Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
det - reproduktiv kloning. Du har ikke noget imod at gå på et tredje ben. Altså, Ole, du vil gå på to ben, du
vil gerne gå på tre ben. Kan du ikke lige fortælle om fordelen ved det tredje ben.?
Moustapha Kassem:
Jeg tror, vi skal skelne mellem dem, for hele dagen har næsten været præget af behandlingsmuligheder,
men jeg tror ikke, at vi skal undervurdere forskningsmulighederne i det og i kernetransplantation. Det er
ikke et godt behandlingstilbud på grund af, at der er mange problemer, og det er heller ikke et godt behandlingstilbud
med hensyn til diabetikere, men det giver faktisk en god undervisning omkring, hvordan
– som det blev nævnt – man laver reprogrammering, hvis man får en almindelig celle.
Hvordan kan man give de celler nogle af de evner tilbage, som de har tabt undervejs? Og det er faktisk
det, der kan betyde en revolution inden for behandling, ikke fordi vi skal lave transplantation, som efter
min opfattelse, at der er en meget primitiv måde at få behandling på, fordi ligesom nu, hvor vi giver insulin,
vil vi bare give celler, som producerer insulin, så jeg synes stadigvæk, det er noget primitivt ved det.
Den bedste behandling er, at vi kan styre den stamcelle, som vi har inde i kroppen, til at gøre funktionen.
Og kernetransplantation har det potentiale at fortælle os nogle af de hemmeligheder
Lars Wahlberg:
Jeg kan også hurtigt kommentere, at i dag taler vi om celleterapi og i pancreas og i Parkinson taler vi om
celler. Vi har nogle immunologiske protokoller, som vi kan forstå. Men når man går videre og ser et videre
perspektiv, og tager det såkaldte tissue engineering, hvor man anvender den her type celler til at skabe
mere komplekse strukturer, altså væv til måske en hjertemuskel, og det er jo et længere perspektiv, så vil
man også kunne forstå den immunologiske del. Trinet mellem en terapeutisk kloning, hvor man laver en
celle for at kunne få den rigtige arvemasse, til en reproduktiv kloning, er ganske stort. Man gør det kriminelt
at foretage en reproduktiv kloning, så der skal meget til at implantere et klonet embryon i en livmoder
i en kvinde, og der skal findes samtykke, så man skal være forsigtig, så man ikke siger, at det er en
slippery slope, at bare fordi man godkender terapeutisk kloning, at det automatisk bliver reproduktiv
kloning.
Ordstyrer:
Nu vil jeg henstille til korte præcise spørgsmål, for ellers når vi ikke så meget. Tove Videbæk, Kristeligt
Folkeparti.
Tove Videbæk:
Ja, først til Ole Hartling. Du siger, at fosteranlæggets etiske status er stigende fra befrugtningstidspunkt
gennem graviditeten, altså det gradualistiske syn. Men medfører den form for argumentation ikke, at der
også findes en parallel form for argumentation, der siger, at et menneskes etiske status, det er så også
faldende i takt med tab af funktioner, altså jo ældre man bliver, jo flere funktioner man taber, jo mindre
status, jo mindre respekt, og hvad så med mennesker, der ligger i koma. De er jo ikke til nogen nytte i
hvert fald og svært handicappede osv. Er det ikke en farlig form for nytteetik?
Ordstyrer:
Ole Hartling.
Ole Hartling:
Jo, ord er farlige, jeg kan godt forstå din tankerække. Jeg tror på den anden side, at det jeg refererer, det er
egentlig en folkelig, en almindelig opfattelse af, hvad et ventet barn er, og hvad et tidligt fosteranlæg på
cellestadiet er. Der er ikke en almindelig opfattelse af, at et menneske, selv om det ligger i koma, af den
grund ikke er et menneske. Det er en klart anden situation i vores bevidsthed. Jeg kan kun sige, at sådan
er det, fordi det menneske har en historie med sig, har været her en tid og har været omgivet af nogle,
98