Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Hvordan ser en dansk innovationspolitik ud, som styrker den danske position inden for udvikling af stamcellebehandling?
For at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv inden for behandling med stamceller er det afgørende, at
vi også har et bredt aktivt grundforskningsmiljø af høj international standard sådan som vi ser det f.eks. i
Sverige. Det er fra et sådant grundvidenskabeligt miljø, at der skal rekrutteres nye medarbejdere til virksomhederne,
og sikres input til det lovgivende arbejde og den offentlige debat. Vi har absolut basis her i
landet, som vi kan bygge på. Og forhåbentlig vil en række nye ideer, teknologi, viden og patentrettigheder
kunne etableres her – der burde ikke være nogen speciel grund til at skulle til USA eller andre europæiske
lande for at hente dette. Som bekendt kræves det for etablering/vedligeholdelse af et sådant
grundvidenskabeligt stærkt miljø, at der tildeles specifikt prioriterede forskningsmidler over en tilstrækkelig
lang tidshorisont. Dette kunne f.eks. ske ved at oprette et center for netop stamcelleforskning, måske
omkring nøglepersoner rekrutteret fra førende danske/internationalt forskergrupper. Og for så vidt
angår evt. international rekruttering kan sådanne personer kun rekrutteres, såfremt vi i det danske forskningsmiljø
kan tilbyde internationalt konkurrencedygtige vilkår.
Et godt eksempel på, hvad et sådant grundvidenskabeligt miljø kan føre til har vi inden for centralnervesystemssygdomme.
Her har vi en for landets størrelse bemærkelsesværdig tilstedeværelse på det internationale
terapeutiske marked. 2 ud af de 3 store depressionsmidler, der i dag bruges i behandling har
danske opfindere! At en række af de sygdomme, hvor man især forventer, at stamceller vil kunne bidrage
væsentligt i behandlingsøjemed, er netop sygdomme i centralnervesystemet (f.eks. parkinsons syge) gør
det ikke mindre oplagt, at vi har potentialet til at opbygge et stærkt forskningsmiljø inden for stamcelleforskning.
Rent lovgivningsmæssigt kræver det naturligvis, at vi åbner for muligheden af at arbejde med stamceller
og udvikling af nye cellelinier. Vi er for indeværende ikke fortaler for, at det skal være muligt at foretage
kunstig befrugtning med det formål at arbejde med embryonet. Men vi anbefaler, at man tillader brug i
forskningsøjemed af de befrugtede æg, der ellers blot kasseres. Ligeledes anbefaler vi, at man overvejer at
tillade forskning baseret på embryoner dannet ved kernetransplantation – selvsagt med behørig regulering
på donorsiden, men også her vil overskydende æg kunne udgøre en oplagt kilde til forskningsmateriale.
Hvordan ser en dansk erhvervsstruktur ud, som kan udnytte potentialet i stamceller.
Struktur med klar lovgivning, hvor de etiske spørgsmål er afklaret – og løbende afklares i takt med ny
udvikling således, at der ikke opstår usikkerhed og tvivl om reglerne i det samfund, hvor investeringsarbejdet
foretages, og hvor man efterfølgende forventer at sælge produkterne. Dette er væsentlig i og med,
at den forskning, der skal gennemføres, er meget omfattende og omkostningstung.
Ud over den aktivitet, der pågår i de store farmaceutiske virksomheder, har der vist sig en væsentlig aktivitet
i mindre bioteknologiske virksomheder. Og man må forvente, at en væsentlig del af udviklings – og
investeringsarbejdet vil blive foretaget netop i biotekvirksomhederne frem til et punkt, hvor projekterne
er modne til salg/licensering til store farmaceutiske partnere. Man vil dog netop inden for stamceller muligvis
også se en fuld udvikling, produktion og salg gennemført af mindre firmaer. Dette bl.a. hvor produkterne
skal tilpasses patienterne, og hvor det vil være få specialiserede behandlende centre, hvortil
produkterne skal sælges.
Dermed føres diskussionen frem til de faktorer, der anses for væsentlig for etablering og vækst inden for
bl.a. den bioteknologiske sektor – og det er blevet belyst i en række andre sammenhænge.
148