Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
man ser på, hvad der ud fra en samfundsmæssig vinkel vil være acceptabelt, er det ikke sikkert, at udslaget
bliver det samme.
Der findes også særlige interesser og værdier på samfundsmæssigt niveau, som man bør være opmærksom
på. Det gælder fx hensynet til lovgivningens sammenhængskraft. Det bør altid være et mål for lovgiver
at tilstræbe, at lovgivningen inden for forskellige områder afspejler en konsistens i værdivalg og
værdiprioriteringer. Man kan også nævne hensynet til et robust samfund. Det er væsentligt at regulere på
en måde, som sikrer at samfundet ikke bliver for sårbart som følge af teknologien. Et andet væsentligt
hensyn er gennemsigtighed eller åbenhed. Offentlighedsprincippet er således helt grundlæggende i ethvert
demokrati, og dette princip taler også for en høj grad af åbenhed i forbindelse med aktiviteter, som
berører samfundet som sådan. Endelig kan man nævne at retssikkerhedshensyn taler for at lovgivningen
bliver klar og gennemskuelig.
Lovgivningsstrategier
Når man lovgiver inden for det bioteknologiske område bevæger man sig i et felt, der kan være vanskeligt
at overskue. Både fordi det kan være vanskeligt at forstå teknologien og fordi den fremtidige udvikling
og teknologiens konsekvenser kan være vanskelig for ikke at sige umulig at overskue. Dette er man
nødt til at tage højde for i forbindelse med valg af lovgivningsstrategi. Folketinget har hidtil anvendt
meget forskellige strategier inden for det bioteknologiske område. 15
I det omfang, man har valgt at lovgive, har man i nogle situationer valgt en forbudsregulering. Befrugtningsloven
er et godt eksempel på dette. Loven indeholder en række bestemmelser, som forbyder anvendelse
af bestemte teknikker eller anvendelse af teknikker med bestemte formål. Forbudsmodellen er
velegnet på områder, hvor man har et klart billede af, hvad man ikke ønsker.
I andre situationer har man fastsat rammerne for anvendelse af bioteknologien ved at formulere særlige
kriterier. Disse kriterier kan være meget præcise, som det fx er tilfældet med alderskravet for kvinder i
befrugtningslovens § 6 16 , eller de kan være mere skønsprægede, som det er tilfældet med kriterierne for
præimplantationsdiagnostik i befrugtningslovens § 7 17 . Anvendelse af præcise kriterier har den fordel, at
loven bliver meget klar og gennemskuelig, både for borgerne og for de der skal anvende loven. Mere
skønsprægede kriterier har den fordel, at det i højere grad er muligt at tilpasse lovgivningen til den udvikling,
der sker på et område. Opfattelsen af, hvornår der er tale om en alvorlig sygdom, kan fx ændre sig
som følge af nye diagnosticerings- eller behandlingsmuligheder, eller fordi samfundets syn på sygdomme
ændrer sig. Dette var bl.a. en del af begrundelsen for, at man ikke ønskede at opstille en såkaldt ”positivliste”
i befrugtningsloven med præcise oplysninger, om hvilke sygdomme et befrugtet æg må
undersøges for.
Inden for det bioteknologiske område er det ikke usædvanligt, at der skal foretages en afvejning mellem
forskellige modsatrettede hensyn. Dette afspejles også i lovgivningen. Som et eksempel på dette kan
nævnes komitélovens § 1, som fastslår, at komitésystemets opgave er at sikre beskyttelsen af forsøgspersoner
samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny, værdifuld viden. I nogle tilfælde fremgår
det af loven, hvilken vægt forskellige hensyn skal tillægges. I Europarådets Konvention om Menneskeret-
15
Se nærmere Lis Frost, ”Retlig regulering af bioteknologi – nogle eksempler” i Karsten Klint Jensen og
Svend Andersen (red.), ”Bioetik”, 1999, p. 327 ff.
16
Ifølge befrugtningslovens § 6 må kunstig befrugtning ikke finde sted, når den kvinde, der skal føde
barnet, er fyldt 45 år.
17
Ifølge befrugtningslovens § 7, stk. 1 må genetisk undersøgelse af et befrugtet æg kun finde sted, hvor
der er en kendt og væsentlig øget risiko for at barnet vil komme til at lide af en alvorlig, arvelig sygdom.
130