Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003<br />
man ser på, hvad der ud fra en samfundsmæssig vinkel vil være acceptabelt, er det ikke sikkert, at udslaget<br />
bliver det samme.<br />
Der findes også særlige interesser og værdier på samfundsmæssigt niveau, som man bør være opmærksom<br />
på. Det gælder fx hensynet til lovgivningens sammenhængskraft. Det bør altid være et mål for lovgiver<br />
at tilstræbe, at lovgivningen inden for forskellige områder afspejler en konsistens i værdivalg og<br />
værdiprioriteringer. Man kan også nævne hensynet til et robust samfund. Det er væsentligt at regulere på<br />
en måde, som sikrer at samfundet ikke bliver for sårbart som følge af teknologien. Et andet væsentligt<br />
hensyn er gennemsigtighed eller åbenhed. Offentlighedsprincippet er således helt grundlæggende i ethvert<br />
demokrati, og dette princip taler også for en høj grad af åbenhed i forbindelse med aktiviteter, som<br />
berører samfundet som sådan. Endelig kan man nævne at retssikkerhedshensyn taler for at lovgivningen<br />
bliver klar og gennemskuelig.<br />
Lovgivningsstrategier<br />
Når man lovgiver inden for det bioteknologiske område bevæger man sig i et felt, der kan være vanskeligt<br />
at overskue. Både fordi det kan være vanskeligt at forstå teknologien og fordi den fremtidige udvikling<br />
og teknologiens konsekvenser kan være vanskelig for ikke at sige umulig at overskue. Dette er man<br />
nødt til at tage højde for i forbindelse med valg af lovgivningsstrategi. Folketinget har hidtil anvendt<br />
meget forskellige strategier inden for det bioteknologiske område. 15<br />
I det omfang, man har valgt at lovgive, har man i nogle situationer valgt en forbudsregulering. Befrugtningsloven<br />
er et godt eksempel på dette. Loven indeholder en række bestemmelser, som forbyder anvendelse<br />
af bestemte teknikker eller anvendelse af teknikker med bestemte formål. Forbudsmodellen er<br />
velegnet på områder, hvor man har et klart billede af, hvad man ikke ønsker.<br />
I andre situationer har man fastsat rammerne for anvendelse af bioteknologien ved at formulere særlige<br />
kriterier. Disse kriterier kan være meget præcise, som det fx er tilfældet med alderskravet for kvinder i<br />
befrugtningslovens § 6 16 , eller de kan være mere skønsprægede, som det er tilfældet med kriterierne for<br />
præimplantationsdiagnostik i befrugtningslovens § 7 17 . Anvendelse af præcise kriterier har den fordel, at<br />
loven bliver meget klar og gennemskuelig, både for borgerne og for de der skal anvende loven. Mere<br />
skønsprægede kriterier har den fordel, at det i højere grad er muligt at tilpasse lovgivningen til den udvikling,<br />
der sker på et område. Opfattelsen af, hvornår der er tale om en alvorlig sygdom, kan fx ændre sig<br />
som følge af nye diagnosticerings- eller behandlingsmuligheder, eller fordi samfundets syn på sygdomme<br />
ændrer sig. Dette var bl.a. en del af begrundelsen for, at man ikke ønskede at opstille en såkaldt ”positivliste”<br />
i befrugtningsloven med præcise oplysninger, om hvilke sygdomme et befrugtet æg må<br />
undersøges for.<br />
Inden for det bioteknologiske område er det ikke usædvanligt, at der skal foretages en afvejning mellem<br />
forskellige modsatrettede hensyn. Dette afspejles også i lovgivningen. Som et eksempel på dette kan<br />
nævnes komitélovens § 1, som fastslår, at komitésystemets opgave er at sikre beskyttelsen af forsøgspersoner<br />
samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny, værdifuld viden. I nogle tilfælde fremgår<br />
det af loven, hvilken vægt forskellige hensyn skal tillægges. I Europarådets Konvention om Menneskeret-<br />
15<br />
Se nærmere Lis Frost, ”Retlig regulering af bioteknologi – nogle eksempler” i Karsten Klint Jensen og<br />
Svend Andersen (red.), ”Bioetik”, 1999, p. 327 ff.<br />
16<br />
Ifølge befrugtningslovens § 6 må kunstig befrugtning ikke finde sted, når den kvinde, der skal føde<br />
barnet, er fyldt 45 år.<br />
17<br />
Ifølge befrugtningslovens § 7, stk. 1 må genetisk undersøgelse af et befrugtet æg kun finde sted, hvor<br />
der er en kendt og væsentlig øget risiko for at barnet vil komme til at lide af en alvorlig, arvelig sygdom.<br />
130