og jeg mener, det er lidt
problematisk at anvende den samme sprogbrug om de to situationer. Og det spørgsmål, som måske i
virkeligheden er det største problem, det er - er det overhovedet berettiget så at sige at flytte det begyndende
menneskeliv fra, hvor det egentlig hører hjemme, altså der hvor det bliver til et menneske, og så
over i en sammenhæng, hvor det er afskåret?
Der er jo ingen, der drømmer om, at embryoner, der skal forskes på, at de skal have muligheder for at
udvikle sig til et menneske, tværtimod. Det er et meget vigtigt princip, at når man har forsket på dem, så
må de ikke blive til et menneske. Og det vil jo sige, vi taler egentlig om to meget, meget forskellige ting. Vi
taler om menneskelige væsener, der er anbragt i en sammenhæng, hvor det naturlige slutpunkt, det er, at
de bliver til et barn, og så taler vi om noget, som er placeret i en sammenhæng, hvor det på forhånd er
udelukket, at de bliver til børn.
Ordstyrer:
Moustapha Kassem, har du en kommentar umiddelbart til det her spørgsmål?
Moustapha Kassem (Afdelingslæge, dr.med., ph.d., Odense Universitetshospital):
Jeg har ikke nogen spørgsmål.
Ordstyrer:
Ja, ved du hvad, så venter vi lige, det var bare for at runde denne her af.
Godt, Hanne Severinsen, Venstre.
Hanne Severinsen:
Jamen, først til Mette Hartlev. Jeg er jo også interesseret i, at lovkvaliteten bliver så god som muligt. Jeg
ville høre, ville du synes, at hvis man fik en klar besvarelse i Folketinget af de der 7 spørgsmål til genteknologien
som en baggrund for en lovgivning, at så havde man i hvert fald nogle klare lovmotiver, så man
vidste, hvad det var, Folketinget havde taget stilling til. Og hvis vi nu antager f.eks., at en af de ting, man
siger ja til, det er så brugen af de embryonale stamceller, ville du så mene, at det centrale videnskabsetiske
komitesystem, som vi sidder og behandler lige i øjeblikket, ville være et velegnet organ, f.eks. hvis
man valgte den samtykkemodel, du antydede. Og det her informerede samtykke skal det gælde til evig
tid? Altså, hvis man nu forestiller sig, at sådan en embryonal stamcelle bliver til nogle cellelinjer, og de
bliver måske eksporteret, og de bliver brugt til noget helt andet. Man må vel en gang for alle sige, at det er
til forskningsformål. Man kan vel ikke gå meget videre.
39