Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 leveres til hospitalsafdelinger, der varetager selve celletransplantationen. Dette er dog endnu fremtidsmusik. Via Hagedorn Research Institut (HRI) har Novo Nordisk længe været det diabetesfirma, der har været kendetegnet ved at være med i de førende nationale og internationale samarbejder inden for stamcelleområdet. HRI indgår således i et unikt forskningsnetværk, der arbejder for at finde en kur mod type 1 diabetes. Netværket inkluderer bl.a. • Dansk Stamcelle Center (DASC), der pt. arbejder med forskning på voksne stamceller, • Det Svenske Juvenile Diabetes Research Foundation Center (JDRF) der også arbejder med voksne stamceller, • Det Europæiske JDRF Center for Betacelleterapi, hvor der forskes i celler fra bugspytkirtlen, samt • Det Amerikanske National Institute of Health (NIH) Betacellekonsortium med fokus på, hvordan den normale insulinproducerende betacelle dannes, og hvordan denne viden kan anvendes til behandling af diabetes. På HRI er der hidtil udelukkende forsket i dyremodeller (mus) for at forstå, hvordan embryonale stamceller udvikler sig til betaceller. Vi afventer nu tilladelse til at forske i humane embryonale stamceller fra overskudsembryoner (hES), hvilket er nødvendigt, hvis de resultater, der er opnået i dyr, skal kunne overføres til mennesker. Målet er at udvikle teknikker, således at vi kan styre udviklingen af hES i retning af modne beta-celler, der kan administreres til Type 1 diabetikere. Kritikere vil spørge, hvorfor er det så vigtigt at forske i denne type 1 diabetes behandlingsmulighed? Type 1 diabetes rammer oftest børn, unge og yngre mennesker. Selv med insulinbehandling er der tale om en alvorlig nedsættelse af livskvaliteten og den gennemsnitlige levetid nedsættes adskillige år, og der opstår ofte alvorlige (sen-)komplikationer i form af blindhed, amputationer og nyresvigt. Det er disse almindelige sendiabetiske komplikationer, der kan elimineres med celletransplantation uden at øge risikoen for insulinchok. Der er gennem de seneste år opnået meget lovende resultater med celletransplantation med insulinproducerende betaceller fra donororganer (efter ”Edmonton-protokollen”) til patienter med svær kontrollerbar type 1 diabetes. Efter transplantationen normaliseres blodsukkeret, således at 71% var fri for at tage insulin efter 1 år. Den globale tiltagende mangel på donor organer (på nuværende tidspunkt kan under 1% af type 1 diabetespatienters behandlingsbehov dækkes) har sat fokus på muligheden for, at stamceller kan opformeres i kultur og modnes til insulinproducerende betaceller, således at celletransplantation kan tilbydes alle type 1 diabetes patienter samt eventuelt type 2 diabetes patienter i en mere fremskreden fase af sygdommen. Der er også risici forbundet med en beta-celletransplantation. Det er nødvendigt, som ved alle andre former for transplantation, med en livslang medicinsk undertrykkelse af immunforsvaret, således at de transplanterede celler ikke afstødes. Denne immundæmpende behandling medfører øget risiko for svært behandlelige infektioner og kræft. I hvert enkelt tilfælde skal disse risici nøje vurderes. Da type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, vil mennesker med denne form for diabetes ikke have nogen medicinsk fordel ved at få transplanteret betaceller der er genetisk identiske med deres egne oprindelige betaceller (teoretisk udviklet enten fra deres egne voksne stamceller eller ved kerne transplantation), de vil under alle omstændigheder have behov for immundæmpende behandling. Således er enhver diskussion om terapeutisk kloning irrelevant for den forskning, som Novo Nordisk ønsker at gennemføre. Samfundsøkonomisk er der også store omkostninger forbundet med sendiabetiske komplikationer, disse udgør 70-80% af de samlede omkostninger ved behandling af diabetes, mens udgifterne forbundet med 143
