Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
bevirker. Man kan derfor spørge, hvorfor de politiske partier stiller deres folketingsmedlemmer frit, når
det drejer sig om afstemning vedrørende bioetiske emner, og ikke, når det drejer sig om andre samfundsetiske
emner.
Embryonets status: problemet
Det etiske problem ved brugen af embryonale stamceller er dette: de stamceller, der på nuværende tidspunkt
ser ud til at kunne give de bedste resultater for behandling af sygdomme, er dem, der findes i
menneskelige embryoner eller fosteranlæg. Men hvis man tager stamceller fra et embryon, går dette til
grunde. Det vanskelige spørgsmål, der her rejser sig, lyder: hvad er det, der går til grunde, er det – med
den forenklende formulering – et menneske eller en celleklump? I det spørgsmål gemmer sig problemet
om embryonets etisk-retlige status.
Ordet ’status’ er latin og betyder egentlig ’det at stå’ eller stilling. Vi taler f.eks. om, hvilken stilling en
person har i samfundet, hvad der er hans/ hendes position. En stilling er både noget, den enkelte har, og
noget, andre forholder sig til på en bestemt måde. Vi respekterer folk i forhold til deres sociale stilling
eller status.
Spørgsmålet om embryonets status er altså et spørgsmål om, hvad der er den rette måde at forholde sig
til embryonet på, hvilke handlinger over for embryonet, der er tilladelige og hvilke der ikke er det. Men
det er også et spørgsmål om, hvilken karakter embryonet i sig selv har.
Når vi diskuterer dette spørgsmål, er sprogbrugen alt andet end uvigtig. ’Embryon’ er en lægevidenskabelig
og biologisk betegnelse, et videnskabeligt fagudtryk. Når vi diskuterer etik, bruger vi derimod ofte
udtrykket menneskeligt liv. Ifølge loven skal Etisk Råd således bygge på den forudsætning, at ”menneskeligt
liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet” 3 . Som ofte fremført er ’menneskeligt liv’ et
upræcist begreb. En æg- eller sædcelle er også menneskeligt liv i betydningen noget levende, der hører til
arten menneske. Når loven taler om, at menneskeligt liv begynder med befrugtningen, menes der individuelt
menneskeligt liv: noget, som vil kunne udvikle sig til et ’færdigt’ menneske. Problemet om det menneskelige
embryons status drejer sig altså om, hvilke indgreb, der er etisk tilladelige i den tidligste fase af
en udvikling, der vil kunne føre til fødslen af et menneskebarn.
Abortproblemet som parallel
Dette problem er ikke nyt. Vi kender det fra debatten om ’fri’ abort, der ikke er forstummet, selv om provokeret
abort har været legal i Danmark i 30 år. Det kan derfor være nyttigt at tage udgangspunkt i den
etiske uenighed om provokeret abort. I abortdiskussionen står to yderpositioner over for hinanden:
o den konservative: fra befrugtningen er der tale om en menneskelig person, der har fuld ret til at leve
o den ultraliberale: først ved fødslen er der tale om en menneskelig person, der har fuld ret til at leve.
Det er blevet fremhævet, at der bag uenigheden ligger tre sætninger, der hver især forekommer indlysende,
men som er indbyrdes uforenelige:
Et nyfødt barn er en menneskelig person.
Et befrugtet æg er ikke en person.
Det er umuligt at trække en tidsgrænse et sted mellem befrugtning og fødsel, sådan at ingen væsener før
grænsen er personer og alle væsener efter grænsen er det. 4
Det konservative synspunkt tager udgangspunkt i, at det nyfødte barn ubestrideligt har ret til at leve og
påpeger, at eftersom der mellem befrugtningen og fødslen er tale om en kontinuerlig udvikling, må retten
til at leve gælde allerede ved befrugtningen. Det ultraliberale synspunkt tager udgangspunkt i, at
3 Lov om oprettelse af et etisk råd, § 1.
4 Joel Feinberg: The Problem of Abortion. Belmont 1984.
121