Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Derimod kan man i videnskabelig litteratur få et indtryk af, at stamceller kan reparere alle typer sygdomme,
og i princippet, så tror jeg, det er rigtigt at sige, at der findes et potentiale for det, men om det kan
virkeliggøres, kan kun forskningen vise. Og det som efter min mening er helt sikkert er, at man overdriver
tidsaspektet, når det gælder hvad man kan forvente inden for celleterapi. Jeg tror personligt, at vi
snakker om flere årtier, før vi ser gennembrud for de virkelig store folkesygdomme med et kurativ potentiale
af stamcelleterapi, og det tror jeg er vigtigt at påpege. Men der findes et stort potentiale.
For os som beskæftiger os med stamcelleforskning, er der ingen tvivl om, at disse celler biologisk har et
stort klinisk potentiale, og der kræves en omfattende og langsigtet forskning. Når det gælder embryonale
og voksne stamceller, og forskellen, tror jeg, er næsten den vigtigste diskussion her i dag, så mener jeg, at
i mange andre lande, som har gennemgået denne debat, så har man anvendt meget fejlagtige argumenter
og forsøgt at argumentere for, at voksne stamceller er som embryonale stamceller.
Efter min mening så er det helt åbenbart, at embryonale stamceller rent biologisk i hvert fald har et meget
større potentiale end voksne stamceller. Det har været meget publiceret i de store tidsskrifter de sidste
par år, at voksne stamceller kan gøre både det ene og det andet. Disse data er der til dels stillet
spørgsmålstegn ved, om de overhovedet er rigtige, og selvom de er det, så er effektiviteten af f.eks. en
bloddannende stamcelle ekstremt lav, og altså ikke noget, som kan sammenlignes med, hvordan en embryonal
stamcelle kan gøre det. Så jeg vil sige, at rent videnskabeligt og klinisk, så findes der ingen argumenter
for at sige, at vi vil fokusere på kun at forske på voksne stamceller, for de kan løse alle problemer.
Etisk derimod er det jo selvsagt meget mere kompliceret, og jeg tror, at snakker vi videnskabeligt klinisk
findes der intet argument for at sige, at voksne stamceller kan gøre hele arbejdet. Der findes ingenting,
der tyder på, at det er rigtigt.
Til gengæld kan det også siges, at når det gælder embryonale stamceller, så ved vi ikke, hvor stort klinisk
potentiale de har, og det er også sandsynligvis en lang vej at gå. Men jeg vil sige, at det næsten vigtigste
argument, jeg kan komme med her i dag, er at understøtte den næste taler, som kommer ind på det
samme, nemlig at voksne stamceller og embryonale stamceller har begge to et stort biologisk og klinisk
potentiale, men de er meget forskellige, og kun forskning kan vise, hvilket klinisk potentiale disse to har.
Embryonale stamceller er tilmed også et meget vigtigt redskab til at forstå udviklingens biologi og derfor
også mange patologiske processer, f.eks. i mennesket.
Ja, og blandt andet så er det jo baseret på disse voksne studier, særlig i Tyskland er der blevet initieret
mange kliniske studier med voksne stamceller for at reparere andre typer organer, uden at der efter min
mening findes bevis, så det er ikke nødvendigvis efter min mening mere etisk forsvarligt at gå i gang med
kliniske studier med voksne stamceller. Så jeg tror, at det er meget vigtigt gennem hele debatten, at man
skelner mellem videnskabelige, kliniske, og etiske spørgsmål, for det er klart der er forskel, når det gælder
voksne og embryonale stamceller, at der er større problemer omkring embryonale stamceller, men at
man ikke forsøger at anvende argumentet, at vi behøver ikke at forske på embryonale stamceller, for vi
har de voksne. Det mener jeg ikke. Jeg tror jeg slutter her.
Ordstyrer:
Godt, så siger jeg tak til Sten Eirik Jacobsen fra Lund Universitet for denne koncentrerede lektion i embryonale
stamceller og giver ordet videre til overlæge, dr.med. Peter Hokland fra Århus Kommunehospital.
Peter Hokland:
Jeg er også fra Århus Amtssygehus.
18