Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
I lyset af denne mangel på reproducerbarhed har en gruppe fremtrædende forskere foreslået en række
standarder, som kan danne baggrund for en mere ensartet opsætning og vurdering af stamcelleeksperimenter.
For mig at se, vil overholdelse af disse gøre det lettere for kolleger at fortolke nye data, men også
danne grundlag for klarere politiske beslutningsprocesser.
• stamcellerne skal være veldefinerede, dvs. de skal ikke gemme sig i ”en suppe” af celler, som overføres
til et andet individ. På denne måde undgås, at omprogrammering i virkeligheden blot består i overførsel
af nogle få celler, der ikke har noget med det oprindelig tiltænkte organ at gøre (overførsel af
levervæv med det formål at opnå forbedret bloddannelse skal ikke bare være overførsel af nogle få
blodstamceller der var i blodkarrene i leveren).
• stamcelleoverførslen skal bidrage til funktionen af et organsystem, dvs. det er ikke nok, at levercellerne
kan omdannes til blodceller, det skal fx. bidrage til at afhjælpe en blodmangel.
• stamcellerne skal være bæredygtige, dvs. de skal ikke repræsentere et forbigående fænomen, men
også gøre gavn på længere sigt.
C. Fokus på voksne stamceller
Siden første høring har en enkelt amerikansk gruppe vist, at voksne stamceller kan omprogrammeres.
Nærmest ved et tilfælde blev det af dr. Catherine Verfaillie´s gruppe i Minneapolis vist, at en ændring af
dyrkningsbetingelser for stamceller førte til oprensning af, hvad hun selv har kaldt ”voksne forstadieceller,”
som har en forbavsende evne til omprogrammering, vel at mærke på en måde, der i høj grad opfylder
de opstillede kriterier nævnt oven for.
Dr. Verfaillie har selv over for den amerikanske kongres betonet, at der er tale om meget, meget sjældent
forekommende celler, hvis anvendelse terapeutisk ligger mange år fremme i tiden.
D. Menneskekloning – ingen forbindelse med dagens emne!
Den 27. december 2002 offentliggjorde den religiøse sekt, Raélianerne, at det var lykkedes dem via et
bioteknologisk firma, at klone et menneske. Denne meddelelse førte til stor bestyrtelse ikke alene i offentligheden,
men også blandt stamcelleforskere. Der er rejst alvorlig tvivl om rigtigheden af denne meddelelse.
Dette til trods er det vigtigt at betone, at dette emne ikke har forbindelse til terapeutisk kloning og til de
seriøse tiltag, der Verden over gøres for at udnytte den ny viden om stamcelle omprogrammering i det
felt, man har døbt regenerativ medicin.
Hvad kan vi lære ved at studere embryonale stamceller?
Dette var oprindelig den eneste kilde til stamceller, som man mente var i stand til programmering til alle
organsystemer i kroppen. Det er også stadig den kilde, der er bedst studeret og som lettest kan bringes til
omprogrammering.
Fordele ved embryonale stamceller
Disse celler fås fra veldefinerede kilder, de kan opnås i høj grad af renhed, og de kan let spores i et andet
individ (de opfylder med andre ord de nævnte skærpede krav til stamceller – se oven for). Embryonale
celler har yderligere den fordel, at de kan opnås i et rimeligt antal, der gør opformering i laboratoriet i en
mængde, der er terapeutisk relevant, mulig.
116