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 regulering og kontrol udgør 20-30%, hvoraf medicin udgør 5–15% altså mindre end 10% af de samlede omkostninger. Stamcellebaseret terapi vil forhåbentlig kunne være med til at reducere omkostningerne til behandling af komplikationerne. Novo Nordisk støtter Bioetik konventionen (ratificeret af Danmark i 1999). Her fastslås det, at det ikke er tilladt at skabe menneskelige fostre alene med henblik på forskning og at et land såfremt det tillader forskning på fostre in vitro, ved lov skal sikre tilstrækkelig beskyttelse af fostrene. I Danmark er det allerede tilladt at forske på embryoner indtil 14. dagen. Forskningen er dog begrænset til udelukkende at måtte finde sted, hvis formålet er, enten at forbedre behandlingsmulighederne mod barnløshed, eller mulighederne for at stille diagnoser på fosteranlæg inden de opsættes i en livmoder. Det er Novo Nordisk forhåbning, at man i Danmark som f.eks. i England, Sverige og Finland vil tillade, at der også kan forskes i embryoner med det formål at øge vores viden om embryoners udvikling og alvorlige sygdomme herunder diabetes, samt at muliggøre, at sådan viden anvendes til behandling af alvorlige sygdomme herunder celleterapi med celler udviklet fra embryonale stamceller. Den nuværende lovgivning er lavet for at regulere behandling mod barnløshed. For at sikre en bred og fremtidssikret lovgivning på dette meget vigtige område i hastigt udvikling, vil vi derfor foreslå, at der laves en selvstændig lovgivning, der tager udgangspunkt i det sidste årtis erfaringer fra stamcellebiologien, og de terapeutiske muligheder der udspringer heraf. Vi anser det også for ønskværdigt, at der oprettes et selvstændigt videnskabsetisk organ (eventuelt under den Centrale Videnskabsetisk Komite) i lighed med f.eks. England, bestående af et bredt udvalg af eksperter og lægpersoner, der udelukkende skal varetage en styring og vurdering af dette komplekse forskningsområde. I tillægsprotokollen til Bioetik konventionen fremstilles et forbud mod kloning af mennesker, der ligeledes støttes af Novo Nordisk. Da netop angsten for menneskekloning er et gennemgående tema, der har skabt forvirring og utryghed i forbindelse med debatten om anvendelse af stamceller, anser vi det for nødvendigt at et sådant forbud præciseres i dansk lovgivning. Som konklusion på det foregående kan det siges at: o Novo Nordisk ønsker udelukkende at forske i stamceller udviklet fra almindelige embryoner (tidlige fosteranlæg), som er doneret frit med informeret samtykke, og som er blevet tilovers ved behandling mod barnløshed (IVF-behandling) og som efter 2 års nedfrysning skal kasseres. o Novo Nordisk ønsker at få tilladelse til at bruge humane embryonale stamceller i Danmark (dvs. import af eksisterende cellekulturer samt etablering af nye). o Novo Nordisk anerkender det befrugtede æg som livets begyndelse. I den etiske afvejning af de ovennævnte embryoners ret til beskyttelse mod en potentiel meget lovende behandling, der kan gavne mange millioner, der lider af diabetes, finder vi at sidstnævnte vejer tungest. o Novo Nordisk har ingen interesse i terapeutisk kloning. o Novo Nordisk støtter et globalt forbud mod kloning af mennesker I lyset af ovenstående og med baggrund i Novo Nordisk’s klare interesse i at arbejde med humane embryonale stamceller for at sikre firmaets fremtidige position som en af verdens førende indenfor diabetes behandling, er det vores håb, at såvel den brede befolkning som regeringen finder det velbegrundet og acceptabelt at udvide formålet for forskning på embryoner i overensstemmelse med, hvad et flertal af Det Etiske Råds medlemmer anbefalede i december 2002. Novo Nordisk mener, at der generelt er behov for en forsigtig regulering, hvor staten udformer en vis beskyttelseslovgivning samt fastsætter godkendelsesprocedurer og kontrolforanstaltninger. Slutteligt anerkender Novo Nordisk også, at den hastighed hvormed de teknologiske fremskridt åbner for nye potentialer i brugen af både voksne og embryonale stamceller, nødvendiggør, at den centrale styring og regulering af hele området løbende tages op til revision, således at den gældende lovgivning til enhver tid sikrer tilstrækkelig beskyttelse af fosteranlæg og 144
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98: Embryonale stamceller - høring om
Page 147: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?