Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
der vil jeg sige, at det mener jeg ikke, at man kan reducere til en sådan individuel, religiøs interesse, som
Svend Andersen var inde på.
Jeg mener faktisk, at der også fra et samfundsmæssigt syn er en interesse i at værne om nogle af de
grundværdier, som vores samfund er baseret på, såsom respekt for menneskelivet og respekt for den
menneskelige værdighed. Så det er altså også et hensyn, som jeg mener er relevant at inddrage i forbindelse
med en kommende lovgivning.
Og så er der endelig respekt for den personlige autonomi, som er interessant i forhold til de personer, som
skal donere de her æg. Vi snakker om et frivilligt informeret samtykke, og det skal kunne gives uden nogen
som helst form for pres. I andre landes lovgivning kan man også se, at man præciserer, at der må ikke
være økonomi involveret i det her, og det har vi jo også heldigvis været opmærksomme på her i landet.
Så en kommende lovgivning skal altså afspejle de her interesser og hensyn og skal også afspejle, hvilken
afvejning man har foretaget af de her interesser og hensyn, fordi de er jo modsatrettede, som vi har kunnet
høre.
Hvis man ser på, hvordan man hidtil har håndteret problemstillinger inden for det bioteknologiske område
i lovgivningen, så kan man finde forskellige strategier eller tilgange. Og de er meget præget af, at vi
står over for et område, som teknologisk set er kompliceret at overskue, og hvor det også er svært at se,
jamen hvor vil det her egentlig føre os hen. Og det har vi også hørt i de to tidligere oplæg her i dag. Man
kan ikke give nogle garantier for, at det her vil føre til et kolossalt gennembrud, men man håbe, at det gør
det. Man bliver nødt til at forsøge sig frem. Så der er altså en høj grad af usikkerhed knyttet til de fordele
og ulemper, der kan være ved at gå ud ad den her vej. Der er også en høj grad af usikkerhed om, hvad det
kommer til at betyde for vores samfundsværdier, kan man sige. Altså, vil vi få et andet syn på menneskelivet,
på handicappede osv.? Så der er en masse usikkerhed involveret i det her felt. Og derfor er det jo
ikke så mærkeligt, at den tilgang, man har kunnet se lovgivningsmæssigt inden for det her område i en
række situationer, har været sådan en forholdsvis restriktiv tilgang.
Befrugtningsloven er et godt eksempel på det, som jeg kunne kalde for forbudsmodellen. Altså man oplister
en masse ting, som man ganske enkelt vil forbyde. Der er en masse ting, man ikke må gøre, eller en
masse – nogle måder man ikke må anvende teknologien på, f.eks. reproduktiv kloning, som alle jo ved,
men der er også forbud mod at forske på de befrugtede æg med henblik på at opnå viden om stamceller.
En lidt mindre restriktiv model, det er der, hvor man siger: OK, vi vil ikke forbyde det hele på forhånd. På
den anden side vil vi gerne have hånd i hanke med udviklingen. Vi vil ikke slippe det løs, og det var så
det, man kunne kalde for tilladelsesmodellen, og det kender vi jo også inden for det her område, bl.a. fra
systemet med de videnskabsetiske komiteer, som skal give tilladelse til forskningsprojekter inden for det
her område. Vi kender det også indenfor Befrugtningsloven, hvor der skal foreligge en tilladelse til at tage
nye behandlingsmetoder i brug, og det er sådan en måde at sikre sig, at man har en vis form for hånd i
hanke med tingene.
Og i den sammenhæng skal man selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser om, hvem er det så, der skal give
tilladelse, hvad er det for et organ, vi tænker på? Hvad er det for nogle mennesker, der skal sidde i det her
organ, hvilke kvalifikationer og kompetencer skal de have?
Så er der så den lidt mere fleksible tilgang, hvor man siger: Vi vil ikke forbyde det, vi vil sådan set heller
ikke kræve, at der skal foreligge en tilladelse, men vi vil alligevel gerne sætte nogle rammer. Og det er så
der, hvor man går ind og opstiller nogle forskellige kriterier i lovgivningen, og de kan være meget præcise,
som vi f.eks. kender det fra Befrugtningslovens alderskrav. De kan også være meget rummelige, som
35