Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Der findes ingen videnskabeligt medicinsk argument for ikke at forske på det, og sidst men ikke mindst
et etisk argument, som også kom frem i Sverige, og det er at to ting tror jeg er vigtige. Og det ene er, at
andre lande kommer til udføre den forskning, der foregår. Spørgsmålet er for lande som Danmark og
Norge, vil man virkelig ikke gå ind i dette, skal man sidde og se på de andre, og jeg synes det er vigtigt, det
etiske spørgsmål er på i dag. Det handler i praksis – og helt sikkert også i Danmark - bare om man skal
tage overflødige befrugtede æg. Det er ikke tale om – vil jeg tro i hvert fald – i Danmark som i andre lande,
at man vil generere embryoner til forskning, så problemstillingen synes jeg er den etiske, som man
må tage stilling til. Dette er æg, som er genereret, og som ikke kommer til at blive individer, det er helt
sikkert.
Ordstyrer:
Vi skal lige nå et par spørgsmål mere, så en kort kommentar, Ole Madsen.
Ole Madsen:
Det var til Jens Zimmers spørgsmål tidligere, at de 100-120 patienter primært i USA og også nogle i Europa,
der har fået en celletransplantationsbehandling af type 1 diabetes. Det er nok at betragte som dag og
nat for de her patienter. De kommer til at leve et fuldstændig normaliseret liv med hensyn til, hvad de
kan spise og den måde, de lever deres dagligdag på. Så livskvalitet er selvfølgelig noget, som for dem gør,
at de vil anbefale en sådan behandling til alle deres medpatienter, og det stiller selvfølgelig krav til alternative
kilder for de her betaceller.
Men omvendt så er der så det samfundsmæssige aspekt, som gør, at man forventer, fordi man nu får et
fuldstændig normaliseret blodsukker, at man så også forhindrer de sendiabetiske komplikationer. Og
som jeg sagde tidligere, det er altså 80% af udgifterne for samfundet til en diabetespatient, der går til
behandling af dem, så der er et vigtigt samfundsøkonomisk aspekt i det her også.
Ordstyrer:
Tak, og et spørgsmål fra salen der bagved.
Fra salen:
Ja lige igen til Kerstin Hoffman. Jeg tror ikke, der er uenighed om her i salen, at vi skal beskytte liv, men
det er jo ikke kun embryonernes liv, det er jo også patientens liv. Vi bliver jo nødt til at foretage en afvejning
og foretage et valg. Hvem er mest beskyttelsesværdig, det to dage gamle embryon eller f.eks. den 6årige
dreng med diabetes?
Ordstyrer:
Mette Hartlev.
Mette Hartlev:
Ja, det der bragte mig på banen var egentlig, at jeg synes, at nogle af de indlæg, der er kommet, lægger op
til en meget polariseret diskussion, og det synes jeg egentlig ikke, at der er nogen særlig ræson i. Altså,
noget af det, som jeg synes, er vigtigt at være opmærksom på her, det er, at man kan godt varetage modstridende
hensyn på en måde sådan, at man tilgodeser dele af begge de hensyn, der er inde i billedet,
altså hensynet til at sikre forskning og udvikling og viden inden for det her område med henblik på sygdomsbehandling
og hensynet til at vise en vis respekt for det befrugtede æg. Og derfor er det også for mig
at se vigtigt, at der bliver sat nogle grænser for forskning på det område, fordi der er vel ingen her, der
mener, at vi skal bruge embryonerne inden for lakindustrien, som vi plejer at sige. Altså der skal være en
grænse. Vi snakker om behandling af alvorlige sygdomme. Vi snakker om diabetes, vi snakker om Parkinson,
vi snakker om uhelbredelige sygdomme. Det synes jeg er meget vigtigt at få præciseret. Altså, det her
59