Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
og skal finde ud af at forholde sig til dem. Det betyder så også, at når de enkelte gange donerer dem til
forskningsformål, så ved vi, at de gør det ud af søstersolidaritet, fordi de bliver forklaret, at det kan jo
fremme andre pars mulighed for at få kunstigt befrugtede børn.
Vi ved også, at de har sendt mange og lange breve ind til Folketinget i forbindelse med loven om kunstig
befrugtning for at få lov til at få forlænget nedfrysningstiden og gerne så længe som overhovedet muligt.
Det kan man have en mening om, men der er ingen tvivl om, at fik de tiden forlænget væsentligt, så ville
de heller ikke donere dem til jeres formål, så ville de nemlig ikke vælge at give dem til embryonal stamcelleforskning.
Der var nok nogen, der ville gøre det, men ikke ret mange. De ville lægge dem på lager for
at få et barn.
Det indebærer selvfølgelig så mangel på æg, og det er det, jeg gerne lige vil gøre opmærksom på her, at
den diskussion vi har haft i dag omkring anvendelsen af de embryonerne til stamcelleforskning, den er i
virkeligheden ligegyldig for om ganske få år - og jeg plejer at have ret god erfaring med at forudse fremtiden
– der vil vi skulle diskutere, om vi skal lave æg, altså kunstigt befrugtede æg til forskning, og det er
faktisk, hvad det her handler om. Det bliver nemlig konsekvensen i løbet af ganske få år, at de vil komme
og spørge jer - må vi ikke godt få lov til at lave nogle æg, for der var ikke nogen, der ville donere dem, for I
forlængede nedfrysningstiden.
Og så kan I jo spørge jer selv om, hvad det vil give anledning til, og det var bare det, jeg gerne ville sige
her. Afslutningen på en lang diskussion.
Ordstyrer:
Tak, jeg har en lang liste med spørgsmål. Så jeg vil henstille til, at man stiller præcise spørgsmål. Ester
Larsen
Ester Larsen (V):
Det var nøjagtig det samme tema, jeg ville have trukket frem. Fordi den diskussion, vi har nu, den forudsætter,
at vi har overskydende, befrugtede æg, men som det også har været nævnt, det er jo ikke en naturlig
ting, at de ligger rundt omkring i laboratorier og i frysere. Og den dag befrugtningsteknikken skifter,
så kan vi komme i en situation, hvor der slet ikke er overskydende æg, og det samme hvis man forlænger
nedfrysningstiden, så er der ingen, der vil aflevere. Så når vi skal tage stilling til, hvad vi vil gøre ved de
overskydende, så skal vi også tænke længere frem og sige, hvad gør vi så, når vi står med den meget fine
forskning, som vi har opbygget på et overskudslager, som ikke eksisterer længere. Er vi så parat til at
overveje at skabe liv med forskningsformål udelukkende. Og jeg siger det, fordi når man har gået i det her
hus, så får man den erfaring, at man er nødt til hver gang, man tager et skridt ad en usikker vej, at forudse
det næste.
Altså vi havde stor diskussion om nedfrysning. Vi lavede en på 1 år, nu laver vi den på 2 år og nu vil man
gerne have 5 år eller 10, så man er nødt til det, hvis der skal være lidt perspektiv i det, man laver. Så jeg vil
meget gerne have et svar fra Ole Hartling.
Ordstyrer:
Ole Hartling, vær så god.
Ole Hartling:
Jamen, det er da rigtigt både som Karen Skovsbo og du siger, at det er jo ikke meningen, at de skal være
overskydende. Det er sådan set ikke meningen med IVF-behandling, at man skal have overskydende æg.
Hvis nu Ole Madsen vil stå ved det, han siger, så skal vi jo kun bruge 5 ud af de 4999, for så kan vi lave de
her stamcellelinjer, og jeg har da tiltro til, at noget af det, forskerne siger, er rigtigt. Hvis man kan lave
104