Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Jeg vil godt sige et par ord til jer som politikere. Jeg var jo med i det forberedende lovudvalg, der lagde en
betænkning frem om en ny lov vedrørende Det Videnskabsetiske Komitésystem. Der var ingen tvivl. Vi
har alle sammen respekt for, at det er jer som politikere, der slår stregen i sandet. Det er jer, der skal sætte
grænserne for, hvad forskerne må forske i, og det er ikke teknokraterne eller forskerne. Det er jer. Jeg har
oplevet i vores interne drøftelser i CVK stor respekt for jeres virke, og mange er jo politikere i hele komitésystemet
og har derfor en sund folkelig fornemmelse, men ud fra forskellige livsgrundlag, fordi de er
udpeget af forskellige politikere.
Og endelig vil jeg sige, da den Centrale Videnskabsetiske Komité, Genteknologiudvalget og Etisk Råd
sammen drøftede spørgsmålet om stamceller, fik vi en gang til konstateret, at der er stor respekt for, at
det er jer, der skal trække stregen i sandet, og derfor synes vi, at nu er tiden kommet. Den viden, der er
præsenteret, er blevet lagt frem, og tiden er moden til beslutning på nuværende tidspunkt.
Jeg mener, vi har et system her i landet, nemlig det videnskabsetiske komitésystem, som er i stand til at
håndtere disse sager, hvis I under jeres 2. og 3. behandling i forskningsudvalget bliver lidt mere præcise.
Og Anne Grethe Holmsgaard, du skal ikke være bange for at overlade nogle beslutninger til os. Hvis du
selv som lovgiver, f.eks. sørger for at stille krav om, hvornår du som politiker via ministeren vil orientere
os om, hvad der foregår. Du kunne f.eks. - og det kunne forskningsudvalget - arbejde med nogle formuleringer,
der hed: Hvis der tages principielle nye skridt inden for stamcelleforskningen, så skal forskningsudvalget
via ministeren orienteres. Og der er også en bemyndigelsesparagraf, der er lagt op på en eller
anden måde. Jeg skal ikke gøre mig klog på lovprocessen, men I har nogle redskaber, hvor I kan fortælle
os, hvordan vi skal administrere fremtiden., så du behøver ikke være bange for, at vi laver fusk.
Så jeg vil sige, I har en masse muligheder for at arbejde med de her lovmekanismer, og vi behøver altså
ikke opfinde en helt ny separat lov til det her område. Det gør man i lande, der ikke har haft videnskabsetiske
komitésystemer, men I har jo muligheden nu for at fortælle os, hvordan vi skal administrere det her
område.
Ordstyrer:
Tak. Det må være meget korte kommentarer ude fra salen eller konkrete, præcise spørgsmål, hvis vi skal
nå meget mere. Vi har ikke så meget tid. Har vi et spørgsmål her?
Fra Salen:
Jeg kan ikke lade være med at kommentere lidt til Peter Øhrstrøm, som siger, at alt menneskeligt liv er
beskyttelsesværdigt. Ja, det det synes jeg også, men jeg synes også, der er et aspekt mere i det, for hvad nu
med det menneskelige liv, der tilhører en patient med en kronisk sygdom. Hvordan skal det så beskyttes?
Hvis beskyttelsen af det indebærer, at man måske kan redde det ved hjælp af at benytte et liv, som er 2 til
4 dage gammelt. Hvilket liv er så mest beskyttelsesværdigt? Man kan ikke bare sige i dette tilfælde, at alt
liv er beskyttelsesværdigt. Man må foretage et valg. Jeg mener i det tilfælde – for at bruge din egen terminologi
– at målet faktisk helliger midlet. Det er den ene ting.
Den anden ting er til Lene Koch, at jeg føler mig ikke udsat for falsk reklame, når forskerne har forsøgt at
sætte åremål på, hvornår man kan gøre sig håb om noget. For så vidt jeg har hørt mig frem til, så er der
ikke nogen, der bestemt har lovet, at om 15 år så har vi altså en kur mod diabetes eller noget i den stil.
Man har fremlagt nogle forhåbninger, og jeg tror heller ikke, at der er nogle af os, der har siddet her til
stede i dag, som har troet andet, taget det for andet end forhåbninger. Nå men det er så det, og vi har brug
for at se tingene i et perspektiv, for det nytter ikke noget, hvis vi ikke har nogen åremål på, så kan det
være 1 eller så kan det være 5 eller 10 år. Vi bliver nødt til at have et perspektiv.
106