Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 udgangspunkt for forskningen. Over halvdelen af patienterne på plejehjem har Alzheimers sygdom, og mange af dem har behov for en anden behandling end med de kemiske lægemidler, der findes i dag. Derfor mente han, at det ville være uetisk ikke at anvende de overskydende befrugtede æg, som i dag destrueres. Lars Wahlberg lagde desuden vægt på, at stammecelleforskningen ikke kun skal bruges i forhold til celletransplantation, men også vil være til gavn for behandlingen af nye sygdomme. Dagens sidste oplæg var fra afdelingslæge, dr.med., ph.d. Moustapha Saad Kassem, Odense Universitetshospital. Ifølge ham er paradokset i debatten, at man skal kende anvendelsesmulighederne for de embryonale stamceller for at kunne overskue fordele og ulemper ved forskningen. Forskningen er imidlertid på et så tidligt stadie, at man ikke kan forudse, hvornår det kan anvendes til behandling. Moustapha Saad Kassem mener, at det er vores pligt at generere ny viden om stamcellernes biologi og mulige anvendelse. Og det kræver, at vi aktivt deltager i forskningen i embryonale stamceller, og ikke blot læser om, hvad andre har gjort. Hvad angår de etiske spørgsmål, mener han, at det er misvisende at tale om det tidlige fosteranlæg som et potentielt menneske. I så fald har enhver celle principielt potentiale til at udvikle sig til et helt menneske ved hjælp af kloning. I stedet betegnede han det tidlige fosteranlæg som en gruppe af celler med en specifik funktion, hvis moralske værdi er baseret på, hvad de er, og ikke på, hvad de kunne blive. Således tillader vi fx spiral som antikonception og skabelse af flere befrugtede æg for derefter at destruere de overskydende, uden at det betragtes som drab på mennesker. Desuden støttede han ideen om et nationalt register for humane, embryonale stamceller. Både forebyggelse og behandling I den afsluttende debat uddybede Moustapha Saad Kassem fordelene ved også at forske i embryonale stamceller ved kernetransplantation. Ifølge ham ville den optimale behandling være, at man bliver i stand til at styre de stamceller, der findes i kroppen, til at udføre funktionerne. Hvad angår de videre fremtidsperspektiver for embryonale stamceller, nævnte Lars Wahlberg skabelsen af mere komplekse strukturer som fx væv til en hjertemuskel og en større forståelse af den immunologiske del. Hvad angår det etiske, spurgte Naser Khader (RV), hvorfor et tidligt fosteranlæg skal regnes for et menneske. Peter Øhrstrøm henviste her til Det Etiske Råds formulering om, at menneskeligt liv begynder ved befrugtningen. Tove Videbæk (KRF) spurgte Ole Hartling, om det ikke er en farlig form for nytteetik at opfatte fosteranlæggets etiske status som stigende. Ifølge Ole Hartling er det imidlertid en folkelig, almindelig opfattelse af, hvad et ventet barn og et fosteranlæg på cellestadiet er. Derimod er det ikke en almindelig opfattelse, at et menneske i koma ikke skulle være et menneske af den grund. Desuden vendte han tilbage til tanken om, at hvis man på verdensplan kan nøjes med 4000-5000 befrugtede æg, vil det for Danmarks vedkommende svare til fem æg. Svend Andersen kritiserede både Ole Hartling og Peter Øhrstrøm for at anvende begrebet ”man mener”. Han tilsluttede sig Naser Khaders spørgsmål om, hvem ”man” er, og om ethvert menneskeligt liv har en beskyttelsesværdi. Til det sagde Peter Øhrstrøm, at princippet om beskyttelse er så væsentligt og basalt for vores kultur, at det ikke bør forkastes, med mindre der er meget gode grunde. Hanne Severinsen (V) spurgte, om de grunde netop ikke kunne være en 6-årig dreng, der har mulighed for at blive helbredt. Hun var desuden uenig i, at det enten handler om forebyggelse eller behandling, eftersom de nye behandlingsmetoder både kan vise sig at gøre det billigere og måske også være forebyggende. Moustapha Kassem var enig og mente på den baggrund, at det er for tidligt at diskutere prioriteringsspørgsmål og medicinsk teknologivurdering. Lene Koch tvivlede på, at det ville blive billigere, når Novo Nordisk regner med at få dækket sin milliardudgift ved at sælge kuren til diabetes. I stedet for at betale for behandlingen vil sundhedsvæsenet komme til at betale for kuren. Sundhedsvæsenets udgifter er steget drastisk i takt med den nye behandlingsmæssige og teknologiske udvikling, og spørgsmålet er ifølge Lene Koch, hvor stor en andel af vores bruttonationalprodukt vi fremover skal bruge på sundhedsydelser. 13
