Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
nogle bestemte typer af områder, som de mente var vigtige, og det er det tværdisciplinære, som Mads
Krogsgaard var inde på lige før. Det er der, det kommer ind. Kompetencerne de er simpelthen så indvævet
i hinanden, så man kan ikke forestille sig, at de her forskningsmiljøer i det offentlige og i det private ikke
på en eller anden måde må være i interaktion med hinanden.
Den tredje pointe det er bygninger, politisk konstruerede ting og sager. De forpligter, og den næste ting er,
at Medicon Valley, det forpligter, dvs. det er et pres mod politikere og os andre, fordi da man skabte hele
denne her Øresundsbro, så var man jo bange for, at København skulle være et sted, man bare kørte forbi,
ligesom mange af os opfatter Tyskland som et sted, vi bare kører igennem for at komme til Frankrig og
Italien. Men her der var det også et spørgsmål om, bliver Danmark bare sådan et transitsted, hvor der
bare ruller lastbiler henover en bro med nogle varer, som vi i øvrigt ikke selv har produceret. Og derfor var
det at skabe en vision omkring det, og det brugte man det her Medicon Valley begreb til. Og det er efter
min vurdering en politisk måde at tænke på, at her var der nogle bestemte typer af kompetencer til stede.
Der var nogle store virksomheder, der var masser af forskningskompetencer til stede, som kunne drive
det her frem ud fra konceptet, hvorfor ikke være et dansk svar på Silicon Valley.
Og så det, som jeg allerede har sagt - som jeg har skrevet i anførselstegn, hvor pointen er, at Monsanto har
altså også GMO planter i Europa, bare ikke i den del af Europa, som vi opfatter som den regulerede del.
Det sætter mig så over til det, som jeg kalder problemstillinger. Jeg startede med at se, om jeg ikke kunne
løse dem selv, men så tænkte jeg. Det kan jeg ikke, og så tænkte jeg. Når vi sidder og skal regulere det her
– for der kan være et stort behov for at regulere – vi er inde og røre ved nogle ting, som vi har været inde
på her i formiddag - så sad jeg og tænkte på, hvad er egentlig modsætningen til begrebet styring eller
regulering. Er det ikke-styring? Det tror jeg ikke. Det var den ene side. Den anden er, hvis vi tænker styring
eller regulering, skal vi så styre på rammer, at det er forbudt at putte planter, genproducerede planter,
ud i jorden, eller skal vi begynde at styre på indhold, altså mere selektivt gå ind og sige den her del,
diabetes f.eks., det vil vi altså godt støtte. De andre ting vil vi ikke støtte.
Og det sidste, som jo er påtrængende at tænke på, det er, hvad er omdrejningspunktet for regulering. Er
det geografi eller er det globalisering? Og det var sådan set bare det, jeg ville sige.
Ordstyrer:
Jamen, så siger vi sådan set bare tak, Jesper Norus, og der er en række spørgsmål. Sophie Hæstorp Andersen,
Socialdemokratiet, vær så god.
Sophie Hæstorp Andersen:
Nu har det været diskuteret - også en del i dag - hvad er grænserne for, hvad man så skal give lov til, hvis
man giver lov til forskning på embryonale stamceller. Jeg kunne godt tænke mig at høre panelet. Er det
man lægger op til, eller det industrien forventer, i virkeligheden at få lov til at lave forskning på embryonale
stamceller, der er langt mere anvendelsesorienterede, eller er vi henne i et område, hvor man kan
sige, at det, som man skulle give lov til, det var i virkeligheden kun at udføre grundforskning på embryonale
stamceller? F.eks. hvordan celler bliver født eller dør eller deres livscyklus, som man så kunne overføre
på sin viden om voksne stamceller, som så er den mere anvendelsesorienterede forskning. Kan man
sige det på den måde - at det ene bliver et middel til at fremme forskning på et andet område? Er det sådan
en fremmed tankegang? Hvis Folketinget gik ud i morgen og sagde, OK forsk løs kun på cellerne, ville
I så sige, jamen det har vi allerede gjort på mus, det her det er helt hul i hovedet, eller hvordan ser det ud?
Ordstyrer:
Vær så god. Krogsgaard Thomsen.
69