Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 kan se, hvor de kommer fra. Desuden skal overførslen bidrage til funktionen af et organsystem, fx evnen til at afhjælpe blodmangel, og endelig skal stamcellerne være bæredygtige, altså virke på langt sigt. Peter Hokland var enig med Sten Eirik Jacobsen i, at de voksne stamceller har et potentiale, men at forskningen befinder sig på et meget tidligt stadium. Voksne stamceller forekommer meget sjældent og vil have utroligt svært ved at erstatte de embryonale stamceller - ”guldstandarden for stamceller”. Den voksne stamcelle vil således ikke kunne udvikle sig til et komplet individ, som den embryonale kan. Men var voksne stamceller i stand til det samme som de embryonale, ville næsten alle stamforskere ifølge Peter Hokland vælge dem af rent etiske årsager. Peter Hokland advarede imod en delløsning som i USA, hvor man kun må forske i de embryonale stamcellelinier (et udviklingsforløb af celler, som fx er opdyrket på baggrund af en tidligere udtaget embryonal stamcelle, red.). Flere af disse cellelinier har siden vist sig ikke at eksistere eller at være så ustabile, at de ikke kan anvendes. Så hverken forskere eller politikere kan gemme sig bag de voksne stamceller, sagde han. Danmark har et stærkt forskningspotentiale inden for stamceller, men det kræver en politisk beslutning, hvis det skal kunne udnyttes. For at nyde skal man yde, ligesom det er tilfældet inden for organtransplantation, hvor vi skal kunne levere organer til andre lande for selv at få nogle. Antallet af befrugtede æg I den efterfølgende debat spurgte Hanne Severinsen (V) til de foreløbige resultater af embryonal stamcelleforskning i andre lande og behovet for eventuelt at afgrænse forskningen. I den forbindelse understregede Sten Eirik Jacobsen, at det først og fremmest handler om et potentiale. Kun grundig, langvarig forskning kan vise, om det kan realiseres. Han mente derfor, at grundforskningen er mindst lige så vigtig som den kliniske forskning. I forhold til udviklingen i andre lande sagde Peter Hokland, at det i USA er biotek-industrien, som er toneangivende inden for stamcelleforskning. Det skyldes, at den statslige forskning er stramt reguleret i modsætning til de private virksomheders forskning, hvor man har mulighed for at købe sig til embryonale stamceller. Sophie Hæstorp Andersen (S) rejste spørgsmålet om, hvorvidt der er nok overskydende befrugtede æg til at dække det forskningsmæssige behov. Hertil svarede Ole D. Madsen, Hagedorn Research Institute, at eftersom cellerne kan vokse i en uendelighed, er ét befrugtet æg i princippet nok til at dække al forskning og udvikling inden for den vævstype, som det pågældende foster måtte have. Begrænsningen ligger således i, hvor mange vævstyper man ønsker at dække, og her er 4000 blevet nævnt som et maksimum. Det kræver dog, at de efter dannelsen opfører sig stabilt og kan bevare deres pluripotente egenskaber. Hvad angår antallet af overskydende befrugtede æg, anslås der at være omkring 70.000 alene i Australien, som har tilladt forskning i embryonale stamceller. Voksne eller embryonale stamceller På et spørgsmål fra Birthe Skaarup (DF) om de embryonale stamcellers bæredygtighed og evne til omprogrammering svarede Sten Eirik Jacobsen, at der allerede er bevis for, at celleterapi fungerer godt i forbindelse med Parkinsons sygdom og diabetes. Problemet er, at cellerne skal doneres fra afdøde fostre, og derfor er der kun et begrænset antal af dem tilgængeligt. Derfor er der behov for andre kilder til den type transplantation, og her er embryonale stamceller måske de mest lovende. Tove Videbæk (KRF) spurgte, hvorfor nogle forskere ville vælge de voksne stamceller, hvis de havde haft samme potentiale som embryonale. Peter Hokland sagde, at det ville han gøre dels ud fra et etisk synspunkt og dels på grund af risikoen for, at noget går galt. Hvad angår det etiske, satte Sten Eirik Jacobsen spørgsmålstegn ved, om det er mere forsvarligt at forske i embryonale stamceller i forbindelse med barnløshed – som det er tilladt i Sverige - end en potentiel kurativ behandling for Parkinsons sygdom og diabetes. 3
