Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
er ikke at give los til en hvilken som helst form for anvendelse af embryoner, fordi der er også et hensyn
til at vise respekt for embryonet.
Ordstyrer:
Christian Grøndahl
Christian Grøndahl (Novo Nordisk A/S)
Jeg er egentlig meget enig med Mette Hartlev i den sidste kommentar. Jeg vil godt knytte nogle kommentarer
til de etiske og reguleringsmæssige spørgsmål. Jeg tror ikke, der er nogen i det her lokale, der er
uenige i, at det humane, befrugtede embryon er beskyttelsesværdigt, og at vi bliver nødt til at lave en
lovgivning, som beskytter det begyndende liv. Men omvendt så er det også klart, at den situation vi er i
nu, den har taget udgangspunkt i reagensglasbefrugtningsbehandlingen og den lovgivning, vi har omkring
det, og det er ligesom det lovgivningsmæssige grundlag, vi har nu.
Stamcelleterapien fortjener faktisk at få sin egen visionære lovgivning, som prøver at tage hånd om de
etiske aspekter, der er i at bruge overskydende humane, befrugtede æg og så til de meget alvorlige sygdomme,
som der er håb om, at man faktisk kan behandle her.
Og til Tove Videbæk vil jeg sige. Du spørger, om vi allerede har de æg. Der er jo ikke et æg, der er doneret
med skriftligt samtykke i Danmark med henblik på den her anvendelse. Det, der har været tale om, det er,
at i den nuværende behandling, som finder sted – og der findes jo en 8-10.000 behandlinger sted om året -
der vil der jo være en hel del af de æg, som ikke er egnede til enten at blive lagt op eller til at blive frosset,
og der er også nogle æg, hvor udløbsdatoen ligesom bliver overskredet. Så hvis de her kommende forældre
bliver spurgt om, de er interesserede i at donere deres æg til den her type forskning, vil der formentlig
være æg nok til donation til de her formål. Så jeg tror, det er meget vigtigt, at man laver en lovgivning,
som tager afsæt i stamcelleproblematikken og ikke laver en lappeløsning på en ellers udmærket befrugtningslovgivning.
Ordstyrer:
Så kan vi nå det sidste spørgsmål.
Claus Yding Andersen (Rigshospitalet)
Ja, jeg er Claus Yding Andersen fra Rigshospitalet. Og der er fra politikerside rejst spørgsmål i dag om,
hvordan vi nu skal skaffe æggene, om det er nok med de overskudsæg, som findes i behandlingen, og der
vil jeg da sige, at den effektivitet, hvormed man kan fremskaffe stamceller fra de overskydende embryoner,
den er ikke særlig veletableret, og jeg er da ikke sikker på, at de overskudsembryoner, der faktisk
produceres i Danmark vil være tilstrækkelige til, at vi sådan uden videre kan få nogle stamcellelinjer.
Så jeg vil opfordre politikerne til at sikre nogle regler, der kan gøre, at patienter kan donere stamceller på
en måde, så at det egentlig relaterer sig til, om den patient eller det par, som har et embryon, de har lyst
til at gøre det, om de kan se nogen fordel af det frem for blot at sige, at det udelukkende skal være overskudsembryoner.
De overskudsembryoner det er ligesom den dårligste del af alle de embryoner, vi producerer.
Det er dem, der ender i den bunke, og det er oplagt den dårligste del af æggene at producere de
embryonale stamceller fra. Så jeg vil opfordre til, at man i hvert ikke laver en lovgivningsmæssig lem
eller klap, så man kun kan bruge overskudsembryoner, men der også kan være mulighed for at bruge
andre.
Ordstyrer:
Tak, så tror jeg, at det er blevet tid til frokost, som deler sig i to dele. Der er eksperter, der følger med Laura
Zurita (projeklederen, red), og så er der ellers frokost for de øvrige deltagere lige herinde i de tilstødende
60