Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
De etiske og reguleringsmæssige spørgsmål
Svend Andersen, professor, dr.theol., Center for Bioetik, Aarhus Universitet:
Ja tak. Vi går jo alle sammen ud fra, at udsendt materiale – skriftligt - er læst i forvejen, og I ved også alle
sammen, at det kan man ikke nødvendigvis altid gå ud fra, så jeg vil resumere hovedpunkterne i mit
skriftlige indlæg. Men jeg vil allerførst tillade mig på baggrund af den diskussion, vi har haft, en bemærkning
i min egenskab af teolog og præst. Man kan gøre meget ved hjælp af moderne bioteknologi, og
man kan beskylde forskerne for meget, men et syndefald det kan de altså ikke begå. Syndefald, det er sket
én gang, og det kan kun ske én gang, så 4000 syndefald, det er trods alt umuligt.
Ordstyrer:
Tak for den opklarende bemærkning
Svend Andersen:
Men det som jeg er blevet bedt om, det er at sige noget om det menneskelige embryons etisk/retslige
status, det såkaldte gradualistiske syn, og jeg indleder i mit skriftlige bidrag med en generel bemærkning
om, hvad denne diskussion egentlig handler om. Jeg tror, det er vigtigt, at man engang imellem tænker
over. Hvad er rammen for den diskussion, vi fører, og der mener jeg, det er vigtigt at skelne imellem to
former for etisk overvejelse. Den ene vil jeg kalde personlig, privat, og den anden vil jeg kalde samfundsetisk
eller politisk etisk.
Der er meget stor forskel mellem, om en kvinde, der er i reagensglasbefrugtning skal tage stilling til, om
hun vil donere et æg til forskningsformål. Hun er personligt berørt. Det er et personligt etisk spørgsmål.
Det er ikke det, vi taler om i dag. Det vi taler om, det er, hvordan skal samfundet regulere muligheden for
den slags forskning i embryonale stamceller, og det vil sige, at den løsning vi finder så vidt muligt vil
være en løsning, som alle medlemmer af samfundet kan bifalde. Og derfor kan det ikke nytte noget, at
man forsøger at gennemtrumfe et særstandpunkt, som måske kan være et religiøst standpunkt. Det var
den indledende overvejelse.
Når vi så kommer til problemet. Hvad er så problemet? Ja, problemet det er jo, at hvis der skal tages stamceller
fra et fosteranlæg eller et embryon, så går dette embryon til grunde. Og det, som så er det vanskelige
spørgsmål, er - hvad vil det sige etisk set, at et fosteranlæg går til grunde, at vi afbryder dets udvikling.
Hvad er det, der går til grunde, og der har vi de to ekstreme opfattelser.
Den ene, der siger, jamen det er sådan set ingenting, det er bare en celleklump. Og den anden, der siger,
det er faktisk et menneske, der bliver slået ihjel. Det vil jeg kalde de to ekstreme yderpositioner. Og det er
så det, vi skal se at finde ud af, om der overhovedet kan findes en rimelig vurdering af, hvad der egentlig
er tale om. Og i den forbindelse mener jeg også, det er vigtigt at være omhyggelig med sprogbrugen.
I loven om Etisk Råd tales der om menneskeligt liv, og menneskeligt liv det er meget upræcist, og derfor
mener jeg, at det er vigtigt at gøre sig klart, at det vi taler om, det er individuelt menneskeligt liv. Det er
ikke bare noget menneskeligt levende, men det er noget, der i givet fald kan udvikle sig til et bestemt
menneske, til en menneskeligt individ. Så det er det, vi taler om. I hvilken forstand er et embryon et individuelt
menneskeligt liv, og der mener jeg, at det vigtigt at kaste et lys tilbage på abortdebatten, fordi det
handler til dels om det samme, og det er jo interessant at konstatere, at det jo nu er nogenlunde nøjagtig
29