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Peter Øhrstrøm, medlem af Det Etiske Råd, spurgte om, man ikke kunne anvende forsigtighedsprincippet som i Tyskland og starte med at udforske potentialet i de eksisterende cellelinier. Ifølge Peter Hokland vil det imidlertid være utilstrækkeligt, fordi nogle af de embryonale cellelinier er dannet for mange år siden og under andre omstændigheder. Som svar på et spørgsmål fra Anne Grethe Holmsgaard (SF) sagde han, at man godt kunne stille krav til, hvordan de embryonale stamceller er dannet. Men han var mere skeptisk over for en begrænsning i selve anvendelsen, da regenerativ medicin er et meget stort og bredt område. Sten Eirik Jacobsen mente ligefrem, at det vil være farligt, hvis man fra centralt hold begynder skelne mellem klinisk brug og grundforskning. Individuelt menneskeligt liv Næste blok handlede om de etiske og reguleringsmæssige spørgsmål. Professor, dr.theol. Svend Andersen, Institut for systematisk teologi, Aarhus Universitet, gjorde rede for det såkaldte gradualistiske synspunkt i forhold til embryoets etiske og retslige status. Han sagde, at det er vigtigt at skelne mellem to former for etiske overvejelser: den personlige eller private på den ene side, og på den anden side den samfundsetiske eller politisk etiske, som var emnet på dagens høring. Samtidig tog han afstand fra, hvad han kaldte de to ekstreme opfattelser af, hvad det etisk set vil sige, at et fosteranlæg går til grunde. Ifølge den ene opfattelse er der blot tale om en celleklump, ifølge den anden er det et menneske, som slås ihjel. Svend Andersen mente dog også, at Det Etiske Råds definition ”menneskeligt liv” er for upræcis, og anvendte i stedet begrebet individuelt menneskeligt liv. Der er ingen markant grænse eller et bestemt punkt i udviklingen fra fosteranlæg til barn, hvor man kan sige, at nu er der tale om en person. Udviklingen er graduel, og der findes ingen klare løsninger på problemstillingen. Svend Andersen mente , at det er misvisende at tale om, at fosteranlæg har rettigheder på samme måde som fødte mennesker. Her henviste han til argumentet om retten til liv: Når man forbyder mord, er det for at beskytte den ret, som fødte mennesker har til at leve. Det er en ret, der forudsætter, at man har en interesse i at leve, som igen forudsætter, at man er en person i en eller anden forstand. Svend Andersen sagde, at enhver form for individuelt menneskeligt liv er værdifuldt, fordi det er udtryk for en biologisk og en menneskelig kreativitet. Uenigheden handler om, hvordan man vægter de to former for kreativitet og værdifuldhed. De, som mener, at livet skal beskyttes allerede fra befrugtningen, lægger hele vægten på den biologiske værdifuldhed. Ifølge Svend Andersen ligger der som regel et religiøst moment bag den tankegang, og det bør man åbent erkende af hensyn til debatten - i stedet for at lade som om, at det er indlysende. Ligesom i den tidligere debat om fri abort er det afgørende, at samfundet ikke gennemtvinger én bestemt fortolkning af et menneskelivs status, hvilket et forbud vil være udtryk for. Endelig opfordrede han politikerne til at gøre lovgivningen på området mere logisk og sammenhængende for der er forskellige normer i forskellige love der omhandler embryoner og fostre. fx loven om kunstig befrugtning, tillader forskning i embryoer, hvis det kan forbedre befrugtningsteknikken, men s andre love forbyder forskning i de samme embryoner. Tingsliggørelse af liv Næste oplægsholder var cand.med. Kerstin Hoffman, som er landssekretær i foreningen Retten til liv. Hun tog ligeledes udgangspunkt i Det Etiske Råds definition af, at menneskeligt liv begynder ved befrugtningen. Ifølge hende er den naturlige konsekvens af dette, at fosteranlægget har samme status som ethvert andet menneskeligt liv og samme krav på beskyttelse som ethvert andet menneske. Værdien består alene i det at være et menneske. Desuden henviste hun til Geneve-deklarationen fra 1948 om, at man skal nære den højeste respekt for menneskets liv fra dets undfangelse selv under trusler. Kerstin Hoffmann afviste argumentet om, at fosteranlægget først ved indvæksten i livmoderen har fuld moralsk status, eller at det skal kunne ønske livet for at have ret til det. Hun mente, at det er farligt at opstille grænser for, hvornår fostret har kvalificeret sig til liv, og kaldte det en ny og skræmmende etik, 4
Page 1 and 2: Embryonale stamceller - høring om
Page 7: Embryonale stamceller - høring om
Page 59 and 60:
Embryonale stamceller - høring om
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?