Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
heder. Det kan vi ikke tale om, når vi har at gøre med så tidlig et stadie af menneskeliv. Det er muligt, at
det argument ikke er overbevisende, men så vil jeg gerne høre, hvorfor det ikke er det? Det er meget vigtigt
så at tilføje, at det betyder ikke, at det begyndende menneskeliv er værdiløst.
Jeg mener talen om celleklump, den burde afskaffes øjeblikkeligt, fordi det er både usmageligt og kynisk
at sige, at det er kun en celleklump, og derfor skelner jeg imellem ret til liv og menneskelivets værdifuldhed,
og jeg er helt enig i det, Mette siger, at selvfølgelig skal samfundet beskytte og respektere det begyndende
liv. Pointen er bare, skal det være på samme måde, som det respekterer og beskytter fødte
mennesker. Så meget om begrebet interesse og rettigheder. Jeg mener simpelthen ikke, det giver mening
og tale om rettigheder i forbindelse med et to dage gammelt fosteranlæg.
Så med hensyn til at gennemtvinge – du siger, at hvis det gradualistiske synspunkt blev gennemført, er
det så ikke også en gennemtvingelse. Nej, det er det ikke, fordi hvis det konservative synspunkt - som jeg
vil kalde det – hvis det blev gennemført, så bliver der tale om tvang i den helt konkrete betydning, at der
var ting, som blev forhindret. Så ville man med tvang forhindre en bestemt form for forskning, men ved
at man gennemfører det andet synspunkt, så forhindrer man jo ikke noget som helst. Fordi man tvinger
jo ikke mennesker, der mener, at det er uacceptabelt at forske i befrugtede æg, at gøre det. Man tvinger
dem jo ikke til at gøre det. Så jeg mener, at der er ikke tale om tvang i forbindelse med det, som så kaldes
det gradualistiske synspunkt.
Og så kommer jeg netop til det der begreb. Jeg mener jo faktisk – hvad jeg også skriver - at det er et dårligt
udtryk gradualistisk, fordi det lægger op til, at der er et eller andet i løbet af fosterudviklingen, som der
bliver mere og mere af med hensyn til beskyttelsesværdighed, og det mener jeg er misvisende. Fordi hvad
skulle det være? Og derfor erkender jeg, at det er ikke muligt at angive et bestemt tidspunkt, hvor man
kan sige, nu er der tale om et fuldt beskyttelsesværdigt menneske. Det må alle erkende, at udviklingen er
glidende, og derfor – det, som er mit pointe, er ikke, at der er noget, som der bliver mere af, men at der er
to ting. Vi bliver nødt til at skelne imellem, nemlig menneskelivets værdifuldhed og rettigheder, som skal
beskyttes.
Og derfor afviser jeg simpelthen, at jeg siger, jamen der er er nogle funktioner, som tiltager. Det skriver
jeg intet om, og det mener jeg ikke er et argument. Fordi så vender I det om, og det gør Peter Øhrstrøm
også i sit indlæg. Jamen så kan man vende det om, hvis de funktioner så aftager, så aftager beskyttelsesværdigheden
vel, hvis mennesker bliver gamle. Den sammenligning mellem det begyndende menneskeliv
og menneskelivets afslutning, den ser jeg ikke. Det er simpelthen ikke holdbart at argumentere på den
måde.
Og så til allersidst det demokratiske. Det er muligt, at jeg har formuleret mig lidt for kort med hensyn til,
at kvinden ikke er personligt involveret. Hun er jo ikke personligt involveret på samme måde som ved
abort. Når der er tale om abort, så er det kvinden, der træffer beslutningen om, at dette embryon skal gå
til grunde, eller dette foster skal gå til grunde. Det er jo ikke kvinden, der foretager den forskning, vi taler
om. Det er det, jeg mener. Men jeg mener naturligvis, at hvis der skal bruges fosteranlæg, så skal kvinden,
som de stammer fra give informeret samtykke. Det er klart.
Ordstyrer:
Tove Videbæk, fik du svar på dine spørgsmål?
Tove Videbæk:
Jamen, det synes jeg, at jeg gjorde. At det der med interessen kan vi jo ikke komme videre med, fordi hvis
et livs værdifuldhed, og om et individ skal have lov til at leve afhænger af, om det har interesse i at leve.
Altså jeg synes virkelig, det vil føre ud i ekstremer, hvis vi begyndte at handle efter den forudsætning. Og
38