Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Ordstyrer:
Det noterer vi.
Peter Hokland, overlæge, dr.med., Århus Amtssygehus:
Ja, god morgen. Jeg var også syg engang i november og var så heldig at kunne følge stamcelledebatten,
der var her i Folketinget, og fik også indtryk af en høj grad af usikkerhed om emnet, og det er jo sådan set
også derfor, vi sidder her i dag. Jeg synes, at på mange måder er den usikkerhed helt forståelig, og hvis jeg
bidrager til at gøre spørgepanelet mere usikkert, så er det sådan set med vilje. Jeg mener, at feltet, som
Sten Eirik også har talt om, er præget af en høj grad af tre skridt frem to skridt tilbage situation, og vi er
nok lige nu i en situation, hvor det nok har været lidt tilbage, så jeg vil godt begynde med at sige, at selv
om jeg selv beskæftiger mig udelukkende med bloddannende stamceller, så har jeg en naturlig interesse
som læge i, at det her felt kommer frem, sådan så vi forhåbentlig om en årrække kan behandle patienter
med alvorlige sygdomme inden for det, som er blevet kaldt regenerativ medicin. Så det er bestemt en
landvinding. Det er også en landvinding, som jeg gerne vil sige fra starten, som ikke har noget med menneskekloning
at gøre, så al den virak, der har været imellem jul og nytår og som nu efterhånden er dampet
af, har altså ikke noget at gøre med den debat, vi har her i dag.
Det som jeg har skrevet i mit skriftlige oplæg er, at der er nogle, der vil sige, at det her felt i nogen tid har
været samspilsramt. Med det mener man, at der er nogle af de første rapporter, der blev publiceret for 4-5
år siden, som har været svære at reproducere. Derfor har der været en debat, og jeg har i mit indlæg også
gjort rede for, hvordan der er nogle forskere, der har forsøgt at sige, hvad stamcelleforskningen skal kunne
vise i fremtiden. Fra at være noget meget sensationspræget er vi nu nået til, at der er nogle bestemte
kriterier, som stamcelleforskning og resultaterne fra det skal kunne opfylde.
F.eks. så skal stamcellerne være veldefinerede. Der var nogle af de første eksperimenter, hvor man havde
svært ved at sige, hvor kom cellerne egentlig fra. Var de en del af det organ, eller kom de ude fra det organ,
der blev studeret. Så har man også sagt stamcelleterapi skal kunne vise sig ved, at det bidrager til
organets funktion. Det er vigtigt, fordi det er ikke nok, at man bare viser, at et par celler i et hjerte kommer
et andet sted fra og ligner en hjertemuskelcelle. Det skal altså være noget, der har med funktionen af
organet at gøre.
Og endelig så skal vi også kunne vise i de eksperimenter, som kommer frem, at de stamceller, der er tale
om, er bæredygtige, at de virker på lang sigt. Altså, hvis jeg skal overføre det til mit eget felt. De stamceller,
vi indgiver i patienter, skal kunne holde bloddannelsen i gang resten af patienternes liv.
Der har været meget tale om de voksne stamceller, og den foregående taler har også talt om det, og jeg er
fuldstændig på linje med ham i den - på den ene side optimismen, der er med voksne stamceller - men
også på den anden side en erkendelse af, at det her er et felt, som er i en meget tidlig udvikling. Voksne
stamceller, som beskrevet af en enkelt amerikansk gruppe, som ikke engang selv vil kalde dem voksne
stamceller, er noget, der er utrolig sjældent forekommende, og det er utrolig svært at forestille sig, at de
på nogen måde skal kunne erstatte det, vi har i gang, i udlandet i hvert fald, med hensyn til de embryonale
stamceller.
Fordi, hvad er det, der er så godt ved de embryonale stamceller set fra et rent biologisk synspunkt. Jamen
så er det, at det er faktisk den stamcelle, som har karakter af guldstandarden for stamceller. Det er én
celle, et befrugtet æg, der bliver til et helt og komplet individ, og som Sten Eirik sagde, så er det ikke noget,
man kan forestille sig, at vi nogensinde kunne gøre med voksne stamceller. Så der er altså tale om to ting,
som forhåbentlig ad åre kan afløse hinanden. Fordi der skal ikke være tvivl. Det tror jeg, I kunne spørge
næsten alle stamcelleforskere om. Havde man valget imellem på den ene side de embryonale og på den
19