Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
over, der har behov for behandlingen. Det vil sige, at der i selve behandlingsfasen ikke vil være behov for
flere nye befrugtede æg.
Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen tilhører Hagedorn den gruppe, som i dag har størst chance for et forskningsgennembrud
inden for embryonale stamceller i forhold til diabetes. Forskningen vil dog ikke ske på
bekostning af den øvrige forskning i det tidligere nævnte forskningssamarbejde i USA, der omfatter nogle
af verdens førende forskere inden for voksne stamceller, så alle spor forfølges. Embryonale stamceller er
imidlertid den eneste celletype, der ifølge Ole D. Madsen har et dokumenteret potentiale til at blive en
betacelle, og det er grunden til, at Hagedorn fokuserer på dem.
Tove Videbæk (KRF) spurgte, om industrien vil kunne leve med kun at måtte forske i voksne stamceller
og stamcellelinier, der er udtaget før en given dato. Hun gjorde desuden opmærksom på, at de patienter,
som har modtaget celleterapi, har behov for anden medicin resten af livet. Det sker i form af immundæmpende
behandling, der øger risikoen for infektioner og kræft.
Til det svarede Mads Krogsgaard Thomsen, at der er et reelt behov for nye embryonale cellelinier. Man er
efterhånden nået frem til en erkendelse af, at man ikke kan løse gåden bag mange af de omtalte sygdomme
alene ved hjælp af de meget få højkvalitets-cellelinier, der eksisterer i dag. Han gav Tove Videbæk
ret i, at de patienter, som i dag har fået celletransplantation i form af en doneret bugspytkirtel, skal
have kraftigt immundæmpende medicin. Det er netop derfor, at man sideløbende med stamcelleforskningen
også forsker i, hvordan man får immunsystemet til at acceptere de nye betaceller. Så der kræves
et forskningsmæssigt gennembrud inden for begge områder. Også Mette Kirstine Agger sagde, at de eksisterende
stamceller nok ikke er de bedst egnede til at lave de cellelinier, som man vil arbejde med i behandlingsmæssig
sammenhæng.
De sundhedsmæssige perspektiver
Dagens femte blok handlede om de sundhedsmæssige perspektiver af stamcelleforskning. Professor, dr.
med. Ole Færgeman, Århus Universitetshospital, er medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komite, og
han redegjorde for nogle af de sygdomme, hvor stamcellebaseret behandling kan komme på tale. Udover
Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og type 1 diabetes nævnte han hjertesvigt, som rammer omkring
4000 danskere årligt. Sidste år blev der således publiceret to undersøgelser om anvendelse af stamceller
til behandling af hjertesvigt i det ansete tidsskrift ”Circulation”, men ifølge Ole Færgeman kan der
sættes spørgsmålstegn ved dem begge. Eksemplet viser nødvendigheden af afprøvninger med ordentlig
kontrol for at fastslå, om den nye behandling nu også er bedre end de eksisterende behandlinger.
Derudover bør der efter afprøvningen foretages en medicinsk teknologivurdering (MTV). På den måde
kan man vurdere om behandlingen med dens omkostninger er værd at indføre -eventuelt på bekostning
af noget andet i sundhedsvæsenet. Hjertesygdomme skyldes dog ofte også andre faktorer i samfundet, og
det kan derfor blive en konfrontation mellem en avanceret bioteknologisk behandlingsmulighed og de
langt mere jordnære, politisk bestemte tiltag. I Finland lykkedes det således for 30 år siden at nedbringe
forekomsten af hjertesygdomme ved at omlægge subsidieordninger fra kød, mælk og tobak til frugt og
grønt.
Ole Færgeman gjorde også opmærksom på det nye lovforslag om det videnskabsetiske komitésystem – et
forslag han ikke mener tager nok hensyn til perspektiverne omkring stamcelleforskning. En mulighed
var i stedet at behandle disse i et særligt udvalg, fx under Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det
Etiske Råd, eller i en selvstændig institution i stil med den engelske ”Fertilisation Embryology Authority”.
Et landsdækkende register
Områdedirektør Jens-Otto S. Jeppesen, Odense Universitetshospital, deltog på vegne af Amtsrådsforeningen.
Han understregede, at der med hensyn til de fremtidige behandlingsmuligheder er tale om tro og
ikke præcis viden, og at dette felt adskiller sig fra andre ved at dreje sig om ikke mindre end grundcellen
10