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Kilden til stamceller Karen Schousboe, tidl. medlem af Det Etiske Råd, gjorde opmærksom på, at når kvinder i dag donerer æg til forskningsformål, sker det af hensyn til andre pars muligheder for at få kunstigt befrugtede børn. Mange ønsker at få forlænget nedfrysningstiden, og når det sker, vil kun få vælge at donere deres æg til embryonal stamcelleforskning ifølge Karen Schousboe. Hun mente derfor, at vi om ganske få år skal tage stilling til, om det skal være tilladt at lave kunstigt befrugtede æg til forskning. Ester Larsen spurgte ligeledes, om vi vil være parate til at skabe liv udelukkende med henblik på forskning, når der ikke længere er et overskudlager af befrugtede æg. Ole Hartling mente dog ikke, at der bliver mangel, hvis det lykkes at danne embryonale stamcellelinier, som kan regenerere sig uendeligt, og hvis det i Danmark er tilstrækkeligt med kun fem befrugtede æg ud af 5000 på verdensplan. Hvad angår kernetransplantation, sagde Ole D. Madsen, at det stadig kun er en rent teoretisk måde at få stamceller på. Og hvis man vælger at gå den vej, fordi vævet skal være fuldstændigt forligeligt med patienten, vil det komme til at dreje sig om langt flere æg. Det vil dog ikke være befrugtede æg, som Naser Khader senere gjorde opmærksom på. Ifølge Sven Asger Sørensen, Institut for Medicinsk Genetik, Panum Instituttet, vil problemerne ved at lave stamceller ud fra terapeutisk kloning imidlertid ikke være større, end de er ved den øvrige stamcelleforskning. Han går selv ind for anvendelse af embryonale stamceller, men tror, at det vil være mere acceptabelt at anvende celler, som er udviklet fra terapeutisk kloning. Finn Kamper-Jørgensen, formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, oplyste, at der indtil videre har været to ansøgninger om forskning i humane, embryonale stamceller. Begge blev afslået ud fra det eksisterende lovgrundlag. Han fastslog, at tiden nu er moden til en beslutning fra politikernes side, eftersom det er dem, der skal sætte grænserne for, hvad der må forskes i. Han mente godt, at det videnskabsetiske komitésystem er i stand til at håndtere disse sager, hvis forskningsudvalget under 2. og 3. behandling af det kommende forslag om komitésystemet bliver mere præcis. Af hensyn til politikernes muligheder for at følge med i udviklingen kunne man eventuelt tilføje en formulering om, at forskningsudvalget via ministeren orienteres, hvis der tages principielle nye skridt inden for stamcelleforskningen. Finn Kamper-Jørgensen mente således ikke, at der er behov for at lave en helt ny separat lov inden for dette område. Ifølge Christian Grøndahl, Novo Nordisk, ville det i princippet være nok at komme med en enkelt tilføjelse i den nuværende lovgivning, så der efter ”med undtagelse af forskning rettet mod barnløshed og mod præimplantationsdiagnostik” også står ”eller stamcelleterapi”. Det håbede han dog ikke bliver tilfældet. Han foreslog i stedet, at den kommende lovgivning giver klare anvisninger på alle de syv spørgsmål om rammerne for stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har rejst. 14
Page 1 and 2: Embryonale stamceller - høring om
Page 17: Embryonale stamceller - høring om
Page 69 and 70:
Embryonale stamceller - høring om
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?